Den magtfulde organisation Landbrug og Fødevarer (L&F) er en fast del af landbrugsforhandlingerne på Christiansborg. Men når L&F så tydeligt modarbejder den kompromisløse klimahandling, der er til det fælles bedste, er deres privilegerede adgang til forhandlingerne en demokratisk skandale, der efterlader vores klode og natur i kritisk tilstand.

Forestil dig, at man på Christiansborg skulle diskutere, hvordan man begrænser bandemiljøet i Danmark. En masse politikere om et rundt bord med én klar opgave stillet af vælgerne: Arbejd for det fælles bedste. Og forestil dig så, at man gav, lad os sige, bandelederen fra Loyal to Familia vetoret i forhold til enhver beslutning målrettet bandemiljøet.

Måske vil bandelederens argument lyde sådan her: ”Ja, jeg ved godt at bandemiljøer fremmer ungdomskriminalitet og ødelægger liv, men min magt, privilegier og profit kommer fra mit bandeliv, så det bliver et nej herfra.” 

Det er, for at sige det på underspillet jysk, ret svært at forestille sig. Måske griner du ligefrem lidt for dig selv af et så fjollet tankeeksperiment. 

Ganske rigtigt er det fjollet. Ja, skete det, ville vi nok være enige om, at det var en decideret demokratisk skandale. Faktum er bare, at det er netop, hvad der foregår, når der skal diskuteres landbrug på Christiansborg. Landbrug og Fødevarer er netop som i det fjollede tankeeksperiment med i baglokalerne ved forhandlingerne om det landbrug, der står for op mod 50 pct. af Danmarks udledninger af drivhusgasser– og de medfølgende ødelæggelser.

Og det på trods af, at både FN og økonomerne i IMF, Verdensbanken og OECD har konkluderet, at kompromisløs handling på klimakrisen er i den fælles interesse.

Alligevel behøver Landbrug og Fødevarer ikke engang liste sig afsted på tå som Kasper, Jesper og Jonathan. For Landbrug og Fødevarer er det ingen nødvendighed at hustle sig til en billet ind til den politiske magt. Nej, politikerne byder dem velkommen ved den store port på Christiansborg. Hjælper dem af med jakken og holder deres tunge tasker fyldt med penge, magt og privilegier. På Christiansborg er det ingen hemmelighed at Landbrug og Fødevarer sidder i baglokalerne og lægger linjen, når der skal tages landbrugsbeslutninger. Lovene skrives på Axelborg og vedtages på Christiansborg, siges det. Det er lobby af værste skuffe. Det er Landbrug to familia. Det er Loyal til fødevarer.

For Landbrug og Fødevarer er fx det vigtigt, at aftaler omkring landbruget baserer sig på såkaldt frivillighed. Lad os lige tage og smage på det ord engang. Frivillighed. Lyder lækkert. Men advarsel. Vagt i gevær. Det er et lobby-ord. Et lobby-ord, som skal dække over, at landbruget fortsat må svine vores natur til. Bogstaveligt talt. Det er et lobby-ord, som betyder, at vi ikke får stoppet den praksis, der fører til at omkring 28.000 smågrise dør på danske svinefabrikker. Hver dag. Det er et lobby-ord, som betyder, at vi ikke er lykkes med at gennemføre en regulering der faktisk reducerer landbrugets udledning af kvælstoffer, så de ikke udvaskes og ødelægger vores vandmiljø og have. Det er et lobby-ord, som betyder, at det mere eller mindre skal være op til den enkelte landbrugsvirksomhed, om de vil bidrage til at leve op til de utilstrækkelige målsætninger, politikerne skriver under på. 

Måske vil Landbrug og Fødevarers argument lyde sådan her: ”Ja, vi ved godt at det intensive landbrug, som vi hver dag går på arbejde for at forsvare, skader kloden, naturen og miljøet i stor stil, men vi får penge, magt og privilegier”.

Det er en decideret demokratisk skandale, at Anti-Klimaaktivister som Landbrug og Fødevarer nyder så privilegeret adgang til dansk politik. Punktum. Og det er en demokratisk skandale, at selv Enhedslisten og SF accepterer, at det er den slags Anti-Klimaaktivister, som de reelt set indgår deres politiske kompromisser med.

Jeg vil have alle Anti-Klimaaktivisterne ud af de politiske baglokaler. Jeg vil bryde fri af det klæbrige status-quo, som de gennem deres skuldergnubben med de politiske partier, lykkes med at fastholde.

Det er på tide at bryde fri af Anti-Klimaaktivisternes stålgreb om Danmarks udvikling.

Med venlig hilsen
Frie Grønne