KANDIDAT I KØBENHAVN: Asham Agha Nadeems moralske kompas og retfærdighedssans er motoren bag hans politiske ambitioner. Han ved hvad det vil sige at vokse op som en outsider og vil kæmpe for lige rettigheder og anerkendelse for alle mennesker i Danmark, uanset etnicitet, religion eller social status.
Jeg stiller op til kommunalvalget i København for Frie Grønne.
Jeg er stolt af at kunne fortælle, at jeg stiller op til kommunalvalget i København 2025 for Frie Grønne. Tidligere har jeg været spidskandidat til folketingsvalget i Københavns Omegn – og nu vender jeg hjem for at stille op lokalt i den by, der har formet mig.
Jeg er vokset op på Nørrebro og har gennem hele mit virke kæmpet for en mere retfærdig, inkluderende og bæredygtig by. Med erfaring fra NGO-verdenen, civilsamfundet og som en tydelig stemme i ungdoms- og minoritetsmiljøer, går jeg til valg for at skabe en kommune, hvor flere bliver hørt – især dem, der alt for længe er blevet overset.
Jeg kæmper for et København, hvor diskrimination ikke får lov til at stå i vejen for lige muligheder. Hvor samtalen om Palæstina ikke bliver begrænset på kommunalt niveau, som vi ser det i dag. Og jeg tror på, at kreative fællesskaber og kulturelle projekter kan binde byen sammen og styrke vores demokrati.
Jeg ser derfor frem til kommunalvalget den 18. november – og håber på at blive jeres stemme i byrådet i de kommende år.
Kontaktoplysninger
Asham Agha Nadeem
asham@asham.dk
Facebook | Instagram | Twitter | TikTok | Hjemmeside
Kredskoordinator
Sabrina Brammer
omegnen@friegronne.dk

