[vc_custom_heading text=”Vores vision: Et bæredygtigt, mangfoldigt og kulturelt levende Danmark” font_container=”tag:h3|text_align:left|color:%23000000″ use_theme_fonts=”yes” css=”%7B%22default%22%3A%7B%22font-size%22%3A%2226%22%2C%22font-style%22%3A%22normal%22%7D%7D”]
Frie Grønnes politiske projekt er et friheds- og mangfoldighedsprojekt. Vi ønsker et samfund, hvor alle borgere har samme rettigheder og lige adgang til samfundet, og vi går forrest i kampen mod diskrimination og racisme.
Vi ønsker et samfund med en levende, frisættende, eksperimenterende og kosmopolitisk kulturforståelse. Et samfund, hvor kunsten og kulturens rolle styrkes.
Vi ønsker et samfund, som er indrettet med respekt for klimaets planetære grænser. Vi vil vende års tilbagegang til fremgang og skabe en fri, vild og levende natur.
Det kræver, at vi tager et grundlæggende opgør med kapitalismen og den syge økonomiske væksttankegang, som hersker i Danmark.
Fremtidens økonomi skal indrettes, så den respekterer de planetære grænser, begrænser ulighed og grådighed samt øger borgernes indflydelse på deres arbejdspladser.