Solidaritet

Frie Grønne ønsker et opgør med det overforbrug og den neoliberale, nytteøkonomiske tænkning, der smadrer naturkapitalen, belønner grådighed og øger afstanden mellem rig og fattig. Fremtidens økonomi skal indrettes, så den respekterer de planetære grænser, begrænser ulighed og grådighed samt øger borgernes indflydelse på deres arbejdspladser.

Frie Grønne vil bekæmpe ulighed ved at sætte en stopper for skattefri milliongevinster ved boligsalg. Samtidig vil Frie Grønne udfase afdragsfri lån og sikre os bedre mod boligbobler ved at nationalisere pengeskabelsen. Desuden vil vi har fokus på boligers understøttelse af et dynamisk og aktivt socialt & kulturelt rum.