PARADIGMESKIFTE I FLYGTNINGEPOLITIKKEN

HER ER FRIE GRØNNES BUD PÅ, HVORDAN VI KAN SKABE EN MENNESKELIG OG SOLIDARISK FLYGTNINGEPOLITIK

I 20 år har skiftende regeringer kæmpet om at føre den ’stramme-ste’ og mest inhumane flygtningepo-litik. Udover at besværliggøre integrationen betyder det også, at Danmark går glip af uudnyttet potentiale, men vigtigst og værst af alt, betyder det, at Danmark lader mennesker leve i komplet uvished og kon-stant frygt for fremtiden. Det er uværdigt for alle – og derfor er der brug for et paradigmeskifte på flygtningepolitikken.

Frie Grønne har udarbejdet 9 forslag, der kan være startskuddet for en menneskelig og solidarisk flygtningepolitik, der kan hjælpe mennesker i nød til bedre liv og lade mennesker udnytte deres potentiale ude i samfundet i stedet for at tilbringe årelange perioder af deres liv inde-spærret på centre, der holder dem nede.

1. Danmark skal deltage i EU’s fælles asylpolitik og arbejde for en ny euro-pæisk fordelingsnøgle
2. Udrejsecentrene skal nedlægges
3. Danmark skal årligt modtage 5000 kvoteflygtninge
4. Hjemrejsestyrelsen skal lukkes
5. Giv flygtninge ret til frihed, arbejde og uddannelse
6. Sponsoraftaler mellem danske familier og flygtninge
7. Mere fair og ensartet asylprocedure
8. Danmark skal modtage klimaflygtninge
9. Giv permanent ophold efter 5 år
10. Giv statsborgskab efter 7 år

Hvis Danmark skal kunne håndtere fremtidens flygtningeudfordringer med den menneskelighed, værdig-hed og solidaritet, der er nødvendig for ikke at ødelægge liv og tabe menneskeligt potentiale på gulvet, skal vi have en helt ny retning på flygtningepolitikken – et paradigme-skifte.

Ifølge FN er der mere end 80 mio. mennesker på flugt på verdensplan, og med den kritiske situation i Af-ghanistan skabt af de vestlige mili-tærmagters tilbagetrækning er der ikke udsigt til, at færre mennesker drives på flugt de kommende år. Tværtimod ser tallet kun ud til at vokse.

Samtidig ser vi for alvor de begyn-dende konsekvenser af klimaforan-dringer, og det er internationalt an-erkendt, at klimakrisen vil drive endnu flere millioner af mennesker på flugt.

For at sikre, at de mennesker ikke tabes på gulvet til traumer eller sid-der fast i rigide og til tider umenne-skelige systemer, der ikke engang kan fortælle dem, hvor de kan få lov til at leve mere end to år ud i fremti-den, er vi nødt til at lægge linjen om nu. Det er menneskers liv og uende-ligt meget potentiale, der går tabt, når vi tvinger folk til at leve i uvis-hed og i nogle tilfælde i lejre uden frihed.

Gennem 38 år har den danske stra-tegi overfor afviste asylansøgere taget udgangspunkt i, at hvis vi sør-ger for tilstrækkeligt dårlige levevil-kår, rejser de hjem frivilligt. Ligesom man går ud fra, at hvis man giver ophold i de mest håbløse sager, vil Danmark blive en magnet for flygt-ninge.

Der er intet belæg for teorien, og erfaringerne viser tydeligt, at det ikke virker. Det eneste resultat er tusindvis af ødelagte liv og en masse spildte skattekroner. Flygtninge en-der som illegale, håbløse og med en ukendt og risikabel fremtid grundet Dublin-forordningen, der fastholder asylansøgere i en juridisk labyrint.

I Danmark skal vilkårene for flygt-ninge ikke være så slemme og de-humaniserende som muligt, tværti-mod. Mennesker har ret til et vær-digt liv med en ordentlig behandling, hvilket bl.a. betyder ret til skole-gang, arbejde og en fair og ensartet sagsbehandling. Frihed er afgørende for at kunne leve et værdigt liv, og derfor skal vi væk fra det nuværen-de system med asylcentre og hjem-rejsecentre, hvor uskyldige menne-sker holdes indespærret med melde-pligt og faste spisetider. Asylcen-trene bør i stedet fungere som til-bud, hvor flygtninge uden tilknytning til Danmark kan bo og spise, mens andre kan leve ude i samfundet for så at bruge asylcentrene til støtte og rådgivning.

Den siddende regering har en ambi-tion om nul flygtninge i Danmark, hvilket er urealistisk, virkeligheds-fjernt og decideret absurd i en ver-den med næsten 71 mio. mennesker på flugt, hvor Danmark har medvir-ket i krige og militære interventio-ner, der netop har sendt disse men-nesker på flugt.

Danmark skal være et humanistisk foregangsland og vi skal ikke være nødsaget til at føre en negativ nati-on-branding på baggrund af en in-human og stram flygtninge- og ud-lændingepolitik. Tværtimod.

Derfor foreslår Frie Grønne 9 kon-krete bud på en ny flygtningepolitik, der skal danne grundlaget for et nødvendigt paradigmeskifte på om-rådet, og som vil sende Danmark ind i en ny æra, hvor formålet med flygtningepolitikken er at hjælpe mennesker i nød til at kunne skabe og leve meningsfulde liv uden usik-kerhed om, hvornår man igen skal omlægge hele sit liv og igen blive frataget sin hverdag. En flygtninge-politik hvor Danmark løfter sin del af ansvaret for mennesker i nød – ikke bare den del, vi føler os nødsaget til, men den del vi kan.  En flygtningepo-litik der lader mennesker udleve sit potentiale frem for at smide det på gulvet, som vi har set det med alle regeringer de seneste 20 år.

1. Danmark skal deltage i EU’s fælles asylpolitik og arbejde på en ny europæisk fordelingsnøgle

Dublin-aftalen skal gentænkes, så det ikke er landene ved EU’s ydre grænser, som får ansvar for de fle-ste asylansøgere. Det bør være en fælles europæisk myndighed, der tager imod flygtninge ved EU’s grænser og fordeler dem rimeligt mellem medlemslandene efter BNP og befolkningens størrelse.

Danmark bør ophæve det retslige forbehold, så vi er forpligtede til at tage vores del af ansvaret for asyl-ansøgerne ved Europas grænser, og i stedet arbejde på at forbedre stan-darderne fremfor at melde sig ud af samarbejdet.

Så længe Europa holder fast i Dub-lin-aftalen, er det ikke rimeligt for flygtningene, at der er så store for-skelle mellem anerkendelsesprocen-ter, status, procedurer og rettighe-der i de forskellige lande – så bliver det et tilfældigt lotteri, som under-graver tilliden til at asylsagerne bli-ver korrekt og retfærdigt afgjort. Samtidig ville det være en stor for-del for de europæiske lande på læn-gere sigt, hvis man kunne etablere fælles standarder (EASO er allerede i gang med succes) og fair forde-lingsnøgler (f.eks. inspireret af mo-dellen for de danske kommuner).

2. Udrejsecentrene skal nedlægges

Danmark skal lukke samtlige udrej-secentre. Afviste asylansøgere skal have ret til et værdigt og frit liv i samfundet, mens de venter på, at hjemrejsen bliver mulig.

Det første udrejsecenter åbnede for 5 år siden, og det har vist sig at væ-re en misforstået idé og en fiasko. Udrejsecentre er mere end dobbelt så dyre som opholdscentre, de ned-bryder beboerne langt hurtigere, og de fører ikke til flere frivillige hjem-rejser. Tværtimod går alle anbefa-linger fra forskere, aktører og flygt-ninge i den modsatte retning – stop overvågning, kontrol og tvang, og lad beboerne leve så normalt et liv som muligt. Det vil påvirke både in-tegration og antallet af hjemrejser i en mere positiv retning.

De afviste asylansøgere, der beslut-ter sig for at rejse hjem frivilligt, gør det typisk enten ret kort tid efter afslaget, mens de endnu er relativt velfungerende og friske, eller fordi de har været i stand til at opretholde et aktivt liv via beskæftigelse – fri-villigt eller illegalt – og et stærkt netværk. Efter flere år i et isoleret center uden arbejde eller undervis-ning mister folk evnen til at plan-lægge og tage beslutninger – de fal-der ned i håbløsheden og apatien, og kan ikke overskue at vende hjem. Derfor bør Danmark gennem hele forløbet og også efter et eventuelt afslag lade asylansøgere holde sig så aktive og selvkørende som muligt. Selvom de ikke får asyl i Danmark, bør de rejse hjem i en bedre tilstand end da de kom – i dag er det om-vendt. Opholdet i det danske asylsy-stem gør dem mere syge end de traumatiske oplevelser, de har væ-ret ude for i hjemlandet og på rejsen hertil.

Nogle af beboerne på udrejsecen-trene i dag står til udvisning på grund af kriminalitet, men hvis de har afsonet deres straf – udover ud-visningen, som de ikke selv er herre over – bør de på lige fod med alle andre dømt for kriminalitet i Dan-mark ligeledes have mulighed for et frit og værdigt liv. Det er indespær-ring på et udrejsecenter ikke.

3. Danmark skal årligt modtage 5000 kvoteflygtninge

Danmark skal som humanistisk fore-gangsland turde tage ansvar for verdensproblemer og dermed bistå kvoteflygtninge med en retmæssig og tryghedsskabende modtagelse af flygtninge, der er frarøvet mange privilegier. Antallet af flygtninge i verden estimeres til at være cirka 71 millioner, og langt størstedelen af dem huses af fattigere lande. Det er for dårligt, at lande med svagere sikkerhedsnet og ringe velstand, skal tage hovedansvaret for ver-dens flygtningestrømme. Her må Danmark som et velstillet land tage langt større ansvar. Flygtninge skal fordeles fair, og rigere lande som Danmark skal tage langt større an-svar end i dag, da vi allerede har forpligtet os multilateralt til et med-ansvar for flygtninge.

”Da én procent af menneskeheden nu er fordrevet, og langt størstede-len huses i udviklingsregioner, som står over for deres egne udfordrin-ger, stiger behovet for beskyttelse, men der er et stort underskud af løsninger. Vi har brug for, at lande gør mere, og at de hjælper os med at finde sikre opholdssteder til dem, hvis liv afhænger af det, ” siger FN’s Flygtningehøjkommissær Filippo Grandi.

4. Hjemrejsestyrelsen skal lukkes

Hjemrejsestyrelsen skal lukkes og hjemrejseloven skal fjernes. Alt for mange sendes i dag ud af Danmark uden egentlig garanti for deres sik-kerhed i det land, de sendes til. Det er uacceptabelt og uholdbart og Frie Grønne vil ikke være med til, at så mange sendes ud af Danmark. Der-for bør vi slet ikke have en styrelse, der alene har til formål at vurdere, om det er muligt at sende personer ud af landet.

Oprettelsen af Hjemrejsestyrelsen og fremsættelsen af Hjemrejseloven er sket under den nuværende rege-ring. Fra august 2020 overgik alt arbejde med afviste asylansøgere til den nye styrelse, som blev oprettet under Integrationsministeriet.

Meldepligt, samtaler om medvirken, forberedelse af rejsedokumenter, ambassadefremstillinger, motivati-onsfremmende foranstaltninger (herunder frihedsberøvelse) o.l. er overgået til den nye styrelse. Disse opgaver stod politiet tidligere for, men nu inddrages politiet kun i sa-ger, hvor afviste asylansøgere næg-ter at rejse, og der skal anvendes tvang eller magt. Politiet står også fortsat for den første registrering af nyankomne asylansøgere i Sand-holm-lejren.

5. Giv flygtninge mulighed for job og uddannelse

Flygtningeforældre og deres børn skal have ret til beskæftigelse, ud-dannelse, at bo og leve frit i samfun-det og kunne føre et værdigt liv.

I dag er der melde- og i visse tilfælde opholdspligt for beboerne på de danske asylcentre. Dette betyder i praksis, at flygtninge, mens deres sag behandles, uanset deres økono-miske eller faglige ressourcer er låst fast i et liv som andenrangsborgere, der ikke kan bevæge sig frit i sam-fundet og bo, hvor de finder det værdifuldt.

Melde- og opholdspligten skal af-skaffes, så asylcentrene bliver et frivilligt tilbud, hvor der er mulighed for indkvartering og madlavning, li-gesom der både for beboere og de flygtninge, der bor på uden for cen-trene, vil være mulighed for rådgiv-ning ift. Mulighederne for uddannel-se, beskæftigelse og anden kompe-tenceopbygning.

Når en flygtning har adgang til un-dervisning, arbejde, praktik eller an-den beskæftigelse, er der mindre risiko for at nedbryde disse perso-ner, som i forvejen har lidt store tab i tilværelsen. Den danske indsats for flygtninge skal være en udstrakt hånd, der løfter dem ud af frygten og håbløsheden i stedet for en knyt-tet næve, der slår dem endnu længe-re ned i mørket, som det er tilfældet i dag.

6. Mulighed for indgåelse af sponsoraftaler mellem danske fami-lier og flygtninge

I en række lande er der mulighed for, at privatpersoner, organisationer eller kommuner påtager sig ansvaret for integrationsindsatsen, en del af forsørgelsen og at finde bolig for nytilkomne flygtninge. Der er for-skellige modeller i de forskellige lan-de, og det ville være nødvendigt at skræddersy en model særligt til Danmark. Det vil f.eks. være en op-lagt mulighed for, at herboende flygtninge får mulighed for at have familiemedlemmer boende hos sig udover kernefamilien og biologiske børn.

En dansk familie skal have lov til at huse og hjælpe flygtninge, ved at sørge for trygge rammer, socialt netværk og kærlige hænder. Famili-er med humane menneskesyn skal ikke frarøves muligheden for hjælpe deres nødlidende medmennesker.

7. En mere fair og ensartet asylprocedure

Der er brug for en ensartet asylpro-cedure, så alle asylansøgere i Dan-mark oplever at få behandlet sin sag på et fair og ensartet grundlag. Det skal opnås ved bedre uddannelse og certificering af tolke, uafhængig rådgivning og krav om lydoptagelser ved alle interviews foretaget under asylprocedurer.

Tolkeuddannelse og -certificering

Tolkningen til og fra andre sprog har afgørende betydning for sagsbe-handlingen af asylsager. Danmark har et enormt og voksende problem med kvalitetssikring af tolke, og det-te påvirker vurderingen af en asyl-sag. Mange er bekymrede over den svingende kvalitet blandt tolkene.

Der bør indføres SU-berettigede ud-dannelser som tolk på alle de sprog, hvor det er muligt, samt en statslig eksamination, certificeringsordning og adgang til specialisering, evt. ef-ter norsk forbillede.

Uafhængig rådgivning

Uafhængig juridisk rådgivning, inden asylproceduren går i gang, kan hjæl-pe med at få alle informationer på bordet fra starten, hvilket samtidig vil hjælpe ansøgerne til at stole mere på myndighederne, end det er tilfæl-det i dag. En bisidder under inter-views ville være en stor hjælp for mange – især de mest sårbare.

Det vil betyde, at nogle af de forker-te afslag undgås. Der er ligeledes behov for rådgivning og juridisk bi-stand efter et afslag for at få afkla-ret de videre muligheder samt at få snakket situationen igennem. Denne rådgivning skal naturligvis udføres af advokater eller uvildige organisa-tioner og ikke af myndighedernes egne embedsmænd, som det er til-fældet med Hjemrejsestyrelsen.

Den endelige afgørelse i asylproce-duren ligger hos Flygtningenævnet, som i dag beskrives som uafhængigt. Nævnet blev oprindeligt oprettet som et ekspertpanel med 7 perso-ner, men er siden skåret ned til 3 personer, hvoraf ingen har en faglig indsigt i emnet.

Nævnet består i dag af en dommer, som indtager formandsposten, et medlem udpeget af Advokatrådet samt et medlem udpeget af Udlæn-dinge- og Integrationsministeriet. At medarbejdere fra Udlændinge- og Integrationsministeriets departe-ment i dag er medlemmer af Flygt-ningenævnet udfordrer kraftigt idé-en om nævnets uafhængighed. Disse medlemmer gør tjeneste i det over-ordnede ministerium til Udlændinge-styrelsen, hvis afgørelse der klages over. Armslængden er dermed svær at få øje på.

Derfor foreslår Frie Grønne, at Dansk Flygtningehjælp igen får mu-lighed for at indstille medlemmer til Flygtningenævnet, hvilket vil sikre den faglige indsigt. Derudover bør det være Udenrigsministeriet frem-for Udlændinge- og Integrationsmi-nisteriet, der har mulighed for at indstille medlemmer, da det vil sikre større armslængde.

Krav om lydoptagelser

Den kontroloversættelse, som sker ved slutningen af interviews i og med udlændingestyrelsen, fungerer ikke som en pålidelig kontrol. Tek-nisk vil det ikke udgøre noget pro-blem at optage samtalen og arkivere lydfilen på sagen (fortroligt). For at det ikke skal blive meget tidskræ-vende at kontrollere optagelsen, er det nødvendigt at lægge tidskoder ind, som passer med referatet, og arbejde med et mere struktureret spørgeskema hos styrelsen.

I mange andre lande optager man asylsamtaler, og det danske politi har besluttet at udvide brugen af lydoptagelser ved afhøringer, da man mener at det styrker retssik-kerheden. Ifølge Udlændingestyrel-sen må ansøgere gerne optage sine egne interviews, men flere ansøgere har fortalt, at de ikke har fået lov til det af den konkrete sagsbehandler.

For det første kan advokaten bruge det i Flygtningenævnet ved at gå tilbage og kontrollere oversættelsen og klarlægge misforståelser. For det andet vil både tolk og sagsbehandler være mere opmærksomme på at ud-føre deres arbejde korrekt. Både tidligere sagsbehandlere, advokater, tolke og flygtninge har anbefalet dette.

I en sag fra Iran om et tvangsægte-skab havde den kvindelige ansøger selv optaget sin OM-samtale på sin mobil, sådan som Refugees Welco-me opfordrer alle til at gøre. Styrel-sen gav afslag, men advokaten kun-ne senere få oversat lydoptagelsen og afspille et stykke under nævns-mødet. Det viste sig, at flere af an-søgerens udsagn ikke var indført i referatet – bl.a. en væsentlig oplys-ning vedrørende asylmotivet. Flygt-ningenævnet skriver i tilladelsen, at man har lagt vægt på afspilningen af lydoptagelsen. Når dette kan have så afgørende betydning, bør lydop-tagelser blive indført obligatorisk.

8. Danmark skal anerkende klimaflygtninge

Hvis Danmark skal være et både grønt og humanistisk foregangsland, skal vi anerkende klimaflygtninge. Ingen er længere i tvivl om, at millio-ner af mennesker vil blive drevet på flugt på grund af klimaforandringer, og Danmark skal gå forrest i forhold til at anerkende disse flygtninges behov for beskyttelse.

Danmark er ikke uskyldig, når det kommer til at have drevet rovdrift på klodens ressourcer. Derfor skal Danmark kunne bistå med retfærdig og human behandling af disse nødli-dende mennesker, for klimaet er he-le verdens ansvar, og brænder det på et sted i verden, bør det kunne mærkes andre steder i verden, lige-som hvis en hånd brænder, så reage-rer kroppen selvfølgelig i naturlig forlængelse af dette.

Der er endnu ikke en stålfast defini-tion af ’Klimaflygtninge’, og i langt de fleste tilfælde bør klimaflygtnin-ge være omfattet af kvotesystemet. For at sikre den nødvendige hjælp til mennesker drevet på flugt af klima-forandringer allerede nu, vil Frie Grønne have Danmark til at udar-bejde en proces for vurdering og modtagelse af klimaflygtninge.

Nogle af de mest udbredte klimaka-tastrofer, der forårsager, at folk dri-ves på flugt, er følgende: Over-svømmelser, ekstreme storme og tørkeperioder, som skaber sult og tørst.

Oversvømmelser og kraftige storme er de mest almindelige klimarelate-rede årsager til, at mennesker tvin-ges bort fra deres hjem. I 2008-2018 skyldtes 35 procent af samtlige vejrrelaterede fordrivelser orkaner og storme, mens oversvømmelser alene stod for 51 procent af denne type fordrivelser.

9. Giv permanent ophold efter 5 år

Giv permanent ophold efter 5 år. Mennesker der er flygtet til Danmark, skal ikke leve i ødelæggende uvished om, hvorvidt myndigheder med et fingerknips tvinger dem til at rejse ud af Danmark. Alle flygtninge skal have 5 års ophold fra start og permanent ophold efter de 5 år, så deres base og betingelser for at lykkes er sikret, og de igen kan begynde at opbygge meningsfulde liv.

10. Giv statsborgskab efter 7 år

Giv statsborgerskab efter 7 år. I dag er det en kamp at få en dansk statsborgerskab, og hvert eneste år bliver helt almindelige etniske danskere chokerede over at opdage, at de ikke selv ville kunne bestå indfødsretsprøven, der er nødvendig for at få et statsborgerskab i dag. Sådan må det ikke være.

Efter 7 års lovligt ophold i Danmark, skal alle tilbydes dansk statsborgerskab, så man får mulighed for at blive en hel og fuldgyldig del af det danske samfund.