Posts

Sikandar Siddique: Et svar til Landbrug og Fødevarer og Landdistrikternes Fællesråd: ”OK, boomer”

Da jeg læste Landbrug & Fødevarer og Landdistrikternes Fællesråds kronik i AvisenDanmark den anden dag, kunne jeg simpelthen ikke undgå at tænke; ”OK, boomer.”

Kronikken beskriver, hvordan Danmark vil ”knække midt over”, hvis der indføres en ”høj, dansk CO2e-afgift, der inkluderer de biologiske processer i landbruget og fødevareerhvervet”. Det må siges at være udtryk for en yderst konservativ tankegang. Det er simpelthen et problem, når frygten for social og kulturel forandring for et specifikt erhverv trumfer vores kollektive indsats for at afbøde de økologiske kriser og tackle den form for forandring, vi bør frygte allermest: klimaforandringerne.

Ja, en høj CO2e-afgift må og skal omfatte landbruget og fødevareerhvervet. Afgiften er i sagens natur et middel til at forandre status quo ved at fremme mindre klimabelastende produktion og forbrug på bekostning af det mest klimaskadelige og fossiltunge. Sådan er det. Afgiften er et af de håndtag, vi kan dreje på for at få et ekstremt nødvendigt paradigmeskifte i landbruget og for at sikre en bæredygtig forvaltning af vores ressourcer.

Forfatterne bag kronikken problematiserer, at der ifølge de Miljøøkonomiske Vismænds beregninger vil forsvinde 19.000 job i sektoren, hvis der indføres en CO2e-afgift på 1200 kr/ton. Men det er ganske enkelt ikke et problem. De her job vil opstå i andre erhverv, som Vismændenes egen rapport da også understreger. Så de 19.000 jobs forsvinder ikke – de opstår i nye former. At 0,3 % af befolkningen skal skifte job, er altså ikke det samme, som at Danmark knækker midt over. Tal fra Beskæftigelsesministeriet viser, at der var næsten 900.000 job, der skiftede hænder sidste år. Så der er altså ingen grund til panik.

Dertil kommer, at en tredjedel af de ansatte i landbruget – og altså er omfattet af de 19.000 mennesker, det Miljøøkonomiske Råd forudser vil skifte job – kommer fra andre lande end Danmark. Primært fra Ukraine og Rumænien. Folk fra Danmark gider åbenbart i forvejen ikke at arbejde i erhvervet, som kronikken forsvarer med hud og hår.

Selvfølgelig skal vi aktivt være med til at sikre, at de der faktisk mister deres job pga. drivhusgasafgiften, kan få et andet job. Derfor skal vi naturligvis investere i omskoling og efteruddannelse. Jeg tror desuden på, at de fleste folk gerne vil være en aktiv del af løsningen frem for problemet. Jeg tror på, at det skaber mere glæde for den enkelte arbejder at være en del af den grønne omstilling frem for at være med til at opretholde et forældet erhverv, der aktivt forværrer de økologiske kriser, vi står i, og som dermed graver vores egen grav.

Kronikken afspejler meget godt den samme forstokkede mangel på fantasi og fraværende erkendelse af de økologiske krisers omfang, som gennemsyrer den landbrugsaftale, der blev indgået i efteråret. Mere fokus på fedtfodring og pyrolyse frem for faktisk at tage fat ved nældens rod og omlægge landbruget radikalt. Ingen snak om at reducere den animalske produktion i landbruget selvom den animalske produktion i sig selv udgør 40 % af Danmarks samlede drivhusgasudledninger set over en periode på 20 år.

Af de samlede udledninger, kære læser.

Jeg håber virkelig ikke, at regeringen og de øvrige partier lytter for meget til Landbrug og Fødevarer og Landdistrikternes Fællesråd, når vi netop nu står over for at skulle forhandle en drivhusgasafgift. Det er afgørende, at der kommer en klar og tydelig udmelding fra de store partier, om at der kommer en CO2e-afgift, at den bliver høj, og at landbruget ikke er undtaget. Der er ikke plads til slinger i valsen.

Vi har brug for, at det er de unge, de visionære, de modige og de kreative klimaaktivister, der får lov til at sætte barren for en kommende afgift og dermed bane vejen for fremtiden.