Folketingskandidater

Sazan Garmiyani

Sazan

KANDIDAT I KØBENHAVN: Sazan Garmiyani er sygeplejerske – humanist – muslim – barn af flygtninge –  naturelsker – bognørd. Hun er folketingskandidat, fordi det er en del af hendes identitet at bidrage og medvirke til positiv forandring i det samfund, som hun lever i. Hun engagerer sig i sine omgivelser, har stærke holdninger og er ikke bange for at udtrykke dem. Det her er hendes historie. 

Mit navn er Sazan Garmiyani, og jeg har siden 2013 været engageret i frivilligt arbejde og siden 2016 arbejdet som sygeplejerske. Fordi jeg ikke kan lade være. Fordi jeg er motiveret for, at tingene skal være anderledes. Jeg går jeg ind i politik, efter mange år som politisk involveret, for vi har brug for politikere, som kender til reelle problemer og udfordringer.

Jeg kæmper for:

  • Et fællesskab, hvor odds’ene ikke er imod dig, grundet din etnicitet, religiøse overbevisning, dit postnummer eller dit køn. Hvor vi dropper at sende gode, velintegrerede mennesker, ud for hvorefter at klage over arbejdsmangel. Integration er et fælles ansvar. Alle har et medansvar for at integrationen lykkes. Både dem, der kommer hertil og dem, der allerede er her.
  • Et samfund hvor psykisk sårbarhed ikke er et tabu, og psykiatrien har bedre ressourcer. Hvor borgere og patienter ikke føler sig negligeret, og hvor personale faktisk har tid til omsorg og nærvær. Vi skal prioritere sundhedsvæsenet, personale skal have en reel chance for at udføre mere end pleje og behandling, der er sparet helt ind til benet. Vi skal passe på de syge og sårbare. Sygdom diskriminerer ikke – det kan ramme alle.
  • En grønnere klode til næste generation. Hvor vi tør lave lidt om på hverdagen for at gå forrest i den grønne omstilling. Det skaber arbejdspladser og vækst – og en tryggere fremtid for vores børn og børnebørn. Vores planet er truet på grund af de voldsomme klimaforandringer, og det har drastiske konsekvenser for store dele af verden. Der skal konkrete handleplaner på bordet for at løse de udfordringer.

Jeg kæmper for det jeg tror på, og jeg er ikke bange for at tage kampene. Jeg vil kæmpe for et Danmark, hvor den næste generation har bedre vilkår, end vi har i dag.