Susanne Zimmer indkalder miljøminister Lea Wermelin i samråd fordi naturen mangler plads, og opgørelserne af vores naturarealer er misvisende.

Vi står over for den 6.masseudryddelse. Der har i klodens historie været 5 masseudryddelser. Den sidste fandt sted da en asteroide ramte jorden og sænkede temperaturen på kloden med ca. 20 grader, så blandt andet dinosaurerne ikke kunne overleve. Det er 65 millioner år siden.

Kigger man i dag på oversigten over truede arter herhjemme ser det skidt ud. Den seneste opgørelse fra 2019 fastslår, at mere end 40 % af de vurderede plante-, dyre- og svampearter er rødlistede, dvs. udryddet, eller mere eller mindre truet. Det svarer til 4.439 arter. Vi står nu i en situation, hvor flere arter er i tilbagegang end i fremgang.

Det er på trods af, at vi tilbage i 2010 skrev under på en FN-aftale, som forpligter os til at efterleve de såkaldte 19 Aichi-mål. Kort sagt betyder det, at vi skal beskytte truede arter, stoppe ødelæggelsen af sårbar natur, sikre bæredygtig udnyttelse af de levende ressourcer og økosystemerne, genoprette ødelagte naturområder og økosystemer, samt selvfølgelig afsætte finansiering til det.

Nu står vi her i 2021, og konklusionen er, at vi globalt set er langt, langt fra det niveau af genopretning af biodiversitet og natur, vi blev enige om for mange år siden. Faktisk vurderer FN at 1 million arter er udrydningstruede.

Det mønster ser vi også i Danmark. Fra 2010 til 2020 er der ikke sket noget som helst fremskridt på 10 af Aichi-målene. For syv af målene er der faktisk sket direkte tilbageskridt. Det gælder bl.a. forværret kvalitet af levesteder for truede arter og manglende reel og effektiv beskyttelse af områder, der er udpegede som beskyttede.

Næsten 100% af vores skove er i dårlig tilstand, hvilket er meget ringere end i resten af EU, hvor tallet ligger på 25%. I Danmark lever mere end 60 % af vores 30.000 dyre- og plantearter i skovene. Faktisk lever fire ud af ti truede arter udelukkende i skove, specielt i vores urørte naturskove, som i dag udgør tæt på 0 % af vores samlede landareal. Det er simpelthen pinligt og vidner om, at der ikke har været handling nok bag de flotte ord og målsætninger, vi har tilsluttet os.

For at kunne arbejde seriøst med biodiversiteten og fremsætte ambitiøse politiske rammer, der faktisk vil føre til en reel beskyttelse af vores arter og vende den deprimerende udvikling, er vi nødt til at arbejde med retvisende tal. Derfor spurgte jeg miljøministeren om hun vil ændre på de metoder, Danmark bruger til at opgøre beskyttet natur efter, så vi har et retvisende billede at forholde os til. Lige nu indberetter vi til EU, at 15 % af vores landareal er ”beskyttet natur” hvoraf de 8,5 % er udpeget efter EU’s særlige Natura 2000-regler. Problemet er dog at en tredjedel af det samlede ”beskyttede” naturareal er opdyrkede marker og skovdrift. Den måde, vi definerer ”natur” og ”beskyttelse” på i dag i vores opgørelser, der rapporteres til blandt andre EU, afspejler ikke videnskabelige forståelser af naturbeskyttelse og hvad der skal til for at fremme biodiversiteten og bremse tabet af arter. Vi er nødt til at basere vores miljø- og biodiversitetspolitikker på videnskaben – ikke på finurlige regnemetoder.

Jeg spurgte ministeren om:

1. Om ministeren er villig til at se på en reel beskyttelse af Naturbeskyttelseslovens §3-områder, og opdatere loven, så den altid er til gavn for naturen og har biodiversitet som sit primære sigte.
2. Hvorfor ministeren ikke vil udnævne Amager Fælled til Natura 2000-område, når fælleden besidder alt det, der kræves for at blive et Natura 2000-område. Natura 2000-beskyttelsen er den bedste beskyttelsesform, vi har lige nu.
3. Om ministeren er villig til generelt at inddrage biodiversitetsforskere i forhold til handleplaner, målsætninger og lovgivning på klima-, miljø- og biodiversitetsområdet.
4. Om ministeren ønsker at inddrage biodiversitetsforskere i lovgivningen for Naturnationalparker.

Lea Wermelin erkendte at naturen er presset. Men generelt fremgik det af hendes svar, at hun mener, at det er fint og godt, det vi gør nu og med de tiltag, der er planer om at realisere.

Jeg er enig i at der bliver gjort noget godt for naturen, men jeg mener også, at det slet, slet ikke er nok eller godt nok.