Marianne Karlberg: One size doesn’t fit all

Vi bør allerede nu have en dialog om, hvordan vi sikrer kulturlivet under fremtidige nedlukninger.

I denne uge blev det slået fast, at nedlukning og restriktioner for kulturlivet gælder til og med 16.januar. Og med et surrealistisk højt antal dagligt smittede havde selv de største optimister næppe regnet med en genåbning før tid.

Vurdering af udvikling i smittetal og indlæggelser de kommende uger vil jeg trygt overlade til vores fremragende eksperter i epidemikommissionen. I mellemtiden ville det være på sin plads, hvis vi politikere kommer med et langsigtet bud for kulturlivet, hvor vi skal lære at leve med corona, og samtidig inviterer kulturlivets nøglepersoner til dialog om, hvordan vi fremover skal leve i en ny virkelighed, hvor sæsonplanlægning og repertoire må gentænkes, hvis vi skal undgå nedlukninger de kommende vintre.

Det nye imperativ bliver at forstå, at der vitterlig er tale om en ny virkelighed og ikke blot en tilbagevenden til post-Corona!

Den samtale kan vi passende tage fat på nu og dermed bruge den ufrivillige pause, som branchen befinder sig i, til at tænke nyt, kreativt og anderledes og således medvirke til at kulturlivet overlever – også under en pandemi.

Frie Grønne ser hellere en realistisk forlængelse af restriktionerne på yderligere 4 uger end små ugevise dryp, der holder alle fast i et ukonstruktivt limbo. Her og nu er følgende faktorer derfor afgørende for kulturlivet:

For det første en hurtig udmelding fra regeringen om hvorvidt nedlukningen bliver forlænget – og hjælpepakkerne skal naturligvis forlænges tilsvarende. For det andet skal der samtidig laves en differentieret risikovurdering af et kommende åbent kulturliv, hvor man for eksempel kunne åbne op med 1- 2 ugers interval i denne rækkefølge:

Udendørsaktiviteter som Zoologisk have og Tivoli. Smitterisikoen er ikke så høj og antallet af publikum kan kontrolleres og fordeles på store arealer.

Dernæst indendørs aktiviteter uden levende kunst – det kunne være museer og biografer. Antal publikum kan kontrolleres og der indføres skærpede krav om mundbind og afstand. Disse aktiviteter er ikke sårbare i forhold til indhold, men vil til gengæld bliver de presset rent økonomisk, hvis restriktionerne ikke tillader fuld belægning. Der indføres en forlængelse af hjælpepakkerne for de arrangører, der vurderer, at det ikke vil være rentabelt at åbne med restriktioner.

Den levende scenekunst har været maksimalt presset og sårbar under pandemien, da alle normale procedurer ved sygdom er sat ud af spil. Operahuse og orkestre er vant til at navigere hurtigt ved almindelige vinterinfektioner (forkølelse og influenza) og udskifte en skuespiller, sanger eller dirigent. Corona har ændret alle spilleregler, og det bliver en bunden opgave for den levende scenekunst at tænke nye fremtidige nødplaner ved sygdom igennem. Sandsynligheden for smitte og sygdom er stor, når man arbejder tæt på en scene eller i et orkester, og det må derfor være muligt for den enkelte arrangør at afgøre, hvorvidt det er realistisk at åbne og gennemføre dele af det planlagte program, eller om en reel nedlukning med hjælpepakke i en forlænget periode på yderligere et par uger er den bedste løsning.

Med disse forslag lægger Frie Grønne op til:

  • Differentieret åbning af kulturen med fokus på risikovurdering fra både myndigheder og den enkelte arrangør.
  • Mulighed for forlængelse af hjælpepakker i det omfang hvor arrangøren vurderer, at det ikke kan lade sig gøre at gennemføre et program efter planen, også selvom der er givet grønt lys fra myndighederne.
  • En slutdato hvor alle hjælpepakker ophører, så arrangørerne har tid og mulighed for at tilpasse sig situationen.

Tidsplanen kunne se således ud:

  • 4 ugers forlængelse frem til og med 13. februar.
  • Eventuelt en åbning af udendørsaktiviteter mandag den 31.1.
  • Eventuelt en åbning af indendørs aktiviteter uden levende kunst mandag den 7.2.
  • Kulturlivet genåbner mandag den 14.2.

MEN der sikres samtidig mulighed for at forsætte nedlukning med hjælpepakke yderligere 2 uger til og med 27.2, hvis særlige hensyn gør sig gældende – for eksempel store smitteudbrud på arbejdspladsen.

Denne plan kan få alle kulturinstitutioner sikkert gennem de næste par måneder.

Den spændende diskussion og debat om kulturlivets overlevelse i en ny verdensorden skal i gang så hurtigt som muligt. Jeg glæder mig til at bidrage konstruktivt og håber, at den krise vi befinder os i, vil åbne for nye veje og ideer til gavn for alle. Både kunstnere og publikum.

Send this to a friend