Kompromisløs
– på et bagtæppe af 30 års
Visioner
for en holdbar fremtid
— Frie Grønne vil bryde med status quo.
— Frie Grønne vil sætte en ny retning for Danmark.
— Vi ser for os en verden, hvor mennesket lever med og i naturen – uanset, hvor vi er og går. Vi ser for os en verden, hvor vi har jord under neglene, kartofler i bedene og slyngplanter på facaderne. Vi ser for os grønne tage, asfalt brudt af spirende liv og tæmmede mennesker såvel som tæmmet natur sluppet fri på ny.
— Vi ser for os en fremtid, hvor alt igen er ét, hvor naturen ses som begyndelsen og mennesket blot en bestanddel. For vi ved, at honningbien, at klokkefrøen, at nattergalen, at lyngen, at hvidtjørnen, at bøgen, at spidsmusen, at ræven, at uglen, at havet, himlen og alt imellem bærer en flig af vores skæbne med sig. Og vi ved, at vi bærer deres skæbner med os.
— Vi ser for os en fremtid, hvor vi spiser, hvad der er, når det er der. Hvor vores mad gror i egen have og i dansk muld. Vi vil en verden, hvor tomaterne modnes på stænglerne, hvor æbles- aften er presset fra eget træ, og hvor vi kender navnet på hen, der har dyrket hveden til vores brød, og navnet på hen, der har malet det.
— Vi ser for os en verden, hvor vores ly, når vi sover, og vores læ, når vi opholder os, tager mindre men giver mere. Vi ser for os en verden, hvor vi passer bedre på det, vi allerede har skabt. Vi ser for os en fremtid, hvor vi bor mindre, så vi kan give plads til mere. For vi ved, at nærvær kun fylder i hjertet, og at ro kun fylder i sjælen.
— Vi ser for os en fremtid, hvor vores færden er forsvarlig og mest af alt sker sammen. Vi ser for os en verden, hvor byernes biler og deres asfalt-tentakler er erstattet af cykler og letbaner, træer og buske. Vi ser for os en verden, hvor de partikler, vi indånder fra luften, blot bærer med sig naturens dufte.
— Vi ser for os en fremtid, hvor vi forbruger mindre, så vi i stedet kan leve mere. Vi ser for os en verden, hvor vi er mange, der deles om tingene, bruger dem længere og reparerer mere. Vi ser for os en fremtid, hvor vi bruger mindre af vores tid på at betale for ting, vi ikke har brug for. Så vi i stedet bliver fri til at bruge mere tid på vores kære og dét, der faktisk betyder noget.
— Vi ser for os en fremtid, hvor det at arbejde med omsorg for hinanden og det fælles, kloden og naturen, værdsættes langt højere. Vi ser for os en verden, hvor vi arbejder mindre og deler det arbejde, der er. Og hvor vi kæmper os frie af den indretning, hvor værdien af vores arbejde tilflyder de få i toppen.
— Vi ser for os en verden, hvor vi har kæmpet os fri af de fås monopolisering af magt og midler og deres ødelæggelser af den klode og natur, der holder hånden under os. Hvor vi har kæmpet os fri af den usynlige, men mærkede tvang til at indgå i et system, der hverken arbejder for det fælles bedste eller inden for klodens og naturens begrænsninger. Vi ser for os en fremtid, hvor vi har taget magten tilbage for at dele den bedre imellem os. Og hvor vi er frie til at hjælpe hinanden igennem de forandringer, der skal gennemføres – med respekten for det enkelte menneske intakt.
— Vi ser for os en fremtid, hvor energien kun kommer fra solen og vinden og jorden og vandets bevægelse. Hvor vi sander, at kun det naturen kan bære at give, kan sætte os fri for alvor – fri af ødelæggelser, fri af krig, af grådighedens skurke og despoter.
— Vi ser for os en fremtid, hvor vi heler den skade, vi har forvoldt. Hvor vi giver tilbage alt det, vi har taget for givet. Hvor vi skaber en langt mere lige verden og fordeler bedre, det vi har, så alle lever langt friere og tryggere liv. Og hvor vi skaber retfærdighed for dem, der i dag har ingen.
— Forude, men inden for rækkevidde, venter en bedre verden. Og vi ved, at det kan lade sig gøre at nå den. For vi har gjort det så mange gange før – gået nye veje og overkommet problemer. Det kræver dog, at vi kæmper os fri af magtens klæbrige status quo.
— Håbet bor hos os. Handling skaber vi sammen.
Med venlig hilsen
Frie Grønne
Opgør med de politiske fiktioner
Livet, som vi kender det, befinder sig i en buldrende klimakrise og biodiversitetskrise. Hvert år tager menneskeheden mere end kloden og naturen kan give, og det har bragt livets på en knivsæg balancerende symbiose ud af balance. Den menneskelige aktivitet har bevæget kloden ud i territorie, der for menneskeheden er ukendt.
Og derfor må den førte politik følge med. Skal den det, kræver det først og fremmest et opgør med de politiske fiktioner, der holder os tilbage og skader en ærlig og redelig debat om problemernes omfang – og omfanget af de nødvendige forandringer.
I den nuværende offentlige debat og førte politik underspilles problemernes alvor. For Danmark forvolder langt større skade, end vores politikere tør stå ved, og end medierne forholder dem. Ikke alene er det uærligt, det er også uansvarligt. Og så er det udtryk for, at magteliten sætter sig selv over demokratiske værdier som oplysning, viden og ærlighed – blot for at stramme sit greb om magten.
Men lad én ting være klart: Danmarks krigsførelse mod naturen sker uanset, om den forsøges skjult ved kreative regnemetoder eller politisk besluttet greenwashing. Uanset om en minister kalder plug-in-hybrider for grønne, skjuler udledninger, der følger af anlæggelsen af nye motorveje, giver dispensation til brug af forbudte og dræbende pesticider6, eller beslutter sig for at kalde biogas grønt – på trods af, at biogas i høj grad kommer fra en animalsk dyreproduktion, der er fuldstændig uholdbar – så er ødelæggelserne lige så reelle, som konsekvenserne af dem er synlige. Fx ser vi her i sommeren 2022 varmerekorder blive slået overalt i Europa – med tørke, skovbrande, udtørrede kæmpefloder og dødsfald til følge. I andre steder af verden er konsekvenserne af vores rovdrift og hensynsløse ødelæggelser endnu mere omfattende.
I Frie Grønne ønsker vi et Danmark, hvor den førte klimapolitik og naturpolitik udspringer af de fysiske realiteter – og ikke af vedtagne politiske fiktioner. Det skyldes, at den politiske fiktion er forhandlet og vedtaget af den samme magtelite, der – i de mere end 30 år FN har advaret mod udviklingerne – har modarbejdet tilstrækkelig klima- og naturhandling. Ét kompromis med fossilindustri, industrilandbrug og Anti-Klimaaktivister ad gangen.
Det er således i den politiske fiktion at skade i form af udledninger fra fx international flytrafik, skibsfragt og afbrænding af skov og afgrøder ikke eksisterer. De regnes ganske enkelt ikke med i vores nationale opgørelser. Og det er i magtelitens politiske fiktion, at fossilgas nu bliver kaldt grønt – på trods af, at afbrændingen af gas producerer enorme mængder CO2. På trods af, at også disse udledninger selvfølgelig eksisterer i den fysiske verden, hvor temperaturen stiger med hvert udledt ton CO2.
Herudover er det kun i magtelitens politiske fiktion, at Danmark – på nogen måde – kan kaldes et foregangsland. For i virkelighedens verden er en danskers energiforbrug ca. 4 gange højere, end det, der vurderes foreneligt med en bæredygtig verden, mens Danmark har så stort et overtræk på klodens og naturens ressourcer, at vi skulle have 4,2 kloder, hvis alle samfund var så ødsle som vores, og at Danmarks naturbeskyttelse er at finde i den absolutte bund i Europa.
I Frie Grønne mener vi, at danskerne har krav på en demokratisk debat, hvor alle taler lige ud af posen om problemernes omfang og Danmarks historiske og moralske ansvar. Det er derfor, at vi medtager international flytrafik, skibstrafik og afbrænding af skov og afgrøder under navnet biomasse, når vi opgør Danmarks reelle udledninger af drivhusgasser til ca. 60 mio. tons CO2e – fremfor de blot 45 tons CO2e, som eksisterer i den politiske fiktion.
Og så mener vi, at Danmark skal tage ansvar for den skade, som vores overforbrug af klodens og naturens ressourcer fører til i andre lande. Et overforbrug, der sætter et mindst lige så stort aftryk i andre lande, som vores territoriale aftryk gør i Danmark. Det tager den nuværende magtelite heller ikke. Tværtimod greenwasher de deres eksport og økologiske aftryk udenfor Danmarks grænser i deres regnearksfiflerier.
Danmark har tilsluttet sig Paris-aftalen og dens målsætning om ikke at lade temperaturen overstige 1,5 grader. Og Mette Frederiksen har flere gange bekræftet, at det er denne målsætning, hendes regering arbejder efter.
Når krigsførelsen mod naturen har ført til udledningen af yderligere 300 gigaton CO2, så vil temperaturen være steget med 1,5 grader. De 300 gigaton CO2 er altså det globale tilbageværende CO2-budget, hvis vi med 83 pct. chance skal holde os på 1,5 graders temperaturstigning. Dette er de fysiske realiteter. Uanset, hvor udledningerne kommer fra, hvor end den politiske magtelite beslutter at skjule dem, så tærer de på menneskehedens tilbageværende CO2-budget.
Danmarks andel af dette budget er 233 mio. tons CO2e. Når dette er opbrugt, er der ikke mere at tage af. Med en nuværende årlig udledning på 60 mio. tons CO2e har vi altså brændt det danske budget af om under fire år. 4 år. Det er den enkle fysiske virkelighed, der står tilbage, når den politiske fiktion og de politiske løgne er skrællet bort.
Med et så begrænset budget tilbage bliver det også tydeligt, hvor afgørende det er, at vi omgående reducerer vores udledninger. Der er ingen tid at spilde på venten på CO2-filtre på industriens skorstene, sløv indfasning af en for lav CO2-afgift, statsstøtte til flyindustrien, nye motorveje og frivillig omlægning af landbruget og udfasning af den animalske produktion osv. Der er med andre ord absolut ingen tid til regeringens fiktive hockey-stavs-model og politiske kompromisser med de virksomheder og sektorer, der forårsager de største ødelæggelser af klodens og naturens systemer.
Vores målsætning er for det første, at Danmark overholder sin andel af det globale CO2-budget. Det betyder, at Danmarks krigsførelse mod kloden og naturen – både når den sker herhjemme og i udlandet – skal bringes til et fuldt stop i 2030. Det betyder med andre ord: At udledninger af CO2 forårsaget af danske aktiviteter skal være gået i nettonul i 2030 – og ikke kun nogle af dem i 2050, som er den nuværende og håbløse målsætning.
Dette forudsætter følgelig, at vi begynder at reducere markant og omgående begyndende allerede i 2023. Som grafen nedenfor viser, så skal Danmark i 2026 have halveret sine CO2e-udledninger med 50 pct. ift. 2022. Og det gælder både de territoriale udledninger og de udledninger, der er knyttet til vores forbrug, men som tælles med i andre landes klimaregnskaber, eller slet ikke tæller i noget regneark. De findes i virkeligheden. Og de er vores ansvar.
Nedenstående graf illustrerer denne sti for reduktionen af Danmarks udledninger af drivhusgasser (CO2e) efter en lineær model. Jo længere tid, vi venter, jo mere drastiske skal reduktionerne være.
Vi har med andre ord blot 8 år til at bringe Danmarks ødelæggelser til et stop – forudsat, at vi nu og her gennemfører markante reduktioner inden for vores CO2-budget. Jo mere drastiske og dybdegående drivhusgasreduktioner og samfundsforandringer, vi sætter i gang nu, jo mindre vil vi bidrage til det klimakollaps, som vi ser udfolde sig for øjnene af os.
Så markante og hastige reduktioner kræver en klima- og naturpolitik, der griber fat om nældens rod: Det markante danske overforbrug og den danske ødselhed. Og en klima- og naturpolitik, der leverer det, som IPCC allerede i 2018 identificerede som et nødvendigt mål for den førte politik:
”At begrænse opvarmningen til 1,5 grader kræver hastige og vidtrækkende omstillinger uden fortilfælde af enhver side af samfundet”
Denne tilgang; at reducere overforbruget udgør et markant opgør med den herskende model for klima- og naturpolitikken. Den tilsiger kort fortalt, at krigsførelsen mod naturen udmærket kan fortsætte og sågar intensiveres (fx i form af evigt øget udledninger), fordi vi løbende skulle kunne erstatte fossil energiproduktion med vedvarende og ved at supplere fortsat overforbrug med strejf af genbrug.
Som de seneste 30 år så pinligt har udstillet, så er denne model dømt til at producere fiasko. Det skyldes to enkle forhold:
Det globale energibehov stiger hurtigere end produktionen af energi fra vedvarende energikilder kan følge med. Det er derfor, at udledningerne globalt set er øget år for år i nu 30 år – på trods af, at produktionen af energi fra vedvarende energikilder også er øget.
Det nuværende globale energibehov er så højt, at det ikke kan dækkes af med energi fra vedvarende energikilder uden at forvolde skade på naturen som følge af fx intensiveret minedrift efter råmaterialer.
Modellen vil kort sagt erstatte ødelæggelserne af klimaet i form af udledninger af CO2 med en intensiveret ødelæggelse af naturen i form af rovdrift på knappe råmaterialer. Herudover tager den ikke stilling til overskridelserne af de andre planetære grænser, som fx biodiversitet, fældning af skov, forurening med kvælstof og fosfor samt forurening med fx tungmetaller, mikroplast osv., der følger og forværres af menneskehedens overforbrug.
Uden en kursændring vil menneskehedens forbrug af råmaterialer mere end fordobles frem mod 2060, hvilket vil have alvorlige miljømæssige konsekvenser samt en markant forøgelse af de afledte udledninger af drivhusgasser.
Konsekvensen er, at den nuværende model for den førte klima- og naturpolitik ikke er farbar. Den vil ganske enkelt hverken løse klima- eller naturkrisen. Danmark er ikke et foregangsland, fordi den kurs vores førte politik anviser, er en blindgyde. Klart er det, at vi i Vesten skal anlægge en anden kurs, der rent faktisk reducerer vores overforbrug af klodens og naturens ressourcer over en bred kam.
Den historie, som magteliten ikke fortæller os er, at målet for den nuværende klimapolitik ikke er at løse klima- og biodiversitetskriserne. Dens formål er i stedet at fastholde en illusion om at den førte fuldstændigt utilstrækkelige og misforståede klimapolitik er tilstrækkelig og fornuftig og én som magtpartierne føler at kunne handle inden for og levere på.
Absolut afkobling vs. tilstrækkelig absolut afkobling af CO2 fra økonomisk vækst.
Absolut afkobling er, når økonomien vokser, mens udledningen falder, hvilket kun i perioder har kunnet lade sig gøre og det kun i nogle få nationer.
Tilstrækkelig absolut afkobling er imidlertid, når udledningen falder hurtigt nok i forhold til, hvad klimaet kalder på.
Illusionen fastholdes med andre ord, fordi de politiske magtpartier frygter at miste magten, hvis de gør det tilstrækkelige: Sætter en stopper for vores galopperende overforbrug og -træk på klodens og naturens ressourcer. Og fordi giganterne i den fossile energisektor, i landbruget, i sværindustrien osv. frygter at miste deres privilegier i form af muligheden for at lave profit på deres fortsatte ødelæggelser.
Det er derfor, at nogen tror, at de vinder ved, at intet forandrer sig. Mens vi ved, at vi kun vinder, når alt er forandret.
I modsætning til i dag, hvor Danmark og især Vesten fortsætter sine ødelæggende aktiviteter baseret på alt for usikre antagelser om, at teknologiske landvindinger en dag vil gøre det muligt at neutralisere ødelæggelserne, ønsker Frie Grønne et Danmark, der løser problemerne i den rette rækkefølge.
Danmarks (og verdens) meget akutte problem er, hvordan vi stopper ødelæggelserne – ikke, hvordan vi kan fortsætte vores overforbrug og ødselhed uden at ødelægge – det er et luksusproblem. Problemet er nemlig, at de menneskelige aktiviteter forankret i et kapitalistisk system baseret på evigt merforbrug i et lukket system, forvolder mere skade end klodens systemer kan holde til.
Vi kan ikke forhandle med naturens love og de komplekse økosystemer. Danmark og civilisationen, som vi kender den, er for stor en indsats at smide på teknologiske mirakler. Derfor skal vi sætte alt ind på at holde os inden for vores globale CO2-budget – baseret på eksisterende og efterprøvet teknologi.
Forslagene i Frie Grønnes nærværende visionspapir for Danmarks klima- og naturpolitik skal holdes op imod målsætningen om at sætte et fuldt stop for Danmarks krigsførelse – herhjemme og i andre lande – mod naturen i 2030, så vi holder os inden for vores andel af det globale CO2-budget.
Sagt på den enkleste måde, så ser Frie Grønne den politiske opgave som værende følgende:
Så hurtigt som overhovedet muligt at sænke Danmarks overtræk på klodens og naturens ressourcer til et niveau, som klodens systemer kan holde til. Jo længere vi venter, jo højere vil prisen blive i form af tabt liv – både menneskers, dyrs og planters. For prisen for fortsat business as usual betales bl.a. i menneske-, dyre- og planteliv.
Når det ved årtiers politisk fiasko er lykkedes at bringe både biosfære, biodiversitet og miljø ud i – for menneskeheden – ukendt territorium, må politikken følge med. Tiden kalder derfor på, at politikken sættes fri af vane- og tvangstanker. Sættes fri af, hvad den nuværende magtelite har fantasi og mod til at kalde muligt.
Frie Grønne ønsker et Danmark, der frigør sig af fordum tiders politisk vanetænkning og profitmaksimering for de få og på bekostning af klodens og naturens sundhed og de mange. Vi må bryde fri af det klæbrige politiske status quo, der holder os alle fast og nede, og vi må finde modet til for alvor at gå forrest – uden løgne, fortielser og greenwashing.
Kompromisløs grøn handling
Den fysiske virkelighed kalder på en kompromisløs klima- og naturhandling. Tiden er løbet fra en politisk elite, der forhandler om Danmarks og civilisationens fremtid med dem, der forvolder den størst skade. Tiden er løbet fra, at der laves politiske kompromisser og studehandler om kloden og livets balance med politiske partier og ledere, der repræsenterer snævre profitmaksimerende særinteresser hos bl.a. fossil- og sværindustrien, hos industriland- bruget og deslige.
Frie Grønne kræver en klima- og naturpolitik, der baserer sig på følgende principper →
Frie Grønne kræver en klima- og naturpolitik, der baserer sig på følgende principper:
Der kan ikke forhandles med naturen. Derfor skal al politik tage udgangspunkt i et videnskabeligt grundlag. Det eneste budget, der i sidste ende betyder noget, er drivhusgasbudgettet. Derfor er der brug for et radikalt opgør med de mest forurenende sektorer.
Vi må bryde fri af den politiske afhængig af økonomisk vækst. Vi kan ikke vækste os ud af de kriser, vi står i, og samfundet skal derfor indrettes på en måde, der er bæredygtig uanset stigninger eller fald i BNP. Vi skal reducere vores forbrug markant i stedet for bare at greenwashe det.
Det er et fælles ansvar at løse kriserne – ikke den enkeltes. Vi skal gribe hinanden og handle sammen. I solidaritet med hinanden og med respekt for hinanden på tværs af alle skel. Det gælder både socialt og økonomisk.
Det skal være slut med at prioritere økonomisk indtjening over menneskers egentlige behov. Faktisk skal det vendes helt på hovedet med en efterspørgselsorienteret strategi, der tager udgangspunkt i de behov, mennesker reelt har.
At tage globalt klimaansvar betyder altid at have et klimaretfærdigt fokus, og at tage ansvar for de konsekvenser vores forbrug og udledninger medfører overalt i verden. Danmark har klimagæld, og den skal betales i penge, knowhow, en antiracistisk flygtningepolitik og et opgør med neokolonialismen.
Vi har brug for en omsorgsrevolution. Omsorgsarbejde er altid foregået usynligt eller under dårlige vilkår. Men at yde omsorg for kloden, natur og mennesker og at have respekt for det reproduktive arbejde er et opgør med alt dét, der har skabt klimakrisen – udnyttelse og overforbrug af ressourcer.
Hvis en grøn omstilling skal lykkes, skal vi undgå klimafælder – altså satsninger på nye og uprøvede teknologier eller “energiomstillinger” fra én klimaskadelig ressource til en anden, fx fossilgas til biogas eller kul til biomasse. Derfor skal prioriteringen altid være reduktioner af energi- og ressourceforbrug før teknologisk omstilling.
Kun kloden og fantasien sætter grænser, og derfor skal vi have et opgør med magteliten og de anti-klimaaktivister, der står i vejen for en reelt demokratisk og tilstrækkelig politik, som peger ind i en grøn og retfærdig fremtid. Frie Grønne er et frontalangreb på status quo.
Virkelige mål
Vi kan hverken forhandle med klodens eller naturens grænser. Det er vores udgangspunkt. Tiden, hvor målet for den førte grønne politik blot er, at den er lidt bedre end den politik, der udsprang fra det nu visnende fossile paradigme, er slut.
Det betyder blandt andet, at vi skal tage ansvar for alle vores udledninger. Det vil sige både de udledninger, der foregår i Danmark og de udledninger, der er knyttet til vores forbrug, men som foregår andre steder i verden. Og så betyder det, at vi skal overholde det eneste budget, der betyder noget: CO2e-budgettet →
Al Danmarks klimapolitik skal indrettes, så den overholder vores tilbageværende drivhusgasbudget. Danmarks tilbageværende drivhusgasbudget er pr. 1. januar 2023 ca. 230 mio. tons, hvis vi skal leve op til Paris-aftalens målsætning om at begrænse den globale opvarmning til 1,5 grader.
Det betyder, at det – uanset punktmål – er de samlede udledninger, der er i sidste ende er gældende. Udledes der mere i dag, skal der reduceres desto mere i morgen for at fastholde kursen mod nul inden for det tilbageværende drivhusgasbudget.
Indfør en klimalov 2.0, der med udgangspunkt i det tilbageværende drivhusgasbudget pålægger Danmark en 100 procents reduktion af samtlige udledninger, Danmarks kan holdes ansvarlige for. Det skal ske som minimum lineært, frem mod 2030. Det vil sige 50% reduktion i 2026 og 100% reduktion i 2030, begge med udgangspunkt i 2022.
Herunder skal der laves separate regnskaber og reduktionsstier for søjle 1 og søjle 2.
Søjle 1: De territoriale udledninger, hvor biomasse ikke opgøres som CO2-neutralt, og hvor Danmarks andel af international fly- og skibstrafik tæller med.
Søjle 2: De udledninger, der lige nu tæller med i andre landes regnskaber, men udspringer fra dansk forbrug.
Klimakrisen er også en biodiversitetskrise og en ressourcekrise. Al politik skal, udover at sænke drivhusgasudledningerne, mindske trykket på de planetære grænser og det globale ressourceforbrug.
Konkret skal der udarbejdes en bindende national handlingsplan for bæredygtig produktion og forbrug, der sikrer at Danmark minimerer sit ressourceforbrug til et niveau, der er bæredygtigt i global sammenhæng.
Som del af dette skal alle politiske forslag screenes for deres økologiske påvirkning og for deres forbrug af materialer og ressourcer.
En madsuveræn fremtid
Landbrugets udledning af drivhusgasser udgør ca. 46 pct. af Danmarks samlede territoriale udledning af drivhusgasser, når man opgør det over en periode på 20 år. Produktionen af kød står for langt største- delen af landbrugets klimabelastning. Derudover så lægger landbruget beslag på 60 pct. af Danmarks samlede areal, og 80 pct. af det areal er afsat til produktion af dyrefoder. Danmark er altså et af de absolut mest opdyrkede lande i verden.
Det er på tide at tage et opgør med Danmarks mest ødelæggende sektor og erhverv →
Den animalske produktion skal reduceres med 95 pct. frem mod 2030.
Det tilbageværende antal husdyr bør udelukkende holdes i regenerativt samspil med det plantebaserede landbrug og ikke adskilt herfra. Det betyder at antallet af dyr ikke skal modsvare en markedsbaseret efterspørgsel på kød og andre animalske produkter, hvor antallet af dyr er et spørgsmål om afsætningsmuligheder.
Derimod skal antallet af dyr baseres på, hvad der er 1) nødvendigt for at opretholde en genetisk diversitet og 2) forsvarligt og muligt i forhold til at genoprette biodiversiteten, kulstofslaget og miljøtilstanden. Det vil sige, at det resterende antal dyr bør holdes som en del af et cirkulært økosystem og kun sekundært med formålet om at producere animalske madprodukter. Bundlinjen er økosystemernes balance.
Dette bør ske gennem en model som den hollandske Subsidy Scheme for Remediation of Pig Production og gælde for alle husdyr med særlig prioritering af de produktioner, der har de største klimaaftryk, lægger beslag på mest areal, har den største negative påvirkning af lokalmiljøet, og forårsager de største gener for det omgivende samfund.
Det afgørende er, at udfasningen af den animalske produktion sker i tråd med den Danmarks tilbageværende CO2-budget. Det vil sige, at den animalske produktion mindst skal reduceres med omkring 50 pct. i 2026 og 95 pct. i 2030, og sandsynligvis hurtigere.
Med andre ord er det tvivlsomt, at der er tid til at vente på frivillige aftaler, da det igen og igen har vist sig, at industrilandbruget ikke lever op til målsætningerne i de politiske aftaler på området. Derfor kan ekspropriation blive nødvendigt.
Ekspropriation er lovligt ihh. Grundlovens §73 om hvis det er i almenvellets interesse at ekspropriere privat ejendom, som selvfølgelig skal kompenseres.
Folketinget skal nedlægge forbud mod import af dyrefoder fra udlandet. Det betyder, at det foder, et markant reduceret antal dyr i dansk landbrug skal spise, udelukkende skal dyrkes i Danmark.
Folketinget skal vedtage en målsætning om, at Danmarks arealanvendelse frem mod 2030 forandres radikalt, så den er udlagt som nedenstående:
870.000 hektar skov
(en stigning fra 13pct. til 20pct. af DK’s areal
og 310.000 hektar mere end vi har i dag).
1.430.000 hektar natur
(en stigning fra 12pct. til 33pct. af DK’s areal og 930.000 hektar mere end vi har i dag. Heraf skal en tredjedel udlægges til urørt natur i overensstemmelse med Biodiversitetsloven).
1.300.000 hektar landbrug
(Et fald fra 60pct. til 31pct. af Danmarks areal og 1.300.000 hektar mindre end vi har i dag).
Samtidigt skal der afsættes tilstrækkelige økonomiske midler af til formålet om at sikre udpegning af, igangsættelse og gennemførsel af de konkrete skovrejsnings- og naturgenopretningsinitiativer på de udpegede områder. Det skal ske i sammenspil mellem stat, kommuner og andre lokale interessenter.
Det industrielle landbrugs enorme magt over det danske samfund, krigsførelse mod naturen i form af pesticider i drikkevandet og udvaskninger af kvælstof samt udledninger af drivhusgasser viser, at landbrugsjorden bør anskues som vital infrastruktur og et fælles gode i almenvellets interesse.
Derfor ønsker Frie Grønne, at der oprettes en statslig jordbrugsfond, der køber landbrugsjorden tilbage – fremfor, som det er tilfældet i dag, at mere og mere bliver afhændet til udenlandske investorer.
Adgangen til jorden skal demokratiseres – landbrugsjorden skal forpagtes ud på flere hænder, som omlægger landbruget fra at være en klima- og miljøbelastning til at være regenerativ og økologisk – en gevinst for samfund og natur. Vi skal gøre op med svinegiganternes magt over vores fælles ressourcer og vores klimapolitik.
Den samlede værdi af danske jordbrugsaktiver er 407 mia kr (2020).
Danmark skal oprette en jordbrugsfond, der har forkøbsret til al landbrugsjord. Fonden skal over de næste 8 år tilføres nok midler til at opkøbe tilstrækkelig landbrugsjord til, at målsætningerne for arealanvendelsen bliver sikret.
Det betyder, at den opkøbte jord skal omlægges til natur, skov og småskala-jordbrug med økologisk og regenerativ dyrkning, skærpede krav om plads til mere biodiversitet, etc.
Fonden skal på sigt videregive ejerskabet af jorden til alternative ejerformer – under den afgørende forudsætning, at de dyrkningsbetingelser og krav til biodiversitet, naturgenopretning og kulstofforbedring, som fonden har pålagt jorden, fortsat respekteres.
Tilbagerul lovgivning, der tillader udenlandske kapitalfonde og virksomheders opkøb af dansk landbrugsjord.
Afskaf den blinde og skadelige landbrugsstøtte. Revolutionér støtten, så den gives til landbrugere udelukkende på baggrund af de positive økologiske og sociale aftryk, de sætter, og resultaterne af deres regenerative forvaltning af vores fælles ressourcer. Støtten skal belønne:
- Småskalajordbrug, der beviseligt øger kvaliteten af jorden, binder kulstof, øger biodiversiteten og forbedrer miljøtilstanden.
- Jordbrug, der bidrager til lokalfællesskabet og sunde arbejdsforhold.
- Plantebaseret madproduktion.
Giv økonomisk støtte til opstart af byhaver og tilskud til etablering af vertikale drivhuse i byzoner og andre urbane agroøkololgiske initiativer, der bringer madproduktionen tættere på forbrugerne.
Straksforbud mod de mest skadelige pesticider. Fuldstændig udfasning af alle pesticider frem mod 2030.
Kunstgødning udfases frem mod 2030.
Straksforbud mod pesticider og kunstgødning på boringsnære og drikkevandsdannende områder.
Oprettelse af et Råd for Dyre- og Plantegenetisk Biodiversitet, der skal koordinere og rådgive om bevarelsen og opformeringen af gamle sorter, plante- og dyregenetiske ressourcer med henblik på at sikre den størst mulige biodiversitet og demokratisk deltagelse heri frem for at være bestemt af økonomiske hensyn og profitinteresser.
Rådet udpeges for en flerårig periode af de relevante fagministre i samråd med et repræsentantskab, hvor alle relevante aktører er repræsenteret: myndigheder, universiteter, forædlere, producenter, avlere og NGOer.
Rådet skal samarbejde tæt med jordbrugere, frøsamlere og organisationer, der arbejder med at bevare og genoprette den spiselige biodiversitet. Rådet skal generelt arbejde for at sikre et bredt folkeligt forankret arbejde med jordbrugets genetiske ressourcer.
Oprettelse af regionale og lokale frøbanker og -fællesskaber. Gennem en strategisk flerårig indsats og økonomiske tilskud skal der opbygges og opkvalificeres et netværk af praktikere, der skal styrke den spiselige biodiversitet. Med fokus på uddannelse, kompetenceudvikling, rådgivning og styrkelse af infrastrukturen mellem landbrugere, frøsamlere og andre medlemsdrevne foreninger skal bevarelsen og opformeringen af en mangfoldighed af sorter styrkes og holdes i live. Vi skal sikre flere decentraliserede, demokratisk ejede frøbanker, hvor madproducenter på en og samme tid er medlemmer og kunder, der aktivt hjælper til at opbygge en stor og mangfoldig frøbank.
Derudover bør der gives økonomisk tilskud til landbrugere, frøsamlere og andre, der holder gamle sorter og racer, plante- og dyregenetiske ressourcer i live. Genopretningen af vores spiselige biodiversitet er en vigtig opgave, som der er flere, der er nødt til at være positive medspillere i at løse.
Fødevarer er energi- og ressourcekrævende at producere, men en tredjedel af fødevarerne på verdensplan går tabt på vejen fra jord til bord. I Danmark kan knap 3 pct. af vores samlede CO2-udledning relateres til madspild. Det er unødvendige CO2-udledninger, og det er unødvendig brug af penge og ressourcer.
Madaffald fra husholdninger udgør 30 pct. af den totale mængde af madspild i Danmark, og det står for 44 pct. af madspilds samlede CO2 effekt.
Der skal implementeres en national strategi mod kortere værdikæder for fødevarer både ift. indenlandsk produktion og import af fødevarer, der stadig importeres dog i et meget mindre omfang end i dag.
Der skal indføres forbud mod, at supermarkeder smider mad ud, der ikke er blevet solgt. Desuden skal standarder for salg af deforme grøntsager i supermarkeder droppes. Forhandlerne gøres desuden ansvarlige for at donere den usolgte mad til organisationer og netværk for socialt udsatte. Målet er, at al produceret mad skal nå hele vejen til bordet.
Kampen mod madspild skal på finansloven. Det er uholdbart, at indsatsen i øjeblikket primært bæres og finansieres af frivillige kræfter. Derfor bør der oprettes en offentlig fond med formål at give vedvarende støtte til kampen mod madspild fra jord til bord, herunder både forskning, kampagner, og støtte til økonomisk drift af de frivillige organisationer, foreninger og initiativer mod madspild.
Madspild fra husholdninger skal reduceres markant. Det kræver mere og bedre undervisnings- og informationsmateriale omkring konsekvenserne af madspild, om korrekt opbevaring af fødevarer, om tilberedning og madlavning med restmad, og om holdbarhedsmærkning af fødevarer. Både unge og gamle skal være bedre klædt på til at reducere madspild i hjemmet.
Der skal nedsættes kommunale kunde-bonde task forces, der tilføres økonomi til at hjælpe med opstart og rådgivning af lokale fødevarefællesskaber og kunde-bonde-modeller.
Der skal gives økonomisk støtte til fællesskabsbaserede og -fremmende initiativer, der styrker en bæredygtig og lokal madproduktion og -forbrug.
Straksforbud mod fiskeri med bundslæbende redskaber i danske farvande. Desuden skal Danmark arbejde for et fuldstændigt forbud mod bundslæbende redskaber i EU-regi, så det også gælder uden for 12-sømilgrænsen.
Mere natur, mere væren
Den frigørelse af areal, der vil følge af et stop for industrilandbrugets ødelæggelser betyder, at Danmark kan begynde en ambitiøs indsats for at sætte den danske natur fri igen. Det er på tide – for den danske natur er under massivt pres. Biodiversitetskrisen bliver af mange omtalt som mere akut og kritisk end klimakrisen – 1 million arter er truede med udryddelse og vilde pattedyr udgør nu kun 4 pct. af den samlede mængde på jorden, hvor mennesker udgør 36 pct. og vores husdyr 60 pct.
Frie Grønne ønsker at genoprette naturen og biodiversiteten og derigennem menneskets forståelse af den, samhørighed med den, og respekt for den →
Indfør en Biodiversitetslov, der skal sikre en genopretning af den rige, mangfoldige og vilde natur. Loven skal som minimum indeholde følgende:
Senest i 2030 skal en tredjedel af Danmarks areal være omlagt til beskyttet natur, og en tredjedel af det, skal være udlagt til strengt beskyttet natur, hvor der slet ikke må foregå kommerciel produktion.
Det betyder blandt andet flere og større naturnationalparker, både til lands og til havs, for at få skabt store sammenhængende naturarealer, hvor naturen kan udvikle sig uberørt med biodiversitet i fokus. Landbrug dækker i øjeblikket ca. 60 pct. af Danmarks landareal. Det skal halveres for at give plads til beskyttet natur.
Det nuværende uafhængige og forskningsbaserede Biodiversitetsråds opgaver bør udvides til årligt at vurdere, om regeringens indsats lever op til biodiversitetsloven, og til at komme med konkrete anbefalinger til den fremadrettede indsats ligesom Klimarådet.
Biodiversitetsloven forpligter Danmark til som minimum at overholde de internationale målsætninger og aftaler, som vi har tiltrådt i regi af både FN og EU.
Der skal indføres en ambitiøs, økosystembaseret dansk havplan, der regulerer fiskeriet og ressourceudnyttelsen samt sikrer natur og biodiversitet til havs. Minimum en tredjedel af havet skal udpeges som beskyttede områder, og en tredjedel heraf skal udlægges til urørt natur og beskyttes mod alle former for udnyttelse senest i 2030.
Der skal afsættes midler på Finansloven til at sikre udarbejdelsen af en fagligt velfunderet og økosystemsbaseret havplan, der lever op til Biodiversitetslovens målsætninger.
Der skal nedsættes en kommission af juridiske eksperter, der ved udgangen af det kommende folketingsår skal have udarbejdet et forslag til, hvordan et grønt ændringsforslag til grundloven kan se ud, hvorefter den siddende regering skal udskrive en folkeafstemning.
Sideløbende skal der afsættes projektmidler til, at miljø-, klima-, og naturorganisationer samt andre almennyttige organisationer og uddannelsesinstitutioner bidrager til en folkelig oplysningskampagne omkring en Grøn Grundlov.
Kommunerne pålægges at udarbejde bynaturstrategier med et mål om at 20 pct. af byrummet bliver omlagt til natur i byer på over 10.000 indbyggere inden 2030. Desuden skal der i byerne ansættes en stadsgartner til at sikre, at mængden og kvaliteten af bynatur opfyldes.
Kommunerne tilføres desuden økonomi og ressourcer (viden, værktøjer, og erfaringsdeling) til at støtte og fremme lokale grønne græsrodsbaserede og folkeligt forankrede initiativer, såsom byhaver, byskove og rekreative områder. Kommunerne kan i dialog med borgerne eksempelvis opkøbe privatejede grunde eller udlægge tidligere parkeringspladser til disse formål.
Folketinget skal erklære Grøn Undtagelsessituation. Udover at behandle økosystemernes kollaps som en krise, indebærer det også at statsministeren forpligtes til at holde ugentlige pressemøder om status på klima- og natur tilstanden samt de skridt, regeringen har sat i gang, som vi kender det fra coronapandemien.
Afskaf den militære værnepligt og erstat den med en grøn værnepligt, hvor den enkelte er med til at genoprette balancen i økosystemerne og er medskabende for den grønne fremtid ved at få jord under neglene eller undervise i jordforbindelse og natur-kendskab.
Opgaver inden for den grønne værnepligt kan eksempelvis handle om biodiversitetsgenopretning, naturpleje og -genopretning, skovrejsning, rewildingprojekter, regenerativt jordbrug og undervisning i naturoplevelser.
En grøn og retfærdig økonomi
Den nuværende indretning af økonomien fordrer, at formuerne ophober sig i toppen, mens dem i bunden efterlades på perronen. Den galopperende ulighed udgør i sig selv et problem så stort og uretfærdigt, at Frie Grønne ser det som et selvstændigt formål at bringe formuerne ned.
Frie Grønne ønsker, at Danmark aktivt bevæger sig ind i en økonomi, der har som mål at styre samfundet inden for både menneskets, planetens og naturens begrænsninger. Vi ønsker en feministisk økonomi, der anerkender omsorgsarbejde og omfordeler i et frontalangreb på både lokal og global ulighed. En økonomi, hvor omsorg for mennesker og natur er omdrejningspunktet og bundlinjen. Vi ønsker en økonomi, der prioriteter vejen ud af kriserne før profit for profittens skyld →
Frie Grønne ønsker at anlægge en så høj CO2-skat, at den de facto umuliggør fortsat klimaskadelig virksomhed. Den skal inkludere biomasse, gælde alle sektorer og indføres på et niveau på 2.000 kr./ton CO2 i 2023 og gradvist stige til 10.000 kr./ton CO2 og videre til et niveau, der sikrer, at Danmarks krigsførelse mod naturen er ophørt i 2030. Modellen skal genbesøges løbende årligt for at sikre, at den har den ønskede og forventede effekt.
I den forhåbentlig korte periode, hvor der er skadelig virksomhed at beskatte, skal provenuet fra CO2-skatten tilbageføres direkte til borgerne i form af en grøn check samt til investeringer i den grønne omstilling.
En progressiv formueskat på alle formuer over 3,5 mio. kr.
En progressiv beskatning af boliggevinster ved salg af bolig.
Straksforbud mod bankernes udlån til selskaber og projekter inden for fossile brændsler – både i eksisterende projekter og i ekspansion af fossiler projekter. Forbuddet kan modelleres efter de eksisterende forbud mod at finansiere andre skadelige aktiviteter, såsom terrorvirksomhed og hvidvask af penge.
Gør nationalbanken grøn. Nationalbankens formålsparagraf ændres i Lov om Danmarks nationalbank så hensyn til klimakrisen indskrives og Nationalbanken pålægges at spille en aktiv og konstruktiv rolle i den grønne omstilling.
I dag gives der fossile subsidier i så stort omfang, at det næsten er svært at tro på. Hver gang der gives en krone til vedvarende energi, gives der tre til den fossile, og fossile subsidier udgør omkring 7 pct. af den globale BNP. En opgørelse viser, at stater verden over årligt giver 3.000 milliarder USD af befolkningernes midler til at subsidiere den fossile sektor for at holde prisen kunstigt nede på fossile brændsler. Derudover er der selvfølgelig også de enorme subsidier til klimaskadeligt animalsk landbrug og andre ikke-bæredygtige sektorer.
En ny, bæredygtig energiplan
En stabil, bæredygtig, og socialt retfærdig økonomi, der respekterer klodens og naturens begrænsninger afhænger af et helt andet energisystem, end det vi ser i dag. Lige nu er vores stadige afhængighed af kul, olie, og gas en stopklods, der er med til at accelerere klima- og biodiversitetskriserne og finansierer undertrykkende regimer.
Selvom sol, vind og vandets bevægelse antages at generere uendelige mængder energi, er energi i realiteten ikke en uendelig ressource. Al energiproduktion har et miljømæssigt aftryk. Selv de teknologier, der omdanner sol, vind osv. til energi, kræver naturressourcer for at blive til – naturressourcer hvis udvinding har store miljømæssige, sociale, og sundhedsmæssige konsekvenser lokalt og globalt.
Frie Grønne ser derfor, at fremtidens energiproduktion er så fri, ren, og grøn som muligt, og vigtigst af alt: At energien bruges med omtanke →
Udfas udvindingen og import af olie og fossilgas som minimum med 50 pct. i 2024 og med 100 pct. senest i 2028.
Det gælder naturligvis også udfasning af olie- og gasudvinding i Nordsøen, herunder fra Thyrafeltet. Det betyder bl.a. at Nordsøfondens formålsparagraf ændres til at sikre en hurtig afvikling af udvindingen af fossile brændsler i stedet for at udvikle udvinding af fossile brændsler.
Udfas al forbrug af olie og fossilgas, med 100pct. senest i 2030. Indfør et straksforbud mod afbrænding af kul.
Straksstop for al ny, fossil energi-infrastruktur, herunder Baltic Pipe, gasledningen til Lolland og alle andre igangsatte eller nye fossil-energi-anlæg i eller gennem Danmark.
Danmark skal reducere sit energiforbrug fra 101 GJ/indbygger til et niveau, der tilnærmer sig et bæredygtigt global gennemsnit på 27 GJ/indbygger senest i 2030. Det skal ske gennem energibesparelser og –effektiviseringer i alle sektorer som fx energirenoveringer i bygningsmassen, færre biler på vejene, og nedgang i industriens energikrævende produktioner (fx cementproduktion).
Der skal udarbejdes målrettede planer for reduktion af energiforbruget i dansk og europæisk kontekst, så energiforbruget sænkes til et niveau, der er indenfor de planetære grænser og et bæredygtigt ressourcetryk pr. indbygger globalt.
En lynarbejdende kommission nedsættes for at udregne måltal for udbygningen af vedvarende energianlæg og indsatsområder for energireduktioner i en dansk kontekst. Det skal ske med udgangspunkt i de 27 GJ/indbygger, der som omtalt af IPCC er bæredygtigt og foreneligt med 1,5 graders målsætningen.
Gennemfør en hurtig udbygning af vedvarende energi som bl.a. sol- vind- og jordanlæg i takt med en radikal og hurtig udfasning af fossile energikilder. Udbygningen skal ske med et bæredygtigt ressourceaftryk, og den skal ske i kombination med, at vi samtidig sænker vores energiforbrug i Danmark til et niveau, der stemmer overens med de af IPCC omtalte 27 GJ/person. Vi skal med vores energiproduktion i Danmark kunne dække eget forbrug, men samtidigt også sende vedvarende energi til andre lande.
Prioritér en hurtig, demokratisk og strategisk omstilling. Særligt valget af VE-anlægs placeringer bør foregå i samarbejde med borgerne, både nationalt og i de lokale områder.
Det indebærer bl.a. at udarbejde VE-bonusser, hvor naboer til vind- og solanlæg får del i produktionens økonomiske overskud. En del af overskuddet øremærkes de pågældende kommuner, hvor overskuddet skal gå til den grønne omstilling og den folkelige inddragelse heri.
Det indebærer også at forholdene for energifællesskaber og demokratisk, lokalt ejerskab over VE-anlæg forbedres ved bl.a. at give større økonomisk tilskud til bl.a. etablering af sol- og vindanlæg til lokale forbrugerbaserede energifællesskaber, der ønsker at styrke den lokale energiproduktion.
Krav om solceller på alle kommunale tage og industritage inden 2030, hvor det kan bevises, at det har en positiv klima- og energieffekt. Der sikres afdragsfrie lån til opsætning af solcellerne til virksomhederne.
Afsæt midler til forskning i sektorkobling, lagring og udglatning af energi. Der skal i langt højere grad fokuseres på at fremme forskning og at etablere støtteordninger indenfor lagringsmuligheder af energi. I takt med at energiproduktionen overgår til sol og vind øges også fokus på at udglatte den fluktuerende energiproduktion.
Stier og regnskaber for egentlige reduktioner og reduktioner opnået ved CO2-fangst og –lagring bør gøres separate fra den øvrige reduktionsplan.
Negative udledninger opnået vha. fangst og lagring af CO2 (CCS) adskilles fra egentlige reduktioner i klimaregnskabet, således at fangst og lagring af CO2 fra luften ikke kan tælle med i klimaregnskabet frem mod nettonul i 2030. Reduktionerne fra CCS udregnes i et særskilt regnskab, så de ikke indgår i reduktionsplanerne, men først i begrænset omfang i planerne for at gå negativ efter 2030.
Danmark skal i relevante fora som fx International Seabed Association arbejde for, at der ikke skal foretages dybhavsminedrift i det internationale farvand i jagten på bl.a. kobber og lithium. Danmark skal arbejde for ambitiøse reduktioner i ressourceforbruget og energibesparelser i stedet for at åbne nye miner i havet
Brug biogas varsomt. Folketingets nuværende biogasstrategi skal reformeres, så afhængighed af biogas undgås i energiplanlægningen. Det skal sikre, at reduktioner i forbruget altid prioriteres før forbruget af biogas (i det ikke-kritiske energiforbrug). Biogas bør altid være allersidste valg i et bæredygtigt energisystem.
Biogas skal udelukkende komme fra lavkvalitets-affaldsprodukter, der ikke kan udnyttes bedre på anden vis.
En ny grøn mobilitetsplan
Transportsektorens udledninger svarer til ca. en tredjedel af Danmarks samlede udledninger, og af dem kommer ca. 91 pct. fra vejtransporten, hvor fossile personbiler udgør mere end halvdelen. Den måde vi transporterer os på, og omfanget af vores transport udgør altså en stor belastning af klodens og naturens ressourcer.
Frie Grønne vil derfor arbejde for en omlægning af vores måde at tænke transport på, og den skal bygge på tre principper: 1. Vi skal begrænse behovet for transport, 2. Vi skal transportere os meget mere kollektivt og 3. Vi skal transportere os grønnere →
Straksstop for udbygning og udvidelse af fossil transportinfrastruktur, herunder motorveje, havne, lufthavne og alle anlægsprojekter, der fremmer fossil og energitung transport.
Indfør straks bilfri weekender overalt i landet.
Reducér den fossile trafik og antallet af biler generelt drastisk med stop for salg af både nye og gamle fossil- og hybridbiler senest i udgangen af 2022. Fossil- og hybridbiler købt i udlandet må heller ikke kunne registreres i Danmark.
Frie Grønnes målsætning er, at der i 2030 maksimalt skal være 500.000 biler i landet. De skal alle være elbiler.
Afgifter og lovgivning bør bidrage til målet om maksimum 500.000 elbiler i Danmark i 2030. I øjeblikket ligger størstedelen af afgifterne på købet af bilen og ikke på kørslen, selvom det er kørslen, der forvolder mest skade på kloden og naturen. Hele afgiftssystemet skal derfor laves om, så det bliver mindre attraktivt at købe og transportere sig i sin egen bil. Vi skal erstatte det nuværende afgiftssystem ved i stedet indføre:
Landsdækkende roadpricingsystem, der beskatter kørsel og tager højde for trængsel og negative effekter på klima og miljø. Afgiftsniveauet skal lægges, så det afspejler de negative eksterne omkostninger ved kørsel, og dermed vil afgiftsniveauet variere på tværs af landet og være højest i byerne, hvor generne er størst.
Høje brændstofafgifter med et CO2-afgiftselement på 2000 kr/t CO2 i 2023 stigende mod 10.000 kr/ton CO2 i 2030 for de få resterende fossilbiler, der stadig vil være på vejene frem mod 2030.
En afgift på køb af køretøjer, der skal afspejle det ressourceaftryk, som produktionen har og som skal begrænse bilsalget.
En ejerafgift, der er meget højere end den nuværende CO2-ejerafgift, der skal gøre at folk ikke ønsker at eje deres egen elbil, men derimod gå sammen om brugsadgang til delebiler frem for ejerskab eller kollektiv transport.
Der skal være en skrotningspræmie for alle fossilbiler fra i dag, der udløber i 2025 og som falder i værdi jo mere vi nærmer os 2025, så vi får dem skrottet hurtigt. Skrottet skal genanvendes og indgå i en cirkulær genbrugs-proces til produktion af nye elbiler, andre bæredygtige transportformer (tog og cykler), møbler, byggematerialer til bygningsrenoveringer el. hvor det ellers er relevant.
Konverteringspræmie for en andel af de nyeste og letteste fossilbiler, der skal laves om til elbiler i stedet for at blive direkte skrottet, hvilket skal minimere ressourceforbruget til produktionen af elbiler.
Fossile kørselsfradrag bør afskaffes fuldstændigt og i stedet omprioriteres til cyklisme og kollektiv transport over længere afstande, hvor cykel ikke er muligt.
Alle nuværende motorveje skal kun have ét spor, hvor hastigheden sænkes til 90 km/t, som på nuværende motortrafikveje. Resterende spor sløjfes og omdannes til supercykelstier, reserveres til elektrificeret kollektiv transport eller brydes op for at give plads til natur.
Hastigheden på vejene skal reduceres til 30 km/t i byerne, 60 km/t på landevejene og 90 km/t på motortrafikvejene. En nedsættelse fra 120 km/t til 90 km/t sparer 30 pct. brændstof.
Udover at hastighedsnedsættelserne altså medfører et direkte her og nu besparelse af energiforbruget, så findes en stor del af den samlede klimaeffekt ved hastighedsnedsættelsen i ændrede transportvaner, idet det gør kollektiv trafik og cyklisme mere attraktivt.
Den nye mobilitetsplan skal være grøn, retfærdig og feministisk. Kvindeorganisationer, handicaporganisationer og råd for socialt udsatte skal konsulteres i udviklingen af den grønne mobilitetsplan for at sikre, at vores transportsystem er for alle.
Den kollektive transport skal senest i 2025 være 100 pct. elektrificeret og desuden gøres hurtigere bl.a. med timedrift mellem de største byer, samt mere komfortabel og mere tilgængelig for alle. Der skal investeres i den kollektive transport i et så stort omfang, at den altid vil være det attraktive valg næstefter at gå og cykle. Investeringerne skal særligt gælde langdistance-transporten, hvor grøn kollektiv transport særligt konkurrerer med fly og privatbilisme.
Grøn, kollektiv transport skal være meget billigere end i dag. Det gælder særligt langdistance-transporten, hvor det altid bør være muligt at komme på tværs af landet for maksimalt 99 kroner.
Al offentlig transport bør være gratis for de, der ikke kan cykle (ældre, små børn, personer med handicap, m.fl.) og de, der har de laveste indkomster. Desuden skal det være gratis at medbringe cykler, barnevogne og lignende og der skal prioriteres mere plads hertil.
I byerne skal indføres nul-emissionszoner. I 2025 skal alle byer på over 30.000 indbyggere være total fri for fossilbiler i tæt beboede områder og i bymidter, hvor veje i stedet skal gøres til bedre og bredere cykelstier og til grønne og rekreative områder med plads til natur.
80 pct. af parkeringspladserne i de store byer bør sløjfes. De tilbageværende parkeringspladser i byerne prioriteres el-delebiler og midlertidige holdepladser til af- og pålæsning af eksempelvis varer.
De resterende nødvendige parkeringspladser til en bilpark på samlet set 500.000 elbiler i 2030 flyttes til udkanterne af byerne og knudepunkter for offentlig transport.
København og Aarhus bør indføre en ‘grøn tryghedsring’, der pålægger afgift på privat pendlertrafik ind og ud af byerne. Den gælder frem mod en fuldstændig udfasning af fossilbiler i 2030.
Supercykelstier skal udbygges og gøres attraktive, både indenfor byerne og mellem by og land, så cyklen bliver det attraktive transportvalg på distancer på op til 15 km.
Godstransporten skal minimeres, og størstedelen af den tilbageværende – særligt lastbiler – skal omlæges til bane- og skinnetransport og direkte elektrificeres inden 2025.
Sammentænk cykelbude og tog på tværs af landet. Investér i pakkevogne til passagertog, hvor cykelbude kan aflevere pakker i den ene by, som andre cykelbude kan hente på stationen i ankomstbyen, hvorfra de cykler ud med det til modtagerne. Det vil fjerne bilerne fra byerne og gøre godstransporten meget mindre klimabelastende.
Alle indenrigsflyruter skal sløjfes.
Udenrigsflyvning skal sløjfes fra Danmark til steder i udlandet, hvor man kan tage offentlig eller privat transport til på max 12 timer. Sløjfningen af udenrigsruter gælder også for fly, der bruger et ”grønnere” brændstof.
To af de mest populære kort-distance udenrigsflyruter fra Danmark (København-Stockholm med 1,4 mio. passagerer i 2019, og Hamborg-København med 185.000 passagerer samme år) kan begge nås med tog på godt 5 timer. Bare ved at stoppe disse to ruter kan der opnås en årlig besparelse på 48.400 tons CO2 på dansk side.
Der indføres en afgift på flybrændstof på både indenrigs- og udenrigsflyvninger, så det bliver meget mindre attraktivt at flyve. Afgiften skal baseres på rejsens udledninger og afspejle en CO2-afgift
på mindst 2.000 kr./ton CO2 begyndende i 2023 stigende mod 10.000 kr./ton CO2 i 2030. Indførelsen af en brændstofafgift baseret på klimabelastningen indebærer en ændring af EU-lovgivningen.
Der indføres passagerafgifter på flyvning, baseret på rejsens udledninger med et CO2-afgiftselement på mindst 2.000 kr./ton CO2 i 2023 stigende mod 10.000 kr./ton CO2 i 2030.
Der skal fra dansk side arbejdes målrettet for at forbinde, modernisere, udbygge og elektrificere jernbaner i hele Europa gennem det Europæiske Jernbaneagentur, ERA, så langdistancetog og nattog bliver at foretrække frem for bilisme og flyvning i både økonomiske og komfortspørgsmål.
Provenuet fra flyafgifter i den udstrækning, der stadig vil blive fløjet, skal gå til arbejdet med at forbedre det europæiske jernbanenet.
Alle der har jobs, der er egnede til hjemmearbejde, skal arbejde mere hjemme og skal have ret til mindst tre hjemmearbejdsdage ugentligt. Dette vil reducere den enkeltes transportbehov og dertilhørende udledninger samt trængslen i myldretiden. Det skal også være en del af en ny grøn arbejdsmarkedsreform.
Reform af byggeriets ressource- og energiforbrug
Bygninger og byggeri (drift for nye og gamle bygning- er og anlæg) står for ca. 30 pct. af Danmarks territoriale udslip. Der er derfor betragtelige reduktioner af Danmarks klima- og ressourceaftryk at hente ved en gennemgribende nytænkning af sektoren.
Frie Grønne vil nytænke sektoren ud fra tre principper: 1. Byg færre bygninger, 2. byg mindre bygninger og 3. byg biogent, genbrugeligt, energieffektivt og klogt →
Indfør en national straks-pause for al nybyggeri. Straks-pausen gælder for al allerede planlagt og fremtidigt offentligt og privat nybyggeri, indtil byggeriet kan foregå under respekt for klodens og naturens grænser.
Undtaget fra straks-pausen er kun absolut nødvendigt nybyggeri, under forudsætning af, at det sker med minimalt klima- og miljøaftryk.
Det absolut nødvendige nybyggeris maksimale aftryk fastsættes til 4 kg CO2e/kvm/år målt på nuværende LCA-metode. Det er et krav, der skærpes fra og med år 2023, så kravet ligger på
1 kg CO2e/kvm/år i 2030.
Det kan fx være tiny houses baseret på en stor andel biogent og genbrugsmateriale.
Totalforbud mod at bygge på natur.
Skærp kravene om energieffektivisering af eksisterende bygningsmasse.
Energieffektiviseringen skal kunne bevise en miljø- og klimamæssig fordel, der også indregner det reelle energiforbrug i bygningen efter fx bedre isolering. Det skal sikre, at der anvendes de absolut bedste og mest klimavenlige materialer. Det vil sige ingen mineraluld og flere biogene materialer. Det bør desuden forbydes at rive ned eller erstatte bygningskomponenter, hvis ikke de klima- og miljømæssige fordele kan dokumenteres.
Kravet om grøn og energieffektiv energirenovering bør gælde for strategisk udpegede bygninger som udpeges af de til formålet udpegede kommunale task forces samt ved ethvert ejerskifte af boliger og bygninger.
Indfør national rentefri låneordning til energirenoveringer og efterisolering under forudsætning af, at miljø- og klimaeffekten kan dokumenteres. Tilbagebetalingen af lånet kan ske i takt med besparelserne på energi-regningen.
Igangsæt en intensiv rådgivnings- og vidensdelingsindsats i form af efteruddannelse af relevante fagpersoner, såsom arkitekter og bygnings-rådgivere.
Der skal oprettes et rådgivnings- og vidensdelingsnetværk med det formål at sætte fart i den energieffektive efterisolering og udbrede kendskabet til de mest klimavenlige isolerings- og renoveringsmaterialer.
Netværket skal gøres ansvarligt for at udarbejde en reduktionsplan for hele byggebranchen, som overholder det tilbageværende danske CO2e-budget.
Der skal ydes teknologineutral projekt- og forskningsstøtte til virksomheder og forskningsenheder, der udvikler klimavenlige byggeteknologier og -materialer, der lever op til det skærpede LCA-krav til både nybyggeri, restaurering og efterisolering.
Det offentlige skal have forkøbsret til ledige erhvervslejekvadratmeter, så disse kan omdannes til boliger således, at boligtætheden øges i byerne, mens det sikres at omdannelsen sker med de mest klimaeffektive materialevalg. Det indebærer en ændring af bygningsreglementet, så de samme LCA-krav, som gælder for det absolutte nødvendige nybyggeri, også gælder for omdannelse af eksisterende bygningsmasse.
Bygningerne skal laves om til almene boliger og sælges billigt til boligforeningerne. På den måde får vi flere billige boliger uden at bygge nyt.
Strategien for dette bør udvikles i samarbejde med grønne organisationer, de almene boligforeninger, arkitekter, bygningskonsulenter og organisationer, der repræsenterer socialt udsatte.
Boligforeninger og ejerforeninger skal tilbydes økonomisk støtte i form af enten direkte grønne tilskud eller rentefri lån til tæthedsforøgelse. Det gælder eksempelvis udvidelse af tagetager, gårdhuse mv.
Der skal kunne dispenseres fra bygningsreglementet og tilgængelighedskrav, hvis der ved bæredygtig renovering og konvertering af bygninger kan påvises miljø- og klimamæssige fordele målt på LCA. Den samme dispensation skal gælde for ændring af varme- og energisystemer.
Der skal indføres en målsætning om 100 pct. cirkularitet, så ressourcespildet i byggebranchen reduceres til nul. Den absolut største del af cirkulariteten skal komme fra direkte genbrug. Genanvendelighed tæller kun som cirkulært, hvis det kan eftervises, at det har miljø- og klimamæssige fordele, så greenwashing undgås.
Der skal anvendes biogene, kompostérbare og genbrugelige materialer, hvor det kan bevises at have en miljø- og klimamæssig fordel.
Der skal indføres materialepas, så det bliver let at holde styr på, hvilke materialer, der anvendes i byggeprojekter, og hvad de indeholder. Dette sker med henblik på at sikre efterlevelse af byggekrav omkring genbrug af byggematerialer. Det skal være bygherres ansvar at sikre, at materialerne kan genbruges.
Der skal sættes flere og strengere krav til EPD-certifikater og udstedelseslicenser heraf for at undgå greenwashing af byggematerialer. EPD’er, der beror på energikilder, hvor der hersker usikkerhed omkring de miljømæssige og klimamæssige fordele, og som ikke kan betegnes som CO2-neutrale energikilder (det gælder bl.a. biogas, biomasse, ptx, etc.), skal ikke kunne tælle som CO2-neutrale, men derimod behæftes med en stor CO2-usikkerhed. Det skal skabe et meget større incitament for materialeproducenter at omlægge deres produktion til vedvarende energi.
Oprettelse af Center for Bæredygtige Boliger og Boformer, der har til ansvar at:
- Yde rådgivning og formidle kontakt mellem borgere, der ønsker at bo i bæredygtige boliger og boformer.
- Sikre gode lånemuligheder evt. i samarbejde med banker og realkreditinstitutter til både erhvervelse, bæredygtig renovering og drift af bofællesskaber.
Rentefradrag differentieres for at øge det økonomiske incitament til at bo og leve bæredygtigt. Fradraget bliver større jo færre kvadratmeter pr. person, antallet af personer i hjemmet, energikilder o. lign. En sådan model udarbejdes af Skatteministeriet med inddragelse af Center for Bæredygtige Boliger og Boformer.
Der skal udarbejdes ny lovgivning, som giver bedre muligheder for shared equity-modeller, leasing-to-own eller andre forretningsmodeller, som gør det nemmere for helt almindelige borgere uden store indkomster at komme ind på boligmarkedet og derved mindsker uligheden i adgangen til boliger.
Staten skal i videst muligt omfang udleje sine jordbesiddelser og grunde i stedet for at sælge disse til både indenlandske og udenlandske byggemastodonter, som det sker lige nu. Udlejningen skal ske under forudsætning af, at lejere kan påvise miljø- og klimamæssige fordele samt til projekter, som understøtter den sociale sammenhængskraft og fremmer en inkluderende og mangfoldig byudvikling. Det skal sikre, at byudviklingen sker på fællesskabets præmisser og ikke på private investorgiganters.
Danmarks globale ansvar
Klima- og biodiversitetskrisen er et billede på en dyb global ulighed og uretfærdighed. Dem, der har bidraget mindst til kriserne, rammes hårdest, og for mange, især i det globale Syd, er konsekvenserne af krigsførelsen mod naturen ikke noget, der ligger langt ude i en fjern ukendt fremtid – det er noget der rammer nu og her.
Frie Grønne ønsker et Danmark, der sætter fokus på global klimaretfærdighed – og tager sin del af ansvaret. For økonomisk ulighed og manglende demokratisk beslutningsmagt gør det sværere for os at forsøge at tackle klimakrisen for vores alles skyld →
Danmark skal i regi af Verdensbanken, IMF og Parisklubben og andre relevante fora arbejde for, at udviklingslandenes gæld eftergives fuldstændigt og omgående.
Danmark skal omgående annullere den gæld, som nogle lande har til Danmark i kraft af, at Danmark har givet udviklingsbistand som lån.
Danmark skal modarbejde alle handels- og investeringsaftaler, der indebærer en corporate court og en investeringsmekanisme, som giver multinationale selskaber mulighed for at anlægge sag mod stater, hvis disse fx indfører skærpet klima- og miljøregulering, der potentielt vil begrænse virksomheders forventede fremtidige profit.
Danmark skal stemme imod Mercosur-aftalen og arbejde for en kollektiv EU-udtrædelse af Energy Charter Treaty og gå forrest ved selv at melde
sig ud.
Danmark skal tage initiativ til at skabe en koalition of “willing states”, som aktivt skal arbejde for at tilføje ecocide til det juridiske grundlag for Den Internationale Straffedomstol i Haag og i relevant EU-lovgivning.
I EU-regi skal Danmark arbejde for 100 pct. gennemsigtighed og kontrol for at minimere omfanget af uretfærdige skattefinter.
EU’s sortliste over skattely-lande skal udvides. Udvidelsen skal omfatte hele koncernen bag den pågældende virksomhed.
Ejergrænsen skal fjernes helt, så der er 100 pct. åbenhed omkring alle reelle ejere af virksomheder uagtet størrelsen på ejerandelen.
Derudover bør gennemføres nationale forbedringer, så der sikres større gennemsigtighed og slås hårdt ned på danske virksomheder eller offentlige myndigheder, der er involveret i skatteunddragelse eller på direkte eller indirekte vis investerer i eller handler med virksomheder, der gør brug af skattely.
Der skal være krav om flere identitetsmarkører på virksomhedsejere (alder, nationalitet, land), fjernelse af adressebeskyttelse og udvidelse af ejerskabshistorikken til at gælde i mindst 15 år.
Udbudsloven skal opdateres, så offentlige myndigheder automatisk skal sætte skrappere krav til leverandører. Bl.a. skal det offentlige kræve, at leverandører uanset størrelse skal kunne fremlægge dokumentation for reelle ejere og land-for-land-regnskab.
Danmark skal i EU og relevante internationale fora arbejde for et ambitiøst bundniveau for en ny global selskabsskat. Bundniveauet skal ligge et godt stykke over niveauet for den danske selskabsskat.
Small Islands Developing States (som er en forhandlingsblok i FN’s klimaforhandlingsprocesser) skal gives vetoret i forhold til Danmarks finanslove samt vedtagelsen af nye delmål for vores klima- og naturindsats. Det skal sikre, at vores politiske ambitioner tager højde for det klimakollaps, de ø-staterne og de andre af verdens mest udsatte lande står midt i.
Udviklingsbistanden bør øges, så den som minimum er på 2 pct. af Danmarks BNP, så Danmark bliver den relativt største giver af udviklingsbistand på verdensplan.
Udviklingsbistanden må hverken finansiere asylhåndtering i Danmark, dansk eller europæisk migrationskontrol, fremme danske erhvervsinteresser mv., som den gør nu.
Udviklingsbistanden skal i meget højere grad prioritere at styrke civilsamfundet i udviklingslandene gennem partnerskaber med sociale bevægelser og demokratiske organisationer. Udviklingsbistanden skal centrere sig om demokratiopbygning, folkelig mobilisering, bakke op om lokale og nationale myndigheder, støtte forskning, der afspejler lokalt definerede behov, mv.
Udviklingsbistanden skal ikke gives som lån, men udelukkende som gavebistand.
Klimabistanden skal indrettes så den som minimum opfylder vores internationale forpligtelser, der i øjeblikket er på 5 mia. kroner om året i nye og additionelle midler. Klimabistanden bør betales med tilbagevirkende kraft for alle år, vi har undveget denne forpligtelse.
Klimabistanden skal udelukkende gives som bistand og ikke som lån.
Danmark bør tage initiativ til og gå forrest for at etablere en FN-baseret klimafond eller finansieringsmekanisme, som skal finansiere udviklingslandenes udgifter i forbindelse med klimarelaterede katastrofer. Fondens størrelse bør modsvare det finansieringsbehov, der reelt eksisterer. Derfor bør Danmark arbejde for, at den samlede fond inden 2025 skal råde over mellem 290 – 580 mia. USD fremover, som anslåes at være de årlige udgifter til klimarelaterede katastrofer.
I dansk regi betyder det, at vi fra 2025 selv bør betale minimum 15 og op mod 30 milliarder kroner (2-4 milliarder USD) årligt til finansieringen, hvis vi skal tage ansvar for vores fair share ud fra samme princip som med vores klimabistand.
Aggressiv udfasning af overforbrug
Hvis vi opsatte et budget for klodens og naturens ressourcer og fordelte det ligeligt mellem verdens borgere, så ville danskerne have opbrugt sin årlige del af budgettet for 2022 allerede d. 28. marts. Det er vores overshoot-dag. Det betyder kort fortalt, at vi resten af året tager mere, end kloden og naturen kan give – samt bruger af andres og fremtidige generationers ressourcer. Sagt på en anden måde ville det kræve 4 jordkloder, hvis alle skulle leve og forbruge, som vi gør i Danmark. Det er uholdbart.
Kort sagt så ser Frie Grønne for sig en fremtid, hvor vi bruger mindre af vores tid på at betale for ting, vi ikke har brug for. Så vi i stedet bruger mere tid på vores kære, og dét, der faktisk betyder noget.
Det betyder, at vi skal forbruge mindre. At det, vi faktisk forbruger, skal være genbrugeligt, genanvendeligt og så vidt muligt kompostérbart. Det betyder, at vi skal være fælles om mange flere ting og meget mere →
Producenters ansvar for udvindingsfasen af de ressourcer, der bruges i produktionen skal skærpes markant, så der ikke finder ikke-bæredygtig udvinding sted på bekostning af mennesker og natur.
Producenter skal gøres ansvarlige for affaldsfasen i deres produkters liv efter cradle-to-cradle-princippet (vugge-til-vugge), og målrette alle produkter efter et ecodesign-framework.
Der skal der indføres obligatorisk udvidet reklamationsret på alle hårde hvidevarer og elektriske apparater, som skal gælde for hele produktets minimumslevetid.
Produkters minimumslevetid skal som minimum afspejle klimabelastningen fra råvareudvinding, produktion, m.m. af et nyt, mere energieffektivt produkt. Det betyder for eksempel, at en smartphones minimumslevetid vil være 25 år, og at minimumslevetiden for en bærbar skal være mindst 20 år.
Producenter skal forpligtes til at tilvejebringe reservedele til deres produkter gennem hele produktets minimumslevetid gratis eller til en meget lav pris. Derudover at gøre reparationsmanualer gratis og let tilgængelige for alle, individuelle forbrugere og reparations caféer.
Producenter skal forpligtes til at producere på måder, der tillader og gør reparation med basalt og almindeligt værktøj lettilgængeligt. Det vil sige, at fx elektroniske produkter, hverken skal limes eller klikkes sammen med plastic, men i stedet samles med fx skruer.
Regler for copyright og patenter skal ændres fundamentalt, så de bakker op om en cirkulær økonomi.
Der skal indføres en obligatorisk mærkning af produkter på salgsstedet med information om produktet – herunder “reparationsscore”, anslået levetid, reservedele, reparationstjenester og tilgængeligheden af softwareopdateringer, så forbrugeren kan tage et.
Lokale reparations-cafeer og andre reparationsforeninger skal kunne få økonomisk tilskud til opstart og drift med formålet om at sikre alle forbrugere bedre og mere permanente muligheder for at få deres produkter repareret i deres lokalområde og dermed udvide produkternes levetid.
Indfør reduktionsmål på 50 pct. af det offentlige indkøbs klimaaftryk i 2025 og 100 pct. i 2030.
Indfør i 2023 en skyggepris på 2.000 kr./ton CO2 på al offentligt indkøb stigende til 10.000 kr./ton CO2 i 2030. Gennemfør kun offentligt indkøb, hvis der er lagt en plan, der sikrer 100 pct. cirkularitet for produkterne.
Alle offentlige kantiner pålægges at alle måltider skal være baseret på planter, økologiske, og have et lavt klimaaftryk. Det indebærer også at det offentlige aktivt skal støtte op om udarbejdelse af lokale mad- og måltidsstrategier og økonomisk skal støtte op om efteruddannelse af køkkenpersonale.
Nedsæt en hurtigarbejdende kommission, der har til opgave senest ved udgangen af 2023 at udforme en model for en progressiv forbrugsbaseret CO2-skat med det formål at reducere vores forbrug og dermed dets afledte ødelæggelser af klima, natur og miljø.
Der skal udarbejdes en permanent national strategi for at sikre substantielle økonomiske incitamenter til at holde klimavenlig ferie i Danmark.
Reklamer for fossile produkter forbydes. Det skal ikke være lovligt at reklamere for biler, benzin og flyrejser i en galopperende klimakrise.
Reklamer for produkter fra den animalske storindustri, såsom fx kød, æg og mælk forbydes. Det betyder blandt andet, at landbrugsfonde skal lægges om, så de ikke kan reklamere for klimaskadelige produkter.
Alle reklamer skal forbydes i det offentlige rum med undtagelse af reklamer, der ikke opfordrer til direkte, materielt forbrug (fx koncerter, kunstudstillinger, kiropraktik, osv.)
Der oprettes en målrettet erhvervsstøtte til socialøkonomiske virksomheder til opstart og driftsstøtte til tings-biblioteker. Det kan fx være udlejning eller udlån af tøj, maskiner og telte.
Kommuner pålægges at være aktive medspillere for en deleøkonomisk praksis ved bl.a. at udleje kommunalt ejede biler, når disse ikke er i brug af kommunens ansatte. Kommuner, regioner og stat pålægges at udarbejde strategier for at sikre et øget samarbejde mellem forskellige deleøkonomiske ordninger og det offentlige, der beviseligt reducerer borgernes samlede klimaaftryk i kommunen i et tempo, der stemmer overens med Danmarks reduktionskurve.
Målrettet grøn iværksætterstøtte og gratis rådgivningsindsats til udvikling af deletjenester og platforme, der formidler deling af produkter og tjenester som fx tøj, værktøj og samkørsel.
Der afsættes statslige puljemidler til, at fællesskaber som eksempelvis boligforeninger kan igangsætte, drifte og skabe folkeligt engagement om nye eller udvidede former for deleøkonomi i deres lokalområder.
Fremtidens grønne arbejde og uddannelse
Arbejdsmarkedets indretning udgør en af de største barrierer for en grøn omstilling og transition til et samfund i balance med sine omgivelser. Private virksomheder jager produktivitetsforøgelser, effektiviseringer og robuste og agile medarbejdere med henblik på at bevare deres evne til at genere profit til direktionen og afkast til investorerne. Arbejdsmarkedet er i vid udstrækning vækstafhængigt, hvad der er uforeneligt med den tilstrækkelige omstilling, der skal til for at vi kan holde sig inden for vores CO2budget.
Frie Grønne ønsker at omfordele arbejde fra ødelæggelse til omsorg. Vi ser os en fremtid, hvor det at arbejde med omsorg for hinanden og det fælles – kloden og naturen – værdsættes langt højere. Vi ser for os en verden, hvor vi arbejder mindre og deler det arbejde, der er. Og hvor vi kæmper os fri af den indretning, hvor værdien af vores arbejde tilflyder de få i toppen →
Indfør en grøn jobgaranti, der garanterer alle, der mister deres arbejde i klimaskadelige industrier, muligheden for en smidig overgang til et grønt job, der spiller en positiv rolle for en grøn og retfærdig fremtid. Udformningen af jobgarantien skal besluttes af Folketinget og implementeres i samarbejde med de kommunale jobcentre.
Jobgarantien giver den enkelte mulighed for at være en del af arbejdsmarkedet, selvom man ikke har et ordinært job på hånden. Det er en permanent buffer-ordning, der skal fungere midlertidigt for den enkelte. Den enkelte kan dog også beslutte sig for at blive i jobgarantien, hvis ikke den vil have et ordinært job.
I jobgarantien kan den enkelte sige sit jobgarantijob op med kort varsel, og derfor er det afgørende, at jobgarantien medfører merværdi og ikke erstatter ordinære jobs.
Udgifterne til jobcentrene løber i øjeblikket op i omtrent 13,6 mia. kr. om året. Med en grøn jobgaranti vil udgifterne til rådighedsovervågning og samtaler kunne reduceres betydeligt. Disse allerede afsatte ressourcer til drift af landets jobcentre skal omprioriteres, så de arbejder for en ambitiøs implementering af jobgarantien og øvrige sociale indsatser.
Frie Grønne ønsker indførslen af en forøget dagpengesats på 110 pct. under videre- og efteruddannelse til grønne jobs.
Helt konkret gøres den midlertidige ret til erhvervsuddannelse til 110 pct. af dagpengesatsen skal permanent og udvides til alle borgere. Ordningen skal udvides til at inkludere uddannelser målrettet grønne jobs efter ILO’s definition.
Frie Grønne ønsker, at fremtidens trepartsforhandlinger fokuserer på at veksle produktivitetsforøgelse til lavere arbejdstid – fremfor til højere løn. Målet er, at en arbejdsuge på max 25 timer bliver en ret for alle.
Afskaf Tjenestemandsreformen fra 1969, idet den placerer traditionelle feminiserede faggrupper som fx sygeplejersker og jordemødre nederst i lønhierarkiet. Indfør lige løn for lige arbejde.
Frie Grønne ønsker at afskaffe arveafgiften ved omlægning af en virksomhed til forskellige former for kooperative virksomheder, der demokratiserer ejerskab og værdiskabelse.
Hvis en virksomhedsejer ønsker at afhænde sin virksomhed ved lukning eller salg, har medarbejderne forkøbsret. Hvis virksomhedsejeren ønsker at overdrage sin virksomhed til medarbejdereje fuldstændigt, ved en overdragelse af majoriteten af aktierne eller omlægning til anden form for demokratisk ejerskab, kan virksomheden fritages for diverse afgifter.
Ejeren kan fritages for en eventuel formuebeskatning i en kortere overgangsperiode.
Socialøkonomiske og demokratiskejede virksomheder, der tager socialt ansvar og har en solid bæredygtig adfærd skal have forrang i den offentlige indkøbs- og udbudspolitik. Udbudsloven bør ændres, så der kan fravælges leverandører, der ikke har et demokratisk ejerskab eller socioøkonomiske formål.
Al ny teknologi gøres globalt og demokratisk tilgængelig, så alle kan have adgang til den. Det betyder bl.a. at virksomheder ikke kan tage patent på teknologier, de har opfundet, og som kan være centrale løsninger i den grønne omstilling.
Virksomheder og myndigheder forpligter sig endvidere for ansvaret for at udbrede kendskabet og adgangen til teknologierne til øvrige virksomheder, til borgerdrevne fællesskaber o. lign. både i ind- og udland.
Patenteringen og profitmotiverne bag udviklingen af coronavacciner har efterladt det globale syd i en meget mere sårbar situation, end den rige del af verden i en verdensomspændende sundhedskrise. Det er ikke retfærdigt eller bæredygtigt, og det skal vi ikke gentage med klimakrisen.
Alle uddannelser på alle niveauer skal levere undervisning i grøn omstilling og bæredygtighed med fokus på forståelsen af, hvordan bæredygtighed relaterer til økonomiske, sociale og kulturelle systemer samt handlekompetencer både politisk og praktisk.
Bæredygtig dannelse skal være en central del af alle uddannelsers formålsparagraffer på alle uddannelsesniveauer.
Alle undervisningsinstitutioner og uddannelsesinstitutioner have fokus på naturdannelse for at genetablere forbindelsen mellem mennesker og natur. Naturdannelse kan bl.a. være at genlære dyr og planter i naturen omkring os, skolehaveforløb, ophold i naturen og generelt etablering af en bedre forståelse af naturens gang, økosystemer, fødekæder og menneskets indgåelse heri.
Al offentligt finansieret uddannelse inden for de klimaskadelige sektorer skal stoppes, ligesom staten skal trække finansiering til forskning i fx udvinding af fossile brændsler. Det betyder fx at al undervisning og forskning ved DTU Offshore skal reformeres, så det udelukkende bidrager til overholdelsen af det tilbageværende CO2-budget for Danmark og resten af verden.
Byggesektorens uddannelser skal uddanne til en bæredygtig byggesektor, der fokuserer på genanvendelse af byggematerialer og -affald, udviklingen af nye bæredygtige og cirkulære materialer samt renovering og efterisolering af den eksisterende bygningsmasse.
Alle skoler og uddannelsesinstitutioner skal reducere det økologiske fodaftryk fra deres samlede drift og virke og udarbejde energieffektiviserings- og energibesparelsesplaner, der reducerer deres drivhusgasudslip med 100 pct. i 2030, og de skal indføres cirkulære indkøbsstrategier.
Uddannelses- og forskningsinstitutioner må hverken modtage finansiering eller gaver fra klimabelastende industrier. Dette skal ske for at sikre, at hverken uddannelsesinstitutioner eller forskning kommer til at befinde sig i et økonomisk afhængighedsforhold af private interesser, der modarbejder den almene interesse i den tilstrækkelige omstilling af samfundets sektorer. Det betyder blandt andet, at hverken Mærsk eller L&F må sponsorere eller være repræsenteret i bestyrelserne på universiteterne.
Genaktiver demokratiet
Forestil dig en fremtid, hvor vi ikke tager demokratiet for givet, men bruger det aktivt. Alle sammen. Hvor vi lever demokratiske liv. Hvor magten er flyttet fra Christiansborg tilbage til borgerne gennem borgerting og borgerforsamlinger, som alle har tid og mulighed for at tage aktivt del i. Hvor demokratiske dannelse igen er gennemsyrende i uddannelserne, men på en måde, der altid er til forhandling. Hvor demokratiet aldrig færdigdefineres. Hvor der ikke findes patent på demokratiet eller den rigtige måde at bruges sin demokratiske stemme på, hvor udviklingen aldrig slutter. Hvor alle stemmer er lige meget værd, men hvor der særligt lyttes til de mennesker, der før i tiden havde mindst at skulle have sagt.
Det er det demokrati, som Frie Grønne vil bane vejen for →
Opret kommunale borgerting, der skal give anbefalinger til kommunernes omstilling med bindende krav til, at anbefalingerne bringes op til diskussion i byrådene. De kommunale borgeting bør derudover have mulighed for at nedlægge veto mod klima- og miljøbelastende projekter. En omvendt “kirkernes vetoret mod vindmøller”.
Opret et nationalt klimaborgerting med 179 medlemmer og et medlovgivende mandat, der skal give anbefalinger til og have stemmeret på linje med folketingsmedlemmer i større aftaler, der vurderes at kunne have langsigtede konsekvenser eller at kunne være i strid med Paris-aftalen og vores egen målsætning om at holde os inden for vores resterende CO2-budget. Som udgangspunkt vil det være forslag, der behandles i Klima- Energi- og Forsyningsministeriet eller i Transportministeriet.
Klimaborgertinget bør også have vetoret i den årlige finanslov, hvis de vurderer, at den ikke positivt bidrager til Paris-aftalen og Danmarks klima- og naturpolitiske visioner.
Der kan søges om midler til uddannelse af lokalområder, ansatte på arbejdspladser og på uddannelsesinstitutioner i de økologiske kriser, og hvad de kan gøre sammen for at være medspillere for en radikal grøn omstilling.
Alle juridiske rammer og screening af lovforslag skal opdateres, så de bakker op om målsætningen om CO2-neutralitet i 2030 med udgangspunkt i Danmarks tilbageværende budget. Fx som man kender det fra gender-budgetting.
Samfundsøkonomiske analyser skal inkorporere det mest pessimistiske fra IPCC for at nå målet om 1,5 grader temperaturstigning med 83 pct. sandsynlighed samt en CO2-afgift, der stiger fra 2.000 kr./ton CO2e i 2023 til 10.000 kr./ton CO2e i 2030.
Møder mellem industri og folketingspolitikere skal altid være åbne for offentligheden. Ligesom man kender det fra eksamener på universitetet.
Hver gang en folketingspolitiker mødes med repræsentanter fra industrien bør de have minimum ét møde om samme emne med repræsentanter fra en civilsamfundsorganisation med almennyttigt, humanitært eller socialt formål.
Der bør indføres en karensperiode for folketingsmedlemmer samt topembedsmænd på minimum 2 år, før de kan tage højtbetalte jobs i interesseorganisationer eller i den private sektor, og en karensperiode på 5 år før de kan tage jobs i virksomheder, de selv tidligere har reguleret.
Download
Udspillet Komprimisløs grøn handling har som mål at levere på det, som FN allerede i 2018 og igen her i 2022 bad alle verdens nationer om: At levere en plan for omgående og uden fortilfælde omstillinger af alle samfundets sektorer samt investeringer i det fælles bedste; i omsorg for kloden, for naturen og for mennesker.
Download PDF
