Planeten og vores liv på den står og vipper. Skrøbeligt og umådeligt sårbart. Fordi vi som menneskehed med åbne øjne er i gang med at overskride de planetariske grænser. Vi lever, som om vi har en Planet B, som vi bare kan overtage, når vi har gjort kloden ubeboelig for det meste af det liv, vi kender og elsker. Os selv inklusive. Men det har vi selvfølgelig ikke.

Alligevel har vi etableret et samfund, der med et ødselt overforbrug, en ødelæggende rovdrift på naturens ressourcer og en indbildt afhængighed af økonomisk vækst og fossile energikilder er i gang med at smadre det eneste hjem, vi har. Samtidig har det dominerende økonomiske system skabt en ekstremt ulige og forgældet verden, der stadig mere aggressivt forstærker de kriser, vi og vores planet står i.

På den måde er vi i disse dage, måneder og år med til at skrive et afgørende kapitel i vor fælles civilisations historie. Det kan blive en sammen- brudsfortælling, der markerer afslutningen på civilisationen, som vi kender den – eller det modsatte – fortællingen om, hvordan verdens befolkning endelig gik sammen for at redde livet på Jorden. Fordi vi udviklede en ny økonomisk tænkning, der byggede på princippet om at tage mindre og give mere, og som er drevet af en interesse for det fælles bedste – også for de endnu ufødte og for naturen og for alt det andet liv, som vi deler planeten med.

Frie Grønne er ikke i tvivl om, at den vej, der leder os væk fra katastrofen, kræver et helt fundamentalt og konsekvent opgør med den usunde og selvdestruktive vækstøkonomi, som verden har været styret af siden den industrielle revolution og især i de sidste årtier. En fossil kræftøkonomi, der spreder sig og fortærer alt levende på sin vej.

Sandheden er, at vi har brændt os vej til rigdom. Forbrugt uden at ville se konsekvenserne. Ignoreret hensynet til planetens fremtid og de generationer, der kommer efter os. Vi har været blinde for eller har lukket øjnene for, hvad den neoliberale økonomiske model har gjort ved os som mennesker og de fællesskaber, vi lever i. Vi er som mennesker og samfund blevet gjort til slaver af økonomiens behov for vækst – i stedet for at bruge økonomien til at opfylde vores og naturens behov. I dag har vi en vækstøkonomi, der ikke bare udtørrer planeten for liv, men også udtørrer vores indre liv, hvor vi alle drømmer den samme drøm om forbrug, rigdom, magt og skønhed. Vel at mærke ydre forbrug, ydre rigdom, ydre magt og ydre skønhed.

Det opgør med den dominerende økonomiske tænkning, som Frie Grønne står for, gentænker dermed værdiskabelse og giver plads til nye menneskelige og samfundsmæssige relationer. Den neoliberale økonomiske tænkning gør ikke bare planeten gold, men udtørrer også det enkelte menneskes følelsesliv, vores ret til selvbestemmelse og til frie og lige udfoldelsesmuligheder.

Med stor hast bevæger vi os mod et punkt, hvor eliten – en ny adel – bestående af globale multimilliardærer ejer en mindst lige så stor en andel af verdens rigdom, som konger og fyrster gjorde under enevælden for næsten to hundre- de år siden. Vi er på dybt foruroligende vis på vej tilbage til den ulige og uholdbare situation, som indførelsen af demokrati og formuleringen af de moderne frihedsidealer var et nødvendigt oprør imod.

Den nye elites opståen er en konsekvens af globaliseringens og neoliberalismens accelererende finansialisering af økonomien, hvor en stadig større andel af den velstand, der produceres, sker inden for finanssektoren og koncentrerer verdens rigdom og magt på stadig færre hænder. Hos den rigeste ene procent. Eller som ”Oxfam” så malende konkret har beskrevet det: ”Hvis alle fik deres rigdom udbetalt i 100-dollar-sedler og satte sig på dem, ville det meste af menne- skeheden sidde på gulvet”. Den gennemsnitlige middelklassedansker vil sidde i stolehøjde. Mens verdens to rigeste mænd, Bill Gates og Jeff Bezos, ville sidde i det ydre rum”.

Tandhjulene i den finansielle økonomi roterer samtidig så hurtigt, at den samlede maskine konstant er på randen til at spinne ud af kontrol. Når det overophedede apparat brænder sam- men, kommer kriserne, og væksten bremser op. Så kollapser systemet og kan kun fortsætte, hvis det genstartes gennem enorme hjælpepakker finansieret af fællesskabet. Det helt store paradoks er, at vi er nået et punkt, hvor det står helt klart, at kapitalismen og det frie marked kun kan opretholde sig selv gennem gentagne statsinterventioner, som bliver finansieret af de selvsamme mennesker, som systemet udnytter og gør til ofre for vækstpresset. Staterne står paralyserede og tilsyneladende magtesløse over for en svimlende rig elite, der direkte eller indirekte truer sig til gentagen udnyttelse af netop det fællesskab og de enkelte borgere, som staterne burde beskytte.

Vi så det med finanskrisen fra 2008 og frem, og vi ser det nu igen med udbruddet af coronavirus, hvor virksomheder, der, kort tid før epidemien brød ud, udbetalte milliardudbytter til deres aktionærer, skal have hjælp af langt mindre velbemidlede skatteydere for at overleve. For at genstarte økonomien og få gang i væksten skal der først og fremmest igen sættes gang i forbruget, lyder det. Stik imod alt det, klimavidenskaben fortæller os, at planeten har brug for, styrker vi det ødelæggende system, der smadrer vores livsgrundlag. Senest med udbetaling af de indefrosne feriepenge. Vi stifter økologisk og økonomisk gæld med uset hastighed og efterla- der regningen hos dem uden magt, dem, der ikke har en stemme – eller dem, der endnu ikke er født. Hvad vi ser lige nu, er reel klima-apartheid, hvor de, der har færrest aktier i klimakrisen, er dem, der først oplever konsekvenserne af den: de fattige befolkninger i det globale syd.

Frie Grønne vil arbejde for at skabe en ny klimaansvarlig, demokratisk og økonomisk tankerevolution. En revolution, hvor vi nedbryder og gentænker neoliberalismens menneskesyn og indretningen af de samfundsinstitutioner, som følger dens diktat.

Første skridt er et åbent opgør med det neoli- berale system, hvis magt i høj grad bygger på, at det med tiden har gjort sig selv nærmest usynligt og navnløst. Neoliberalismen er blevet så indlejret i flertallets økonomiske virkelighedsopfattelse, at vi ikke længere kan se, hvor gennemgribende dens indflydelse er for præmisserne for den offentlige debat – og de politiske beslutningsstrukturer, som vores demokrati fungerer med. Vi bilder os ind, at vi ikke kan lave systemet om – men selvfølgelig kan vi det. Systemet fungerer jo kun, fordi vi holder det i live.

Sandheden er, at der er skabt en dybt for- uroligende afstand mellem den verden, vi har og holder fast i – og den verden, mange af os ønsker, og som klimavidenskaben fortæller, vi skal skabe for at overleve. Det skal stoppe.

Kritikken af neoliberalismen er heldigvis ikke ny. I de seneste år er der gjort interessante forsøg på f.eks. at udfordre Finansministeriets regne- modeller, ligesom det er blevet mere almindeligt for politikere at tale om, at kapitalismen er blevet syg, at konkurrencestaten er problematisk.

Det er ikke længere moralsk acceptabelt, at eliten gemmer deres formuer væk i skattely og ikke bidrager til de fællesskaber, der er selve grundlaget for deres rigdom.

Sammenlignet med de fleste lande i verden er 10 den danske samfundsmodel med et reguleret arbejdsmarked, hvor arbejdstagere og arbejdsgivere anerkender hinandens rettigheder, vores progressive beskatningssystem og gratis sundhed og uddannelse til de fleste, måske blandt de bedste bud på, hvordan den neoliberale markedsøkonomi kan inddæmmes. Men selv vores velfærdssamfund eroderer i dag på grund af neoliberalismens gentagne angreb og elitens manglende lyst til at bidrage til fællesskabet, f.eks. er selskabsskatten halveret siden 80’erne, og uligheden i formuer er steget voldsomt, mens det offentlige skærer ned og ned.

Den nye økonomi og det nye pengesystem, som Frie Grønne arbejder for, bygger på et andet menneskesyn og et nyt værdi- og arbejdsbe- greb inspireret af feminismen, og som skaber samfund med livskraft og livskvalitet i centrum.

I dag bygger vores neoliberale værdibegreb på den forudsætning, at kun pengetransaktioner skaber økonomisk værdi. I de seneste år har den feministiske forskning beskæftiget sig indgåen- de med den ringeagtelse, som neoliberalismen og vores økonomiske styringsinstrumenter, f.eks. opgørelsen af bruttonationalproduktet, udviser over for traditionelt ”kvindearbejde” som børnepasning, omsorg for familien, madlavning osv. Oxfam har sat tal på kvinders omfattende ulønnede omsorgsarbejde og er kommet frem til, at hvis dette arbejde blev aflønnet med en meget lav mindsteløn, ville det beløbe sig ”til mindst tre gange så meget, som der omsættes for i hele den globale tech- og it-industri. Hvis kvinderne fik løn for arbejdet, ville de tjene mere end 10,8 tusind milliarder dollars om året”.

Denne tænkning kan overføres til mange andre samfundsområder, hvor borgernes ulønnede aktiviteter skaber en værdi, som burde an- erkendes som værdiskabelse. Tag f.eks. den bæredygtighedsværdi, der skabes, når borgere bruger tid på at skabe mere biodiversitet i deres haver. Tænk, hvor meget rum, der kunne skabes i integrationsbudgetterne i landets kommuner, hvis vi fik tid og overskud til at engagere os langt mere i vores nye medborgere fra andre kulturer. Og tænk, hvis vi havde en statsadministration og offentlige institutioner, der i langt højere grad havde til opgave at understøtte vores engagement i denne slags arbejde.

Vi ved, at vores vision vil have vidtrækkende konsekvenser for de økonomiske institutioner og for den elite, som har magten i Danmark og i resten af verden. Det er meningen. Men det betyder ikke, at Frie Grønne på nuværende tidspunkt har alle svar, eller at vi kan fremlægge en ny stor regnemaskine, der kan erstatte vores nuværende regnemodeller. Men vi ved, at de nye regnemodeller skal bygge på den feministiske økonomiske tænknings værdier og begreber og på de samme livsprincipper, som vi kender fra naturen. Det gælder ikke mindst evnen til at stoppe sin vækst i tide.

Modbilledet til neoliberalismens endeløse væks- tideal er et træ. Det naturlige vækstmønster er, at det vokser hurtigt i begyndelsen af sit liv. For at overleve og finde en plads. Når det når en naturlig størrelse, stopper væksten, mens dets livsudfoldelse og trivsel fortsætter.

Det er ikke overmåde grådigt og kender sine 11 begrænsninger. Det samme burde gælde for vores økonomi.

Vi mennesker har i løbet af lidt mere end 200 år skabt et økonomisk system, der nu truer med at ødelægge hele planetens livsgrundlag. Alene de sidste 30 år har vi udledt mere CO2 ved afbræn- dingen af fossile brændsler, end vi har gjort i hele menneskehedens historie op til nu. Hvis en organisme ikke stopper sin egen vækst, men blot bliver ved med at vokse og vokse, kalder vi det kræft. Derfor er den mest præcise beskrivelse af vores nuværende vækstøkonomi, at det er

en kræftøkonomi. Frie Grønne vil gøre alt for at bekæmpe denne kræftøkonomi, fordi den er i gang med at dræbe muligheden for liv, som vi kender det på planeten. Tiden er kommet til at stoppe denne katastrofale kurs.

En levende, mangfoldig og rig natur er helt fundamental for menneskets eksistens. Ud over at naturen giver os mad på bordet, ilt i lungerne, fornyet energi og inspiration, er Frie Grønnes tilgang den, at naturen har en uvurderlig værdi i sig selv, som alt for mange af os har glemt i den konstante kommercielle støj og det forbrugspres, vi alle udsættes for hver evig eneste dag. Bare tænk på alle de reklamebudskaber, vi modtager, når vi bevæger os igennem det offentlige rum, ser TV eller bruger internettet. Hvordan er den oplevelse, sammenlignet med den følelse det giver, når man hopper i vandet, når man går en tur i skoven, når man lugter til nyudsprungne blomster, når man hører forårets første fuglefløjt, når man ser rådyret med sit kid i skovbrynet?

Tænk på alt det liv, der folder sig ud omkring os, som vi ikke kender og ikke forstår, der omfatter os som en del af noget større, som en del af livets symbiose. Som en del af det fantastiske tilfælde det er, at det lige præcis var på vores planet, i dette korte sekund i universets nærmest uendelige historie, at forholdene var lige præcis så gunstige, at myriader af gensidigt afhængige livsformer kunne opstå og udvikle sig. Det er på én gang et resultat af atomer og molekyler og strikse ufravigelige fysiske love, men det føles samtidig nærmest guddommeligt eller spirituelt, som noget der har en større mening. Naturen er det mirakel, der er vores virkelighed.

Derfor siger det desværre utrolig meget om os som art, at vi er ved at slå den natur, der har skabt os, ihjel. At vi er et godt stykke inde i den sjette masseuddøen, hvor uerstattelige dyre- og plantearter forsvinder som dug for solen – vel at mærke den første masseuddøen, som mennesket selv har skabt. Det er, som om vi mennesker er blevet til en rasende, egenrådig og destruktiv kraft, der har glemt, at ødelægger vi naturen, ødelægger vi os selv. Derfor skal vi mennesker genfinde vores plads i naturen og behandle den med omsorg og respekt – med kærlighed.

Vi har brug for naturdannelse og en ny grøn oplysningstid.

Mange af de problemer, vi står overfor i dag, kan føres tilbage til det kulturelle og spirituelle perspektivskifte, der skete, da vi som mennesker begyndte at se os selv som noget, der var adskilt fra naturen. Ikke blot var vi noget andet end natur, vi var bedre end naturen. Vi begyndte at se naturen – i al sin rigdom og mangfoldighed, som noget vi mennesker bare kunne bruge løs af.

Fordi det var vores ret. Naturen blev til et super- marked, hvor alle varerne på hylderne var gratis, og hvor hylderne konstant blev fyldt op.

Men, da vi mistede kontakten og relationen til naturen, begyndte vi også at miste relationen til det sted, vi levede og boede, til dem vi boede ved siden af og til sidst til os selv. Men hvad sker der med mennesker, der ikke længere kan mærke sig selv og den verden, de er en del af, når hylderne i supermarkedet – billedligt talt – ikke længere bliver fyldt op med ”gratis varer”? I Frie Grønne ser vi et potentielt meget, meget konfliktfyldt fremtidsscenarie for os. Sådan et fremtids- scenarie er uacceptabelt. Derfor vil Frie Grønne ikke acceptere at efterlade et udpint land og en raseret verden, som er fattig på biodiversitet og natur, til de kommende generationer.

Vi ønsker i stedet et værdigt, respektfuldt og har- monisk forhold mellem menneske og natur, hvor vi både lever af og lever sammen med naturen. Hvor vi forstår, at vi ér naturen. Hvor naturen har rettigheder, ligesom vi har.

Senest har udbruddet og spredningen af corornavirus påmindet os om vores vedva- rende overgreb på naturen. De fleste virusser stammer fra dyreverdenen og holdes normalt i skak af en velfungerende biodiversitet. I dag presses naturen og vilde dyr over hele verden af afskovning. Det skyldes typisk, at de globale landbrugsarealer konstant udvides, eller at der sættes gang i minedrift. Derudover er det industrielle animalske landbrug i sig selv en yngleplads for nye sygdomme, dels fordi virusser her nemt kan springe fra dyr til dyr, og dels fordi dyrenes immunsystemer svækkes, fordi de ofte lever under konstant stress.

Frie Grønne lægger op til en gentænkning af ejerforholdet og brugsretten til vores fælles ressourcer – jorden, vandet, luften og energien – som vi kun har fået til låns af de fremtidige generationer. I dag er de naturlige ressourcer på landjorden ofte i privateje, centraliseret og i vid udstrækning blevet til et industrilandbrug. Sådan kan det ikke fortsætte. Vi er nødt til fundamen- talt at ændre vores forhold til og opfattelse af naturen. Vil det ikke være naturligt at betale for de ressourcer, naturen stiller til rådighed – ressourcer, som vi tager fra naturen, når vi producerer og forbruger varer – og geninvestere pengene i naturen?

Det er det, vi skal finde ud af sammen. Udgangspunktet for samtalen må være, at vores egen frihed er betinget af, at naturen også er fri.

At naturens ret er lige så fundamental som vores egne frihedsrettigheder. Frie Grønne vil kæmpe for et samfund, hvor naturens rettigheder og behovet for mangfoldigt liv er vigtigere end ønsket om økonomisk vækst. Kampen vil kræve radikale forandringer. Og det haster.

Danmark ville ikke være Danmark uden vores mangfoldighed. Og Danmark ville ikke være Danmark uden vores fælles rettigheder til at være forskellige og til at leve sammen i fred – på trods af vores forskellige måder at leve på.

Mangfoldighed er ilt for vores samfund. Det holder os i live, så vores samfund ikke bliver kvalt i konformitet og homogenitet. Den kulturelle mangfoldighed, der præger især de større bysamfund, er den ilt, der puster liv i traditioner, kultur og idékraft, så vi fornyer, forandrer og forbedrer vores samfund i stedet for blot at bevare det i den misforståede tro, at det er så godt, som det kan blive. At det ikke kan blive bedre, at ingen kan lære os noget. Selvfølgelig kan de det. Sådan har det været i århundreder, og sådan vil det fortsætte. For uden mangfoldighed ingen kreativitet. Og uden kreativitet ingen af de nye ideer, vi som samfund lever af.

Et samfunds kulturelle mangfoldighed er garant for dets udvikling og dets innovationskraft, og også, af den grund skal vi værne om diversiteten. Lige så vigtig diversiteten er for naturen, lige så essentiel er den for samfundet, især hvis vi skal gøre os nogen forhåbninger om at klare de enorme udfordringer, som vi står overfor.

Mangfoldigheden skal derfor beskyttes, kultiveres og gødes, hvilket vi desværre langt fra ser i tilstrækkeligt omfang i dag. Med udbredelsen af sociale medier er det blevet almindeligt at rea- gere offentligt med varierende grader af vrede, irritation og frustration, hver gang nogen stikker ud fra det, vi kender. Med deres traditioner, deres beklædning, deres mad, musik, religion, seksualitet, levevis og kultur, hvor det er blevet acceptabelt at forsøge at fjerne forskellene. At file forskellighederne ned er helt uacceptabelt.

Frie Grønnes politiske projekt er et ligestillings- og rettighedsprojekt. Vi vil føre an i kampen for, at alle borgere opnår de samme rettigheder og har samme adgang til samfundet. Vi vil modar- bejde ethvert politisk forslag, der diskriminerer en borger eller en gruppe af borgere. Der skal være nultolerance over for alle former for diskrimination, hvad enten det er på baggrund af køn eller kønsidentitet, seksualitet, hudfarve, religion, politisk anskuelse, alder, økonomi, fysisk formåen, nationalitet, social eller etnisk oprindelse. Vi arbejder med udgangspunkt i et bredt syn på diskrimination, men vi vil have særligt fokus på de grupper, der er hårdest ramt, såsom kvinder, muslimer og LGBTQ+.

I Frie Grønne arbejder vi med udgangspunkt i en intersektionel feministisk forståelse med særlig vægt på antiracistisk feminisme. Med det aner- kender vi, at forskellige diskriminationsgrundlag kan påvirke og forstærke hinanden.

Det vil sige, at en homoseksuel person fra Somalia kan risikere at blive diskrimineret på grund af enten sin etniske eller nationale oprindelse eller sin seksuelle orientering eller alle tre dele.

Vores intersektionelle standpunkt afspejler ønsket om et samfund, hvor ingen dele af din identitet må være afgørende og potentielt ødelæggende for dine muligheder i livet.

I Danmark er vi fælles om at bo i et land, hvor alle danskere er lige for loven, uanset hvordan vi ser ud, og hvor vi kommer fra. Men på trods af lovens lighedsideal er vi i praksis ikke ligeværdige og ikke altid ligestillede for loven. Retssikkerheden og retfærdigheden bliver desværre igen og igen udfordret ved at sætte enkelte gruppers retssikkerhed ud af kraft med særlove målrettet bestemte befolkningsgrupper og lokalsamfund, f.eks. ghettoloven og integrationsydelsen. Vi ser alt for ofte, at grundlovs- sikrede rettigheder, menneskerettigheder og internationale konventioner, som Danmark har tiltrådt, blive omgået – som da Danmark stoppe- de med at tage imod FN-kvoteflygtninge. Det er en skændsel for Danmark, som det humanistiske foregangsland vi burde være.

Frie Grønne kræver et frit og retfærdigt sam- fund, hvor samme rettigheder og love gælder for alle. Vi vil garantere retssikkerheden for alle borgere, så hver enkelt stilles lige for loven, hvad enten det er i forhold til grundloven, straffelo- ven, menneskerettighederne eller ytrings- og forsamlingsfriheden.

I takt med at tonen i debatten er blevet grovere, er de politiske forslag også blevet markant grovere, med det resultat at den strukturelle racisme er blevet mere og mere synlig. Især vores muslimske medborgere har mærket, hvordan diskriminerende lovgivning gennem de seneste 20 år har begrænset deres rettigheder og har stillet dem ringere end resten af samfundets borgere.

Der er ikke længere samme rettigheder for alle. For eksempel er der én lovgivning for borgere, der bor i socialt udfordrede områder på den såkaldte ”ghettoliste”, og en anden for borgere, der ikke gør. Beboerne i vores udfordrede områder har for eksempel ikke ret til selv at bestemme, hvornår deres børn skal begynde i vuggestue. Og de har ikke alle ret til at blive boende i deres lejlighed, hvis de er første-, anden- eller tredje- generationsdanskere.

Der er derudover dobbeltstraf for samme gruppe borgere, hvis de begår en forbrydelse i deres lokalområde. De straffes dobbelt så hårdt som andre borgere, der begår den samme kriminelle handling. De er ikke ligestillede for loven. Frie Grønne sætter derfor foden ned på vegne af samhørighed og et mere ligestillet samfund. Borgere med minoritetsbaggrund skal ikke benævnes, som indvandrere, men som første-, anden- eller tredjegenerationsdanskere, hvis deres nationale eller etniske oprindelse absolut skal nævnes. For det er vigtigt at fastslå, at hvis du er født i Danmark, er du i vores øjne dansker, uanset om du nedstammer fra vikinger, vendel- boer eller vietnamesere. Punktum.

Vi vil skabe ligestilling på alle niveauer og særligt kæmpe der, hvor beslutningerne tages, ressourcerne fordeles, og normerne skabes.

En af de største barrierer for ligestilling mellem kønnene er seksuel vold og chikane mod kvinder. Senest eksponerede #MeToo-bevægelsen en tsunami af vidnesbyrd om seksuelle krænkelser og chikane over hele verden og viste med isnen- de tydelighed, hvordan seksuelt magtmisbrug finder sted, for eksempel på arbejdspladser og i ulige relationer overalt i samfundet. Sexisme, seksuelt magtmisbrug og chikane er ødelæg- gende og nedbrydende. Det er umenneskeligt, og det underminerer rettigheder, personlig tryghed, karriereudvikling, livsudfoldelse og demokratisk deltagelse.

På arbejdsmarkedet er der markante forskelle mellem kønnene, idet kvinder bliver aflønnet la- vere end mænd og møder flere barrierer i forhold til at blive forfremmet og få lønstigninger.

Efter hundrede års kvindekamp for ligeberettigelse og på trods af lov om ligeløn har vi stadig et ulige, uretfærdigt og uligestillet arbejdsmarked. Det vil Frie Grønne ikke acceptere.

Hvor lang vej, der stadig er for ligestillingen, afsløres, når kvinder i den traditionelle forståelse af økonomien ses som en underskudsforretning for samfundet. Fordi deres løn er lavere, fordi kvinder for eksempel er på barsel længere tid end mænd, fordi kvinder bliver set som mindre produktive i denne periode, og fordi kvinder bliver opfattet som mindre værdifulde økono- misk set.

For Frie Grønne er det et udtryk for, at traditionel økonomisk forståelse undervurderer og ikke prissætter kvinders aktiviteter og bidrag til samfundsøkonomien – og endnu vigtigere til 18 samfundet – i tilstrækkelig grad. Der er brug for en feministisk økonomi, der fra vugge til grav er bygget på ligestillede og demokratiske prioriteringer med værdisætning af al slags arbejde udført af både kvinder og mænd.

Vi vil derfor understøtte udviklingen af en mere feministisk økonomi, som modstykke til en forældet fortælling om menneske og samfund, der modarbejder kønnenes ligeværd.

Ligestilling er både vigtig mellem kvinder og mænd, men også mellem borgere med en seksualitet eller et køn, som kun et mindretal af den danske befolkning identificerer sig med. Danmark har både været et foregangsland for kønsskifteoperationer og for ægteskaber mellem mennesker af samme køn. Vi var det første land i verden, hvor der blev foretaget en vellykket kønsskifteoperation, så Georg Jørgensen endelig kunne blive Christine Jørgensen. Og vi var det første land i verden, hvor homoseksuelle par kunne indgå registreret partnerskab. Men Danmark kan i dag med lovgivning gøre langt mere for at ligestille og sikre rettigheder og beskyttelse af personer, der har en anden seksualitet eller kønsidentitet end den dominerende. På trods af lov om registrerede partnerskaber, forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet på grund af seksuel orientering, ret til adoption og muligheden for juridisk kønsskifte er der langt igen i arbejdet med at sikre LGBTQ+ personers rettigheder, mentale sundhed og trivsel.

For Frie Grønne er alle født lige, med lige værdighed og med lige rettigheder uanset køn, kønsidentitet, kønsudtryk, kønskarakteristika eller seksuel orientering. For Frie Grønne har alle mennesker lige ret til at være sig selv og finde kærlighed. Kærligheden skal ikke have nogen grænser. Og det skal accepteres og respekteres af samfundet.

Frie Grønnes udgangspunkt er, at vores evne til at acceptere hinanden og til at samarbejde på tværs af kulturer og kontinenter definerer dybden af vores humanisme. Vores fremtid og fremgang er fælles, og det er gennem fællesska- bet, at vi kan overvinde de globale udfordringer, herunder ikke mindst klimakrisen, der i høj grad vil ramme nogle af de grupper, der i forvejen har mindst eller er undertrykte, og som vil betyde flygtningestrømme på et niveau, som verden ikke har set før.

I Frie Grønne er kunsten og kulturen helt centrale for vores selvforståelse, tænkning og virke som parti. Vi mener, at kunst og kultur er afgørende for vores følelsesmæssige og intellektuelle udvikling, både som mennesker, lokale fællesskaber og samfund. Det er en uendelig kilde til både personlig selvindsigt, kritisk tænk- ning, rig forestillingsverden, kollektiv hukommelse og social udvikling. Derfor prioriterer vi kunsten og kulturen som én af vores fem helt centrale politiske områder.

Vores kultursyn er rettighedsbaseret, demokratisk og borgercentreret. Vi arbejder med udgangspunkt i FN’s konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder, der fastslår, at enhver har ret til at deltage i kulturlivet. Det betyder, at vi lægger særlig vægt på 1) lige adgang til kunst og kultur for alle borgere, 2) på kunsten og kulturens værdi for den enkelte borger og

3) på det potentiale, som kunsten og kulturen rummer i forhold til at bidrage til udviklingen af vores demokrati og samfund.

I Frie Grønne mener vi, at kunsten og kulturen har en værdi i sig selv. Det er et helt afgørende perspektiv, når vi skal beskytte og udvikle kulturen og den kunstneriske frihed. Derfor vil vi altid have kunstens egenværdi i fokus, også når kunsten og kulturen bruges som medspiller til at opnå andre vigtige samfundsmål.

I Frie Grønne er vi overbeviste om, at den svækkelse af humanismen, vi ser i verden i dag, blandt andet skyldes, at kunsten og kulturen har stået så svagt – og været langt fra de politiske epicentre. Hvis vi skal trække det hårdt op, har vi skabt et samfund, hvor vi alle drømmer den samme drøm om forbrug, rigdom, magt og skønhed. Et ydre forbrug, vel at mærke, en ydre rigdom, ydre magt og ydre skønhed.

Vores økonomiske og materielle vækst har givet os større biler, flere udenlandsrejser, større lej- ligheder, mere modetøj og flere tv-skærme. Men mindre tid til at gå i skoven, nyde en god bog eller tage del i frivilligt arbejde. Hvad nytter det at have råd til samtalekøkkener, hvis vi hverken har tid eller nærvær til at tale sammen i dem?

Alt for mange af os lever et liv, som kan sammenlignes med en gryde, der er på nippet til emotionelt at koge over. Hvis vi skal forhindre det i at ske og skabe gode meningsfulde liv, skal vi gøre plads til pauser – menneskelige, sjælelige og kreative pauser. Og her kommer kunsten og kulturen ind i billedet. Den kan fjerne os fra det overophedede emotionelle blus, hvor vi dag ud og dag ind måler vores værd og værdi op imod ”de andre”. De andres forbrug. De andres rigdom. De andres magt. De andres skønhed.

I Frie Grønne mener vi, at kunst, kultur, medier, idræt og lokale fællesskaber rummer en samfundsmæssig og personlig forandringskraft, som er afgørende i denne proces. Den kan inspirere os til nye sociale og radikale måder at være sammen, opleve og udtrykke os på. Så vi kan skabe grobund for et reflekteret, kreativt og klogt samfund, der er kendetegnet ved en mangfoldig- hed af myndige, frie borgere. Borgere, som ved, at selvtillid ikke er det samme som selvværd.

Derfor vil Frie Grønne arbejde for, at vi som borgere møder kunsten og kulturen i vores hverdag, langt oftere end vi gør i dag – gennem hele livet. Vi skal selvfølgelig have et Nationalmuseum,

et Statens Museum for Kunst og et Kongeligt Teater med opera, ballet og skuespil på ypperste internationale niveau.

Men vi skal også have streetart, parkour, DJ-kollektiver og digterfællesskaber, og vi skal udveksle og udvikle kulturelle og kunstneriske ideer med verden omkring os. Vi skal have levende atelierer, originale danske familiefilm, udviklende højskoleophold, kritiske radiokanaler, overraskende tv-udsendelser og dagsordensættende aviser. Og vi skal have et forenings- og idrætsliv med sportsklubber, der har idrætsanlæg både til elitesvømning og til miniputfodbold. Og ikke at forglemme den selvorganiserede gadeidræt, der har vist, hvordan man kan tage asfalten tilbage fra bilerne.

Vi lægger særlig vægt på lige adgang til deltagelse i kunst- og kulturlivet. Alle borgere skal have lige adgang, og vi skal efter svensk forbillede arbejde strategisk og strukturelt med ligestilling i kunst- og kultursektoren. Vi skal værne om retten til kunstnerisk ytrings- frihed, som den fremgår af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og af FN’s Verdenserklæring om Menneskerettighederne.

Kunst, litteratur, billedkunst, teater og musik skal fylde langt mere i grundskolen og på ungdomsuddannelserne. Det vil kræve, at vi prioriterer kunst og kultur langt højere, både politisk og økonomisk. Men det manglede også bare. Frie Grønne ser det som en helt nødvendig

investering i borgernes kreativitet og personlige 21 og intellektuelle udvikling. Investering i kunst- og kulturlivet har altid været et godt valg, ikke mindst nu hvor vi sammen skal finde nye radikale

og kreative måder, strategier og veje til at omdanne vores neoliberale kapitalistiske samfund – til et langt mere frit, mangfoldigt, demokratisk og selvforvaltende samfund.

Et frit, grønt samfund, hvor alt starter og slutter med at styrke naturens, fællesskabernes og det enkelte menneskes livskraft. I den proces har vi brug for kulturen og kunstens inspirationskraft, skarphed, erkendelsesdybde, intellektuelle indsigt og internationale udsyn.

Danmark ville ikke være et så rigt, demokratisk og socialt relationsstærkt samfund, som vi er, uden vores civilsamfundsorganisationer. Det er svært, for ikke at sige umuligt, at afkode den demokratiske DNA-streng, som det danske samfund er bygget op om, uden at forstå den historiske rolle som højskolebevægelsen, andelsbevægelsen, brugsforeningerne, kooperativbevægelsen, boligbevægelsen, idrætsforeningerne, de faglige, sociale og politiske foreninger og den kulturelle folkeoplysning har spillet siden 1850’erne og frem.

Hemmeligheden bag Velfærdsdanmark er nemlig ikke en stor forkromet nations-identitetsplan fra Statsministeriet. Men derimod noget så enkelt og samtidig usædvanligt som de hundredvis, ja tusindvis af lokale frivillige kulturelle, sociale og politiske foreninger og civilsamfundsorganisationer, som ikke er styret af hverken markedets snævre økonomiske interesser eller af det offentliges bureaukratiske og formelle spilleregler. Det er om nogen disse lokale foreninger og civilsamfundsorganisationer, der – ofte endda i konflikt med de etablerede magtstrukturer – har skabt det Danmark, vi kender i dag.

Der er tale om initiativer, organisationer og bevægelser, som tager udgangspunkt i den enkelte borgers livsvilkår og frivillige lyst til at bidrage til fællesskabet. Ikke fordi vedkommende får løn for det – selvom det godt kan være tilfældet – men fordi det slet og ret giver dyb mening for så mange af os at bidrage til noget, der er større end os selv.

Det er denne lyst, vilje og evne til at danne decentrale, selvforvaltende, lokale fællesskaber, der er vores samfunds og vores demokratis stærkeste immunforsvar og samtidig er funda- mentet for social retfærdighed og menneskelig emotionel vækst. Det, at borgere af egen fri vilje gennem de sidste små to hundrede år er gået sammen i større eller mindre grupper om at løse en lokal eller national social, økonomisk eller demokratisk problemstilling eller konflikt, har været selve drivkraften bag den samfundsudvikling, som har løftet Danmark op på det sociale og demokra- tiske niveau, hvor vi som samfund er i dag.

Der går derfor en demokratisk tråd lige fra etableringen af den første højskole i Rødding i 1844 over den første brugsforening i Thisted i 1866 til den første fagforening, Typografernes Fagforening fra 1869. Og derfra hurtigt 100 år frem til studenteroprøret, kvinde-, kollektiv- og miljøbevægelsen for at lande i dag, med så vidt forskellige civilsamfundsorganisationer som eksempelvis ungdomsinitiativerne ”Frontløberne”, ”Turning Tables” eller ”Ungdommens Folkemøde”, kulturorganisationer som ”Sisters Academy” og ”Andromeda8220”, men også LGBTQ+ organi- sationer som ”Sabaah” og ”LGBT Asylum” og seneste markante skud på civilsamfunds-stam- men: ”Den Grønne Studenterbevægelse” og ”Extinction Rebellion”.

Fællesnævneren er den samme gennem alle små 200 år. Frie og samfundsengagerede borgere, der går forrest og tager sagen i egen hånd. Ikke fordi staten og kommunen beder dem om det, men fordi de ikke kan lade være. Fordi det giver den enkelte dyb mening og tilfredsstillelse at bidrage og indgå i en større social, kulturel og politisk sammenhæng for at løse et konkret samfundsproblem – også selvom det nogle gange kan være konfliktfyldt, svært eller have store personlige omkostninger. Der er et problem. Vi må løse det. Sammen. Nu!

Denne lyst til at bruge sin demokratiske stemme og sit sociale engagement og dermed bidrage til fællesskabet er ikke en dansk opfindelse. Overalt i verden kæmper millioner af mennesker for en bedre og mere retfærdig verden. Det glo- bale civilsamfund tæller flere hundrede millioner mennesker, som organiserer sig i foreninger, bevægelser, kooperativer og demokratiske virksomheder, som på hver deres måde forsøger at afbøde virkningerne af uretfærdighed, kriser og katastrofer. Og som samtidig – og måske endnu vigtigere – vil vise, at en retfærdig, mangfoldig, klimaansvarlig og demokratisk fremtid allerede er mulig her og nu. Det er budskabet fra gaderne i Hong Kong, Bangkok, Beirut, Portland og Minsk i disse dage.

For udover at disse borgerdrevne initiativer ofte er organiseret omkring en eller flere specifikke lokale eller nationale problemstillinger – klima- og biodiversitetskrise, økonomisk ulighed, demokratisk underskud, undertrykkelse af minoriteter osv. – så er der yderligere én ting, som går igen. Nemlig at de ofte også rummer kimen til en helt anden demokratisk, bæredygtig og retfærdig samfundsmodel.

En samfundsmodel præget af større decentralisering og selvforvaltning, og hvor den enkelte borger er langt mere direkte involveret i de beslutningsprocesser, der har indflydelse på hverdagslivet og det lokalsamfund, som vedkommende bor, lever og arbejder i.

Når Frie Grønne derfor ser det som afgørende politisk vigtigt at styrke civilsamfundet og de selvorganiserede initiativer, er det ikke blot for at fastholde og styrke det, man traditionelt kalder Foreningsdanmark, Frivillighedsdanmark og Oplysningsdanmark, i sin nuværende rolle og struktur. Men også fordi civilsamfundet for os rummer et utopisk frigørelsespotentiale, både politisk og personligt. Fordi hver eneste civilsam- fundsorganisation og hver eneste frivillige og aktivist er et bevis på, at det er muligt at udfordre og bryde ud af hamsterhjulet og konkurrence- og vækstsamfundets logik. At et andet Danmark er muligt. Et decentralt, selvforvaltende, mangfoldigt og frit Danmark, som passer på den planet, vi kun har til låns. Ja, et langt mere humanistisk og anarkistisk tænkende Danmark. Hvor den sociale og politiske forandringskraft kommer nedefra (lokalsamfundet) og indefra (borgernes egen lyst) i stedet for som alt for ofte: oppefra (staten eller kommunen) og udefra (den globaliserede økonomi).

Frie Grønne vil derfor arbejde for at skabe de bedste betingelser for, at civilsamfundet både i Danmark og ude i verden sættes fri og får lov til at levere det, de er bedst til: fællesskaber, politi- ske forandringer, radikale lokalsamfundseksperimenter og alternative levemåder. Og dermed forrykke magtbalancen mellem markedet, det offentlige og civilsamfundet.

Sat på spidsen: Hvis Frie Grønne skulle prioritere en million til enten at sænke skattetrykket for virksomhederne, til at investere i statslige arbejdspladser eller til at styrke civilsamfundet, så ville vi gøre det sidste. Det er også derfor, vi foreslår, at al lovgivning ikke bare skal vurderes på, om den styrker eller hæmmer civilsamfundets samfundsposition og organisatoriske udviklingsmuligheder. Men hvis en specifik lov svækker civilsamfundets position og indflydel- se, skal denne svækkelse modsvares med en styrkelse på et andet civilsamfundsområde.

For selvom vores kommunale og statslige 24 institutioner dagligt løfter afgørende samfundsopgaver, kan det, at borgerne går sammen og af egen frivillige kraft løser store som små udfordringer i samfundet, ikke gøres op i penge. I øvrigt har vi igen og igen set, at det, der startede som en borgerdreven idé, over tid udvikler sig til en kommunal og statslig institution eller organisation.

Frie Grønne ønsker derfor ikke bare at styrke civilsamfundet, men også i lige så høj grad at sætte de kommunale og statslige institutioner fri, så de får bedre mulighed for at komme tilbage til den sociale, kulturelle, politiske og organisatoriske tænkning, der i sin tid fødte dem: tilbage til lokalsamfundet, tilbage til borgeren.

Som demokratisk fællesskab skal vi fortsat sikre en solidarisk fordeling af ressourcer til vel- færdsopgaver på tværs af landet. Men hvordan ville vores kommunale og statslige institutioner se ud, hvis de i langt højere grad fik lov at organisere og lede sig selv i overensstemmelse med medarbejdernes værdier og faglige kald? Hvordan ville den lokale vuggestue og børnehave være organiseret og ledet, hvis de blev sat fri til at vælge deres arbejdsmetoder ud fra den faglighed, pædagogerne tror på, i samarbejde med forældre og børn? Eller hvad med vores folkeskole, ungdomsuddannelser og hele vejen op til vores plejehjem?

Frie Grønne er overbeviste om, at den klassiske sektoropdeling af samfundet i henholdsvis markedet, det offentlige og civilsamfundet er under hastig forandring. Alene af den grund at de afgørende udfordringer, vi som samfund står overfor, hverken kan løses af markedet alene el- ler af det offentlige alene eller af civilsamfundet alene. Det er de centrale samfundsudfordringer som klima- og biodiversitetskrisen, den ekstreme globale økonomiske ulighed og det demokratiske underskud alt for dybe og komplekse til. Derfor kalder alene problemernes kompleksitet på helt nye hybrid-sektor-løsninger, som vi skal understøtte og prioritere.

Men selvom fremtiden givetvis vil rumme en mangfoldighed af nye organisations- og ejerformer, er det afgørende for Frie Grønne at anerkende den særlige kvalitet, rolle og betydning, som civilsamfundet har i sin rene form. Det seneste konkrete eksempel er kampen for, at Danmark skulle have en klimalov. Uden det vedvarende pres fra særligt de grønne organisationer ville vi i dag ikke have haft en af verdens – på papiret – mest ambitiøse klimalove. Derfor skal civilsamfundet have optimale – både lovgivningsmæssige og økonomiske – betingel- ser. Desværre har både staten og kommunerne gennem de seneste to årtier på afgørende måder ændret de politiske og økonomiske spilleregler for civilsamfundet. I dag bliver civilsamfunds- organisationerne ofte betragtet som genvej til økonomiske besparelser frem for en selvstændig og vigtig, værdiskabende samfundsaktør.

I stedet for at værdsætte civilsamfundet for 25 netop dets vigtige rolle som fri demokratisk aktør bliver civilsamfundsorganisationerne ofte pålagt tunge og indviklede styringsmekanismer, rapporteringsystemer og krav. En kontrolkultur, der er gift for netop den frihed, selvstændig- hed, vitalitet og unikke rolle i samfundet, som civilsamfundet har spillet og fortsat skal spille, hvis det står til Frie Grønne.