ØKONOMI

FRIE GRØNNES ØKONOMISKE UDSPIL

INDLEDNING

Feministisk økonomi er alternativet til vækstfikseret, destruktiv kapitalisme. Feministisk økonomi er sammensmeltningen af den feministiske, mangfoldige og grønne dagsorden.

Det er ikke en fjern utopi, men et konkret mål, som vi kan opnå sammen.

I Frie Grønnes økonomiske udspil er ligestilling, ligeværd og velvære ledestjerner for vores økonomiske politik. Vi ønsker at skabe et mere retfærdigt samfund for alle, der samtidig tager hensyn til planetens bæreevne. Vi ønsker, at værdien af ulønnet omsorgsarbejde, der hovedsageligt udføres af kvinder, bliver anerkendt og værdisat korrekt. Og vi ønsker at fremme demokratisk ejerskab af økonomien, så skævvridende hierarkier bliver nedbrudt, og folk får medbestemmelse på arbejdspladsen, hvor de måske bruger størstedelen af deres vågne timer.

Feministisk økonomisk politik skal sikre, at alle mennesker har ret til en fremtid, hvor vi kan overleve både økonomisk og økologisk. Menneskehedens mangfoldighed sikres kun, hvis alle får mulighed for at udvikle deres potentialer; gennem ligestilling mellem kønnene, uddannelse, sundhed, omsorg for børn og gamle, fødevaresikkerhed og beskyttelse mod undertrykkelse. Vi har i det moderne kapitalistiske samfund troet, at vi kunne beherske naturen, men med forurenings- og klimakrisen må vi indse, at Jordens økosystemer er de vilkår, vi er underkastet og må respektere. Naturens mangfoldighed sikres kun, hvis vi i fællesskab skaber økonomiske betingelser for miljøansvarlig omfordeling til gavn for de underprivilegerede, og nedsætter forbruget af materielle ressourcer hos de overprivilegerede. Hermed sikres alle mennesker, dyr og planter en værdig fremtid.

For Frie Grønne er feministisk økonomi måden, hvorpå vi gennemfører forandringen af vores patriarkalske vækstparadigme, til glæde for alle levende væsener. Med en række ambitiøse, men realisérbare forslag giver vi vores konkrete bud på drømmen om en postkapitalistisk økonomi, der sætter mennesker og natur før profit. Sammen kan vi gøre denne vision til virkelighed.

SKAT OG FINANS

I en verden hvor problemerne med økonomisk ulighed og diskrimination vokser sig større dag for dag, er det nødvendigt at tage et feministisk perspektiv på skatte- og finanspolitikken. Det er nødvendigt at udforme skatte- og finanspolitikken på en måde, der tager højde for den stigende ulighed og skaber en mere retfærdig økonomi for alle. Vi foreslår en gennemgående forandring af vores skattesystem, således at økonomisk udsatte og middelklassen får betydelige skattelettelser, og i visse tilfælde helt undlader at betale skat, mens den økonomiske elite bliver beskattet væsentligt højere. Helt og aldeles i trit med velfærdssamfundets motto om, at de stærkeste skuldre bærer de tungeste byrder.

Økonomen Thomas Piketty har foreslået en model for beskatning af ejendom, arv og indkomst, der kan være inspiration til en omfordeling i tråd med Frie Grønnes forslag til en feministisk økonomi. Vi ønsker at vende udviklingen væk fra den nuværende koncentrering af ekstrem rigdom hos en lille elitær gruppe af mennesker, og i stedet fordele velstanden blandt hele befolkningen. Vi ser det ikke som et tab fuldstændig at afskaffe milliardærer som økonomisk fænomen. Vi mener at samfundet har spillet moralsk fallit, når vi tillader en sådan grad af ulighed at der findes milliardærer, der hersker over samfundsskabte værdier i form kapital og ejendom samtidig med, at der findes mennesker, som er fuldstændig besiddelsesløse og kun har gæld.

Frie Grønnes vision for skattesystemet er inspireret af Pikettys forslag om at indføre en progressiv ejendomsskat bestående af en årlig ejendomsskat og en progressiv arveafgift:

Den skal dels finansiere en kapitalbevilling til alle unge voksne, og samtidig en progressiv indkomstskat og CO2 afgift, der finansierer basisindkomst, sundhed, uddannelse, pensioner, energi mm. (Thomas Piketty [2020] (2019) Kapital og ideologi, tabel 17.1 s.838)

Konkrete forslag:

Beskatningen af ejendom, arv og indkomst illustreres i ovenstående model. Det betyder, at man som borger bliver beskattet efter, hvor mange gange større ens formue eller indtægt er i forhold til gennemsnittet af alle i Danmark. Hvis man har en formue eller indtægt under gennemsnittet, friholdes man fra at betale skat.
Der indføres på den måde en høj, progressiv beskatning af ejendom og arv. Hvis en persons rigdom er fem gange større end gennemsnittet på landsplan, bliver vedkommende altså beskattet årligt med 2% på deres ejendom og 50% på deres arv. Hvis de har en rigdom, der er tusind gange større end gennemsnittet, lyder beskatningen på 60% på ejendom og 80% på arv.
Skatten på indkomst bliver ligeledes høj og progressiv, men giver samtidig de økonomisk lavest stillede og middelklassen betydelige skattelettelser. Hvis man tjener under gennemsnitsindtægten, betaler man slet ikke skat. Tjener man en halv gange mere end gennemsnittet, er skatten på 10%. Hvis man derimod er meget velhavende og tjener ti tusind gange mere end gennemsnittet, bliver man beskattet med 90%. På denne måde sikres en retfærdig fordeling af velstanden og sammenhængskraften i vores samfund.
Skatten på indkomst indeholder derudover en progressiv CO2-skat, der de facto skal umuliggøre klimaskadelig virksomhed.
Den del af formuer og indkomster, der overstiger en milliard kroner, skal beskattes med 100%.
Der skal indføres en skat på finansielle transaktioner. Der skal yderligere arbejdes for, at sådan en skat bliver indført på europæisk plan.
Rentefradrag skal afskaffes helt.
Det skal sikres at multinational selskaber med datterselskaber i Danmark betaler skat af deres danske indtægter, ved at indføre en beskatning tilsvarende den nuværende ’havelågebeskatning’ hvor formuer beskattes ved udflytning. Der sker i dag omgåelse af beskat ved at multinationale virksomheder regnskabsmæssigt flytter der fortjenester til lande med lav beskatning. Den globale minimumselskabsskat på 15% skal også være højere.
Der skal være ensartet beskatning af virksomheder uanset hvilken branche, der er tale om. Eksempelvis er der i dag en skibsskat, som er aftalt internationalt, og som er meget lav. Det skal sikres, at store danske rederier betaler skat på lige fod med alle andre virksomheder.
Skatteindtægterne skal blandt andet gå til at finansiere en Social Velstandsfond, baseret på idéerne af økonom og nobelprismodtager James Meade, der blev yderligere videreudviklet af People’s Policy Project. Den Sociale Velstandsfond skal gradvist

opkøbe aktiver i det finansielle marked, og afkastet fra fonden skal finansiere en universel basisindkomst til gavn og glæde for alle borgere. Hver borger har en lige andel og stemmeret til ledelsen. Over tid vil fonden udgøre en betydelig del af det finansielle marked og på den måde sikre demokratisk kontrol med økonomien.

På baggrund af dette vil der ikke længere være behov for kontanthjælp, integrationsydelse og andre fattigdomsskabende ydelser. Disse afskaffes derfor til fordel for den universelle basisindkomst.
Der skal indføres en grøn jobgaranti. Alle, der som følge af en fremtidig regulering af forurenende og klimaskadelige virksomheder, mister deres arbejde, skal garanteres en smidig overgang til et grønt job, i nye virksomheder der spiller en positiv rolle for en grøn og retfærdig fremtid. Jobgarantien giver den enkelte mulighed for at være en del af arbejdsmarkedet, selvom man ikke har et ordinært job på hånden. Det er en permanent buffer-ordning, der skal fungere midlertidigt for den enkelte. Den enkelte kan dog også beslutte sig for at blive i jobgarantien, hvis ikke man vil have et ordinært job.

DEMOKRATISK ØKONOMI

Det allermest presserende problem ved kapitalistiske virksomheder er, at de koncentrerer velstand på meget få hænder, og at de prioriterer aktionærernes interesser højere end samfundets. Og dem, der har flest penge, får lov til at diktere den førte politik i vores land. Det kommer til udtryk ved, at gigantiske virksomheders trussel om udflytning af arbejdspladser eller kapitalflugt kan gidseltage den danske stat til absurd skatteomgåelse. Hermed kan de rigeste i samfundet forme politik komplet lovligt og uden konsekvenser. Men konsekvenserne mærker vi andre. Arbejderne bliver udnyttet, men selv hvis man ser bort fra dette, er der et større problem at tage fat i.

I en tid hvor klimakrisen fylder mere og mere må vi indse, at kapitalister ikke ud af godheden i deres hjerter vil lave grøn omstilling, men at de tværtimod jagter profit på bekostning af både mennesker og klode. Dette er ikke noget nyt, men for første gang i verdenshistorien står vi overfor en krise som, hvis ikke vi handler, vil udslette os. I en demokratisk virksomhed er idéen at beslutninger skal tages kollektivt af arbejderne i den givne virksomhed, på større arbejdspladser gennem repræsentativt demokrati, og at der hermed vil blive taget beslutninger som i højere grad kommer almindelige mennesker til gode. Det samme princip, som vi i et demokratisk samfund politisk abonnerer på; hvor enhver borger har en stemme. En demokratisk ejet virksomhed vil næppe true med at sende arbejdspladser til udlandet, når det er arbejdernes egne jobs der er tale om. Yderligere vil almindelige arbejdende mennesker, når de forholder sig til problemer som klimakrisen, vægte disse meget højere end profit jagende kapitalejere. Hvilket også er argumentet for demokrati i samfundet: at beslutninger træffes bedst kollektivt og med fokus på at forbedre livsmulighederne for alle.

Demokratiseringen af arbejdspladser vil på mange måder forbedre arbejdsforholdene:

modarbejde ulighed
forhindre diskrimination i jobsøgningsprocessen
fjerne arbejdernes skepsis over for automatisering og produktionseffektivisering
afhjælpe monopolisering og magtkoncentration
medvirke til stillingtagen til overproduktion og overforbrug

Konkrete ‘problematikker’ ved demokratiske virksomheder og potentielle løsninger (Democracy at Work):

For stor ulighed i indkomst internt på en arbejdsplads. Løsningen kan være minimum og maksimum løn (baseret på demokratisk valgte kriterier, roterende jobs (giver erfaring fra forskellige områder og bidrager dermed også til mere kompetente beslutninger, kunne fungere som en tragt hvor man først sporer sig ind på det generelle område hvorefter det bliver mere specifikt, et slags humant jobcenter kan man vel sige).
Mangel på startkapital til demokratiske virksomheder/hård konkurrence i et kapitalistisk samfund med allerede eksisterende kapitalistiske virksomheder. Løsningen kan være statslig prioritering af handel med demokratiske virksomheder, midlertidige skattelettelser til demokratiske virksomheder, fond til opstart af demokratiske virksomheder (eventuelt delvist finansieret af allerede eksisterende demokratiske virksomheder i form af en slags skat)

Konkrete forslag:

Arveafgiften skal afskaffes ved overgang til demokratisk ejerskab
Offentligt indkøb skal prioritere demokratiske virksomheder
Der skal oprettes en Demokratisk Investeringsfond, som skal sikre kapital til demokratiske virksomheder, dvs. yde lån og stille garantier til disse virksomheder
Der skal være skattefordele for demokratiske virksomheder. Dette kan eksempelvis være gennem en lavere selskabsskat.
Alle børsnoterede virksomheder og virksomheder med en omsætning på over 500 millioner kroner forpligtes ved lov til at garantere deres medarbejdere en form for medindflydelse/demokratisk ejerskab, gennem eksempelvis valg af repræsentanter til bestyrelsen, der skal udgøre mindst 45% af bestyrelsen.
Alle børsnoterede virksomheder og virksomheder med en omsætning på over 500 millioner kroner forpligtes ved lov til at overføre to procent af deres aktier til en fond valgt og styret af deres medarbejdere, indtil medarbejderne har opnået en ejerandel på 20%. På den måde bliver medarbejderfonden den dominerende aktionær i mange danske virksomheder, og medarbejderne sikres såvel indflydelse som en betydelig del af kapitalafkastet.
Hvis en virksomhedsejer ønsker at afhænde sin virksomhed ved lukning eller salg, har medarbejderne forkøbsret. Hvis virksomhedsejeren ønsker at overdrage sin virksomhed til medarbejdereje fuldstændigt, ved en overdragelse af majoriteten af

aktierne eller omlægning til anden form for demokratisk ejerskab, kan virksomheden fritages for diverse afgifter.

Al ny teknologi skal gøres globalt og demokratisk tilgængelig, så alle kan have adgang til den. Det betyder bl.a. at virksomheder ikke kan tage patent på teknologier, de har opfundet, og som kan være centrale løsninger i den grønne omstilling.

KLIMA OG FEMINISTISK ØKONOMI

I Frie Grønne er vi blandt andet inspireret af Kate Raworths teori om doughnutøkonomi, hvor man, i stedet for at arbejde for uendelig økonomisk vækst og overforbrug, tager højde for planetens grænser i økonomien og samtidig sikrer vækst for de mindst privilegerede med et større fokus på vækst i lighed, sundhed, uddannelse og almen velfærd.

Vi tænker doughnutøkonomien som en redningskrans økonomi: Vi lever som mennesker på Jorden i et fælles socialt rum, hvor vi kun kan holde os flydende på klimakrisens hav, hvis vi skaber en feministisk økonomi med fokus på bæredygtighed i alle samfundsområder.

Redningskransen er billedet på den nødvendige feministiske økonomi; hvor det materielle og kulturelle grundlag, er den fælles politisk økonomiske indsats der kan hjælpe os til at flyde på havet, hvor havet er billedet på det mere-end-menneskelige, de naturkræfter vi må respektere som vores livsgrundlag. Havet er de økologiske systemer vi flyder på; det materielle grundlag for vores livsverden, som vi har sat i oprør gennem et ensidigt fokus på udnyttelse. For at sikre Jordens biodiversitet og frugtbarhed, skal forureningen stoppes, og der skal etableres regenerativt landbrug, vedvarende energi og skovrejsning.

Rummet inde i kransen beskriver de nødvendige økonomiske betingelser, den retfærdige fordeling af de fælles værdier, vi som menneskehed skaber: Menneskeheden udgør et globalt fællesskab, hvor vi må sikre alle et værdigt liv, hvilket kun kan ske gennem en omfattende global økonomisk omfordeling.

Konkrete forslag til feministisk økonomi inden for klima, miljø, økologi og natur:

Offentlige indtægter:

Forhøjet kulbrinte (CO2) afgift på alle områder; dvs. ingen nedsættelsen af afgiften til de største forurenere i storindustrien
CO2-skatten skal være så høj, at den de facto umuliggør klimaskadelig virksomhed.
Forhøjede afgifter på køretøjer der benytter fossil brændstof, lavere afgifter på køretøjer baseret på vedvarende energi
Progressiv CO2-skat på forbrug: Nedsæt en hurtigt arbejdende kommission, der har til opgave at udforme en model for en progressiv forbrugsbaseret CO2-skat med det formål at reducere vores forbrug og dermed dets afledte ødelæggelser af klima, natur og miljø.
Nedprioritering af offentlig nybyggeri og infrastruktur der fremmer privatbilisme, baseret på ressourcekrævende beton, og i stedet fremme renovering af eksisterende bygningsmasse og miljøforsvarlig infrastruktur
Afskaf fossile kørselsfradrag
Særlige afgifter på brug af kemikalier (sprøjtegifte og kunstgødning) i landbruget ● Differentieret moms på fødevarer og andre produkter, hvor der er alternativer der tilgodeser økologiske og miljørigtige produkter: højere moms på ikke økologiske og lavere moms på økologiske varer
Fjernelse af alle former for statsstøtte til eksport af ikke-økologisk produceret kød og mælkeprodukter
Progressiv beskatning af landbrugsjord; højere ejendomsskat pr hektar og bygninger, jo større den samlede ejendom er
Fjernelse af landbrugsstøtte til konventionel kemisk landbrug, højere støtte til regenerativt landbrug
Omlægning af fiskekvote system og støtte, der prioriterer kystnært og bæredygtig fiskeri og fjerner al støtte og tildeling af kvoter til industrifiskeri

Offentlige udgifter:

Omlægning til 100% økologi og pesticidfrit landbrug senest i 2030. Opkøb af jorde, hvor landbruget ikke selv vil omlægge.

Opkøb af landbrugsjord med henblik på omlægning til regenerativt landbrug og hovedsageligt vegetabilsk produktion til menneskeføde organiseret gennem en jordbrugsfond finansieret af offentlige midler, styret af civilsamfundsgrupper, hvor der indgår borgerting, inddragelse af faglig miljøekspertise, interesseorganisationer fra de involverede erhverv, samt fuld offentlig åbenhed og indflydelse på prioriteringer. Jordbrugsfonden har forkøbsret på al jord.
Udlægning af en stor del af den i dag opdyrkede landbrugsjord til regenerativ skov og vilde naturområder.
Støtte til fremme af kystnært fiskeri, der også indebærer støtte, så borgerne kan få billigere fisk, der er fanget med miljøforsvarlige fiskeri.

Massive investeringer i udbygning af offentlig transport baseret på vedvarende energikilder
Offentlig transport skal være gratis
Massiv udbygning af supercykelstier.

Renovering af offentlige og almennyttige boliger ud fra brug af mindre beton og i stedet øge brugen af miljøforsvarlige materialer
Kommunerne tilføres desuden økonomi og ressourcer (viden, værktøjer, og erfaringsdeling) til at støtte og fremme lokale grønne græsrodsbaserede og folkeligt forankrede initiativer, såsom byhaver, byskove og rekreative områder. Kommunerne kan i dialog med borgerne eksempelvis opkøbe privatejede grunde eller udlægge tidligere parkeringspladser til disse formål.

Der skal indføres en grøn jobgaranti. Alle, der mister deres arbejde i klimaskadelige industrier, garanteres på den måde muligheden for en smidig overgang til et grønt job, der spiller en positiv rolle for en grøn og retfærdig fremtid. Udformningen af jobgarantien skal besluttes af Folketinget og implementeres i samarbejde med de kommunale jobcentre. Jobgarantien giver den enkelte mulighed for at være en del af

arbejdsmarkedet, selvom man ikke har et ordinært job på hånden. Det er en permanent buffer-ordning, der skal fungere midlertidigt for den enkelte. Den enkelte kan dog også beslutte sig for at blive i jobgarantien, hvis ikke den vil have et ordinært job.

Øget økonomisk støtte til uddannelse på alle niveauer, forskning i klimavenlige og økologiske metoder inden for alle erhvervsområder, og til uddannelse af embedsværk mfl., der kan arbejde for en omlægning af den politisk-økonomiske administration, så feministisk økonomiske principper fremmes.

FEMINISME I FEMINISTISK ØKONOMI

Danmark havde i Global Gender Gap målingen fra 2023 en score på 0,779 på en skala fra
0 – 1 i kønsligestilling på fire kerneområder; økonomiske muligheder, uddannelse, sundhed og politisk magt. Dette indikerer tydeligt, at forskellen mellem kønnene stadig kan ses i det patriarkalske hierarki, der dominerer vores samfund. Det kommer også til udtryk i forholdet mellem kønnene i hjemmet og ude på arbejdsmarkedet.

Frie Grønne vision er, at ulønnet omsorgsarbejde og arbejde i hjemmet, der stadig i høj grad mest bliver udført af kvinder, skal anerkendes og værdsættes både økonomisk og kulturelt. Der skal udvikles politikker for social beskyttelse, der fremmer ligestilling og gør det lettere at dele ansvar i hjemmet og familien. En vigtig del i denne proces er at arbejdstiden skal nedsættes.

Ifølge tal fra Danmarks Statistik (2017), påvises det, at kvinder bruger 3,8 timer mere på ulønnet hus- og omsorgsarbejde end mænd, hvor kvinder bruger 14,2 procent og mænd bruger 10,4 procent af deres tid på disse vigtige opgaver. Frie Grønnes ønske om ligestilling er en del af FN’s Globale Verdensmål. En forudsætning for at løse dette er at anerkende problemets eksistens. En af de politiske beslutninger, der har været med til at fastholde problemet med den manglende ligestilling mellem kønnene, er Tjenestemandsreformen fra 1969. Det er en arv fra vores politiske forfædre, som der ikke er plads til i vores samfund længere. Tjenestemandsreformen er et vigtigt element i fastholdelse af lønhierarkiet og dermed forhindring af reel ligeløn, da traditionelt kvindedominerede fag hermed er placeret i bunden af lønhierarki. Frie Grønne ønsker derfor at afskaffe Tjenestemandsreformen.

En bivirkning af Tjenestemandsreformen, er den måde vi i Danmark værdisætter arbejde på. I Danmark er ‘ansvar for mennesker’ ikke en del af Lønkommissionens model for sammenligning af arbejdsområder, sådan som det for eksempel er i Sverige. I Danmark er ‘særlig fysisk belastning’ og ’risikofyldt arbejde’, parametre som normalt tillægges mandsdominerede fag, hvilket har betydning for hvordan det pågældende arbejde værdisættes. Grundet denne urimelige metode, der værdisætter traditionelt kvindedominerede fag lavere, og den deraf følgende manglende ligeløn, har de kvindedominerede fag et kæmpe lønefterslæb. Det lønefterslæb, som den enkelte kvinde har udsigt på længere sigt, vokser kun efter hun får børn, (Evidence from Denmark – American Economic Association (aeaweb.org)). Disse tal viser, at i Danmark udvikler kvinders og mænds livsindkomst sig stort set parallelt, indtil fødslen af det første barn. Derefter falder kvinders bruttoindkomst med næsten 30 procent. Fødslen af første barn påvirker derimod ikke mænds indkomst.

Kvinder diskrimineres økonomisk på arbejdsmarkedet og i hjemmet på baggrund af deres køn. Et andet eksempel på følgerne af denne økonomiske forskelsbehandling, er den der eksisterer på markedet, kendt som fænomenet “pink tax”. Produkter som der bliver markedsført specielt til kvinder er ofte dyrere end tilsvarende produkter, der målrettes mænd, også selvom det er præcis det samme produkt.

Konkrete forslag:

Afskaffelse af ’Tjenestemandsreformen’ fra 1969
Indførelse af en mere bæredygtigt lønreform der ligestiller og værdsætter det arbejde der udføres af offentligt ansatte, og som ofte har med omsorg at gøre, hvor kvinder er overrepræsenteret, med det arbejde der bliver udført af ansatte i private virksomheder, hvor det ofte er mere materiel produktion og hvor mænd er overrepræsenterede.

Det arbejde der udføres i den offentlige sektor inden for områder som sundhed, børnepasning, institutioner, uddannelse og ældreomsorg, der typisk er kvindedominerede, er mindst lige så værdifulde funktioner som industri, håndværk, landbrug mm. som traditionelt er mandsdominerede. Vi må gøre op med hele den form for økonomisk tænkning, der ser offentlig omsorgsarbejde som en samfundsudgift, men produktion og marketing af forbrugsvarer i den private sektor udelukkende værdisættes som en samfundsgevinst.

Med inspiration fra Skotland: Gratis hygiejneprodukter til kvinder – dette handler bestemt også om ligestilling, da kvinder mange steder ikke har råd til disse hygiejneprodukter og bliver nødsaget til at bruge andre midler, som kan påvirke deres sundhed. Fra januar 2020, har regeringen i Tyskland besluttet at beskatning af kvinders hygiejneprodukter skal mindskes fra 19% til 7% – Danmarks beskatning ligger på 25% – det er alt for højt og skal mindskes.

Sænkelse af arbejdsugen til 25 timer.
Forældre skal have mulighed for at få økonomisk kompensation for at passe børn selv.
Forbedring af de offentlige ydelser og den offentlige infrastruktur, så der tages bedre hensyn til f.eks. handicappede, gangbesværede og barnevogne.

POLITIK

ØKONOMI

FRIE GRØNNES ØKONOMISKE UDSPIL