Hadforbrydelser skal bekæmpes – uanset hvem de rammer. Derfor bør statsministeren og regeringen sætte lige så hårdt ind, når muslimer bliver ramt af hadforbrydelser, som den gør, når jøder bliver ramt

I morgen har jeg og Frie Grønne justitsminister Nick Hækkerup i samråd. Det sker i forlængelse af den stigende antal hadforbrydelser, som vi desværre oplever, at muslimer og særligt muslimske kvinder bliver udsat for.

For nylig så vi, hvordan en muslimsk kvinde blev overfaldet af et ældre ægtepar på en parkeringsplads foran et byggemarked. Hun blev overdænget med slag og skældsord. Udover slagene blev hun truet med en ratlås og kaldt ”perkerluder”.

Først efter nogen tid, hvor sagen blev omtalt i medierne, valgte politiet at efterforske overfaldet som en hadforbrydelse.

Jeg har fulgt sagen og lignende sager tæt og har allerede stillet en stribe spørgsmål til ministeren, ligesom jeg har indkaldt til det samråd, der finder sted i morgen. Jeg har samtidig sat fokus på, at politiet skal være langt bedre rustet til at håndtere og registrere hadforbrydelser, ligesom jeg mener, at det bør være op til den enkelte, der er blevet overfaldet, at vurdere om sagen er en hadforbrydelse eller ej.

Samtidig har jeg efterlyst, at statsministeren tager hadforbrydelser og racisme mod muslimer langt mere alvorligt, ligesom hun gjorde, da vi for et par år siden så en bølge af antisemitisme, blandt andet rettet mod jødiske kirkegårde. Her brugte statsministeren sin første spørgetime i Folketinget til at tage umisforståeligt afstand, hun gik ud i store interview og gjorde det samme og regeringen iværksætte en handleplan.

Vi skal bekæmpe hadforbrydelser uanset, hvem de er målrettet og hvem ofrene er

Det har statsministeren omvendt afvist at gøre, når det kommer til racisme og diskrimination mod muslimer, hvor hun har fastslået, at hun ”ikke kan fordrage” handleplaner.

Til det må jeg spørge statsministeren: Er muslimer ikke lige så meget værd som jøder? Er det mindre alvorligt, når muslimer bliver udsat for en hadforbrydelse, end når jøder gør det. Eller hvordan skal det forstås? Det er desværre svært at forstå anderledes end, at statsministeren tager nogle former for hadforbrydelser mere alvorligt end andre.

I Frie Grønne er vi ikke i tvivl om, at vi skal bekæmpe hadforbrydelser uanset, hvem de er målrettet og hvem ofrene er.

For det forfærdelige ved hadforbrydelser er, at de er så personlige.

Det er et angreb på den person, du er. Fordi du har den hudfarve, du har. Fordi du har den religion, du har. Fordi du har den seksualitet, du har. Fordi du er dig selv. Det er derfor, du bliver angrebet.

Og det gør hadforbrydelser særligt personlige – og særligt grænseoverskridende.

Fordi det er et forsøg på at tvinge dig til at være en anden, end den du er.

Hadforbrydelser hører ikke hjemme nogen steder. Og derfor vil jeg med samrådet med justitsministeren sætte fokus på, hvad regeringen vil gøre for at stoppe hadforbrydelser.

Samtidig er hadforbrydelser mod en person ofte også et angreb på hele den gruppe, som personen er en del af. Når man hører om en kvinde med tørklæde, der bliver overfaldet, kan det samtidig opleves som et overfald på alle andre kvinder med tørklæde, der vil opleve en frygt for at blive udsat for det samme.

Derfor er stigningen af hadforbrydelser en uhyggelig udvikling, som betyder, at den tryghed, som regeringen siger den arbejder for, ikke er forbeholdt alle her i landet.

Hadforbrydelser hører ikke hjemme nogen steder. Og derfor vil jeg med samrådet med justitsministeren sætte fokus på, hvad regeringen vil gøre for at stoppe hadforbrydelser.

Jeg mener, at politikere, der spreder had og stigmatiserer kan være med til at øge antallet af hadforbrydelser. Det er der også forskning, der dokumenterer. Når politikere spreder had, kan det aflæses i en stigning i hadforbrydelser. Når for eksempel et tørklæde bliver set som en trussel, fordi politikere har stigmatiseret og fjendtliggjort det gennem årtier, vil voldsparate mennesker være mere tilbøjelige til at begå hadforbrydelser, når de ser en kvinde med tørklæde.

Det skal tages meget alvorligt – og derfor skal vi ikke bare bekæmpe hadforbrydelser, men også gøre op med den politiske hadtale, som vi ser fra højreekstreme partier.