Nyheder

Vi stemmer JA – Hvad stemmer du?

Img 2465

I Frie Grønne stemmer vi ja til at afskaffe forsvarsforbeholdet, men vi vil ikke anbefale nogen at stemme hverken ja eller nej. Det skal være op til den enkelte at tage et oplyst og velovervejet valg, når de skal sætte kryds til folkeafstemningen.

I Frie Grønne stemmer vi ja til at afskaffe forsvarsforbeholdet af 3 grunde:

  1. Vi vil have mere indflydelse i Europa og mindre indblanding fra USA.
  2. Vi vil håndtere globale udfordringer med europæiske løsninger.
  3. Vi vil stå sammen i Europa om at hjælpe flere mennesker i nød.

Vi stemmer ja til at fjerne det danske forsvarsforbehold, fordi vi ser et tættere europæisk forsvarssamarbejde som en vej til mindre afhængighed af USA og den amerikanske udenrigspolitik.

At fjerne forsvarsforbeholdet er ikke en afgivelse af suverænitet, og det vil ikke tvinge Danmark med i aktioner eller missioner, vi ikke ønsker at deltage i.

Derimod giver det os muligheden for at påvirke den europæiske forsvarspolitik i den retning, vi ønsker. Derfor stemmer Frie Grønne ja til at fjerne forsvarsforbeholdet.

I Frie Grønne håber vi, at alle vil engagere sig og træffe et oplyst valg til EU-afstemningen den 1. juni 2022.

Derfor vil vi også gerne vide, hvad du stemmer og hvorfor?

Gå ind på vores Facebook og giv din holdning til kende.