Susanne Zimmer i Nordjyske: Hvis vi fortsætter som nu, vil Danmarks jord ikke være egnet til dyrkning om nogle årtier

Susanne Zimmer skriver i Nordjyske om dansk landbrugs skæbne, hvis vi udpiner jorden som i dag. Vi bevæger os ind i en fremtid, hvor dansk jord kan blive gold og ubrugelig, hvis vi bedriver rovdrift, som vi gør nu.

Dansk landbrugsjord bliver i dag opdyrket alt for intensivt. Det ødelægger jordens kvalitet, biodiversiteten i vores natur og skader klimaet. Derfor har Frie Grønne for nylig fremlagt er landbrugsudspil, som viser vejen til et mere miljø- og klimavenligt landbrug.

I Nordjyske skriver Susanne Zimmer, at vores landbrug skal støttes, så vi undgår at gøre skade på vores jord. Det skal for eksempel ske gennem en jordbrugsfond:

“Frie Grønne ønsker en jordbrugsfond, som opkøber usælgelige ejendomme og ”giver videre” til mindre brug, men på nogle betingelser. Jorden skal bl.a. dyrkes økologisk, regenerativt, give plads til 10% vild natur og producere mere føde til os mennesker og mindre foder til dyr.”

Hvis vi fortsætter som nu, vil Danmarks jord ikke være egnet til dyrkning om nogle årtier. Der er forskellige holdninger til, hvornår de skæbnesvangre konsekvenser indtræffer, lige fra 60 til mere end 1000 år, men der er enighed om, at det sker.

Det er bare en af metoderne til at hjælpe mindre landbrug i gang med at dyrke jorden på en bæredygtig måde. Samtidig ønsker Frie Grønne, at vi skal reducere landbrugets jordbearbejdning. Men hvad indebærer det?

”Det indebærer minimal forstyrrelse af jorden, ingen dybdepløjning, aldrig bar jord og aldrig samme en-årige afgrøder to år i træk. Det giver en øget biodiversitet, da planterester bliver liggende og giver føde- og levegrundlag for regnorm og mikroliv og dermed agerhøns, fugle, mus og insekter. En formindsket udledning af kvælstof og et lavere forbrug af brændstof er andre gode konsekvenser.”

Det står nemlig helt klart, at naturen lider under vores nuværende landbrug.

”Hvis vi fortsætter som nu, vil Danmarks jord ikke være egnet til dyrkning om nogle årtier. Der er forskellige holdninger til, hvornår de skæbnesvangre konsekvenser indtræffer, lige fra 60 til mere end 1000 år, men der er enighed om, at det sker. Heldigvis kan vi dyrke jorden, så vi i stedet for at nedbryde muldlaget, også kaldet humuslaget, opbygger det, – og samtidig opnår fantastiske sidegevinster.”

Derfor mener Frie Grønne, at det er helt centralt, at vi ændrer vores syn på landbruget. Alt fra den måde vi uddanner vores landbrugere på, til den måde vi kan koble naturen tættere på vores landbrug. Hvis vi gør det, er der et væld af gode konsekvenser:

”Vi har med andre ord masser af mulighed for at få tingene til at gå op i en højere enhed uden en masse teknologiske, dyre og endda ukendte løsninger. Nogle løsninger er nye, men andre er faktisk gamle metoder og principper. Vi kan på en gang bidrage til biodiversitet, klima og mindske udvaskning af næringsstoffer til vandmiljøet. Et øget humuslag hindrer jorderosion og gør jorden mere modstandsdygtig over for tørke, ligesom regnvand bedre kan sive ned ved skybrud, – så der er også en vis grad af klimasikring.”

På den måde kan vi vende historien om landbruget til at handle om, hvordan danske landbrugere understøtter den danske natur. Vi ønsker med andre ord et landbrug, der opbygger naturen, i stedet for at nedbryde den. Et landbrug, der er fyldt med vild natur, i pagt med den måde vi producerer mad på. Et landbrug, der bidrager til at løse klima- og biodiversitetskrisen.

Alt det, og meget mere kan du læse mere om i vores landbrugsudspil her

Indlægget er bragt i Nordjyske 21/09-2021

Send this to a friend