Susanne Zimmer: Landbruget skal ind i klimakampen

Ambitionerne i regeringens udspil til en grøn omstilling af landbruget gemmer sig langt nede på bunden af en overfyldt gylletank. Reelt er der ikke lagt op til en grøn omstilling, men til en de facto fredning af landbruget, som vi kender det i dag.

Af Susanne Zimmer, MF og gruppeforperson for Frie Grønne

Der arbejdes næsten udelukkende med fremtidige teknologiske løsninger i regeringens udspil om landbruget, hvor de fleste af dem er på forsøgsbasis. Det er en fredning af det landbrug, vi i årevis har vidst skulle forandre sig radikalt for at blive bæredygtigt, mindre klimabelastende og fremtidssikret. Der sker bare ikke noget som helst.

Hver gang man påpeger, at vi er nødt til at reducere antallet af svin og kvæg, at vi er nødt til at udtage mange flere hektar lavbundsjorde af omdrift, omlægge meget mere areal til menneskeføde i stedet for foder til svin eller efterspørger større ambitioner på klimaets og miljøets vegne, tordner ministeren: ”Vi skal udvikle landbruget. Ikke afvikle det!”

Problemet er bare, at dét, ministeren og hans regering har gang i lige nu, netop er at afvikle landbruget. Man er fanget i en anden virkelighed, hvor regeringen forsøger at køre sig i stilling til at være den bedste til det dårligste. Det er ikke udvikling, men en sikker vej mod afgrunden.

Et af slagene i de igangværende politiske forhandlinger handler om udledning af kvælstof fra landbruget. Kvælstof fra særligt gødning på markerne skyller væk fra jorden og forurener vores kystvande, åer, grundvand, søer og fjorde. Vores havmiljø er truet, flere fjorde oplever hyppigt iltsvind, og vores kystvande er i generelt dårlig og ringe økologisk tilstand. Vi er langt fra at leve op til internationale målsætninger og EU’s Vandrammedirektiv. Den animalske produktion og det industrielle landbrug er de primære syndere.

I regeringens udspil fastslås det, at landbruget skal reducere sine kvælstofudledninger med 15.000 tons N i 2027. Det er dybt problematisk af flere årsager.

For det første er ambitionsniveauet alt, alt for lavt. Regeringen skriver i oplægget, at den med sin plan sigter mod at opnå en ”god økologisk tilstand” i de danske farvande. Men ifølge Miljøministeriets beregninger sigter regeringens plan ikke efter at opnå god økologisk tilstand, men derimod at ligge og vippe på grænsen mellem ”god” og ”moderat” økologisk tilstand. Samtidigt viser fremskrivningerne at med de foreslåede tiltag, vil det kun være halvdelen af kystvandene, der opnår målet om ”god”/”moderat” tilstand, og den resterende halvdel vil med indsatsen stadig karakteriseres som ”moderat” eller decideret ”ringe” økologisk tilstand. I Frie Grønne kræver vi, at vi skal gøre alt, hvad vi kan for at opnå en solid, ”god” økologisk tilstand. Det kræver, at vi skal reducere kvælstofudledningerne med 9.000 tons N mere end regeringen lægger op til i sit udspil.

Regeringens udspil på kvælstofområdet er for det andet også problematisk af den simple grund, at en del af vejen frem mod reduktionerne endnu ikke er brolagt, men først skal besluttes efter næste folketingsvalg. Det afspejler den overordnede plan, der rammesætter hele klimaplanen for landbruget i sin helhed; nemlig at en stor del af indsatserne endnu ikke findes eller at beslutningerne om dem udskydes til en senere tidspunkt. Det er simpelthen ikke gangbart. Der mangler ambitioner og en farbar vej, der kan bringe os frem i tide.

Ikke mere nøl

Vi har ikke brug for flere talfiflerier og fremskrivningsøvelser, der har som formål at tikke bokse af på papiret. Vi har brug for målrettede og ambitiøse indsatser, der skal reducere kvælstofudslippet og andre skadelige effekter på vores klima og miljø. Ikke fordi vi vil leve op til krav og målsætninger for deres egen skyld, men fordi vi vil leve op til de krav og målsætninger, befolkningen har givet os mandat til at efterleve, og som er fuldstændigt nødvendige, hvis vi vil lykkes med en grøn og bæredygtig omstilling af landbruget.
Forhandlinger og oplæg til en klimaplan for landbruget er for vigtige til, at vi ikke gør os umage eller ikke tør være ambitiøse. Ikke mere nøl. Det skylder vi hinanden og fremtiden.

I Frie Grønne vil vi som minimum halvere antallet af dyr i den animalske produktion, vi vil udtage mange flere hektar lavbundsjorde til vådlægning og omdanne fodermarker til menneskeføde. Vi har alletiders mulighed og momentum for at skabe en bæredygtig brug af jorden med mere skovlandbrug, pløjfri dyrkning, mere økologi. Det vil mindske kvælstofudledningerne, og det er absolut nødvendigt for klimaet, miljøet og biodiversiteten.

Send this to a friend