Sikandar Siddiques partiledertale fra folkemødet på Bornholm

Folkemødet på Bornholm 2021 løber lige nu af stablen, og Frie Grønnes politiske leder, Sikandar Siddique, havde debut som taler torsdag morgen. Se eller læs hele talen her.

 

Partiledertale: Frie Grønne from Foreningen Folkemødet on Vimeo.

 

For de er jer, der ikke kender mig, så er mit navn Sikandar Siddique. Min hud er brun og mit navn lyder ikke så klassisk dansk at det gør noget.

Men jeg kan love jer, at det eneste sted jeg er indvandret fra er Rigshospitalet i København. Her blev jeg født for 34 år siden.

Dengang i 1986 der var Poul Schlüter, som vi mistede for nylig, statsminister.

Schlüter er kendt for mange ting. Det var under Schlüter, at Danmark fik udlændingeloven af 1983, som cementerede Danmark som et humanistisk foregangsland.

Et af de lande, der så ud over sin egen næsetip.

Et af de lande, der vidste, at de bredeste skuldre selvfølgelig også skal bære det tungeste læs.

Et af de lande, der hjælper de mennesker, der bliver allerhårdest ramt i skæbnens lotteri.

Tænk engang hvor kunne vi være stolte af det.

Og tænk hvor langt væk vi er kommet fra det i dag, hvor vi skiller familier ad og sender flygtninge tilbage til den bombende diktator, som de er flygtet fra.

Jeg har simpelthen svært ved at forstå, hvordan vi er endt her. Det er ufatteligt.

Og apropos ufatteligt, så er Schlüter også kendt for citatet: ”Det går ufatteligt godt.”

Jeg er politisk leder for Frie Grønne, Danmarks nye venstrefløjsparti, så vi er uenige med Schlüter om det meste.

Men jeg nævner citatet i dag, fordi jeg altid synes, at vi skal mindes de, der har stillet sig til rådighed for Danmark – uanset om vi er enige med dem eller ej.

Og så nævner jeg det også, fordi der i mandags kom en nyhed, hvor man igen – med Schlüters ord – må sige: Det går ufatteligt godt.

Nyheden handlede selvfølgelig ikke om Danmark klimaindsats. Den lader desværre meget tilbage at ønske. Her er regeringen for mig at se i gang med at begå et generationssvigt uden sidestykke.

Det går heller ikke ufatteligt godt med at bekæmpe racismen. Den er også på fremmarch, som vi har set det med de mange ulykkelige hadforbrydelser mod minoriteter på det seneste.

Det går desværre heller ikke ufatteligt godt med at sikre ligeløn til sygeplejerskerne, som strejker fra i overmorgen og med god ret kræver en ordentlig løn. De vil ikke nøjes med honninghjerter for den helt enorme indsats, de har ydet for vores velfærd i mange år – og ikke mindst det sidste år.

Jeg vil benytte lejligheden til at sige til landets sygeplejersker, at vi i Frie Grønne står helt bag jer og bakker jer fuldstændig op. Uligheden skal bekæmpes både her – og i samfundet generelt.

Det er blandt andet på grund af de problemstillinger, jeg lige har nævnt, at vi har stiftet Frie Grønne og lige nu indsamler vælgererklæringer, så vi kan få chancen for at stille op til næste folketingsvalg.

For at kæmpe for et klimaansvarligt Danmark, der lever i pagt med naturen og giver en sund planet videre til de kommende generationer.

For at kæmpe for et mangfoldigt og antiracistisk Danmark.

Og for at kæmpe for et mere involverende og ligestillet Danmark, der værdisætter det, der for alvor giver værdi og hvor den enkelte har mere medbestemmelse.

Men for at vende tilbage til Schlüter og den nyhed, jeg nævnte før.

Det, det går ufatteligt godt med, er – tror det eller lad vær – integrationen.

Det kunne Politiken skrive på forsiden forleden.

9 ud af 10 efterkommere af indvandrere – det vi i Frie Grønne kalder førstegenerationsDANSKERE – bidrager nemlig præcis lige så meget til samfundet som andre danskere, viste en ny analyse fra Kraka.

Førstegenerationsdanskerne tjener det samme, betaler lige så meget i skat og de har det samme karaktergennemsnit i folkeskolen som resten af danskerne.

Faktisk har tendensen været tydelig længe. Det er bare som om, at det store flertal af politikerne ikke rigtig har opdaget det. Eller – ikke rigtig VIL opdage det.

For hvis man følger den politiske debat, så lyder det tit som om det aldrig har gået værre med integrationen.

Så lyder det alt for ofte som om vi alle sammen er på kontanthjælp eller i gang med at planlægge et terrorangreb.

Jeg trækker lidt på smilebåndet, men det er slet, slet ikke sjovt.

Og det er slet, slet ikke retvisende. Faktisk er førstegenerationsdanskere cirka lige så bidragende til samfundet som de nordjyder, der bor i statsministerens valgkreds. Tænk hvis statsministeren talte på samme måde til sin valgkreds, som hun gør til førstegenerationsdanskerne.

Så tror jeg ikke, hun ville blive genvalgt.

Så lad os nu for pokker fejre, at det går godt.

Ja, lad os anerkende det. Være stolte over det.

Lad os pakke skræmmebilleder og hetz væk og lad os fejre alle de, der slider og slæber.

De, der overvinder de mange udfordringer, der er forbundet med at være blevet dæmoniseret som gruppe i årtier.

Lad os sætte hinanden fri, så vi ikke bliver holdt nede af fordomme, men kan udfolde vores fulde potentiale.

Når man som jeg er opvokset på Blågårds Plads på Indre Nørrebro, så ved man, hvor meget der skal til for ikke at falde ved siden af. Så har man brug for, at samfundet tror på en og ikke taler en ned. Og så har man brug for en god portion held for at ende som taler på folkemødet.

Jeg tror derfor ikke, I kan forestille jer, hvor stolt jeg er over at stå her i dag.

For Folkemødet er noget helt særligt.

Her lever vores demokrati. Her er interessen og nysgerrigheden intakt. Her er det ikke en skyttegravskrig. Her lytter vi til hinanden. Her vil vi gerne blive klogere. Her viser civilsamfundet alt hvad det har at byde på.

Og hvor er det bare opløftende – og hvor håber jeg bare, at Folkemødet næste år kan blive afholdt helt uden restriktioner, så demokratiet for alvor kan folde sig ud – og invitere alle indenfor.

Jeg står her i dag som et bevis på, hvad Danmark kan. Ikke hvad Christiansborg kan – men hvad Danmark og alle os, der bor her, kan.

Selvfølgelig står jeg her på grund af min demokratiforekæmpende far og min ligestillingsoptagede mor.

Men jeg står her også på grund af min folkeskolelærer på Blågårds Skole, der altid gav et skub i den rigtige retning.

Jeg står her på grund af foreningsdanmark, der gav mig en chance og en plads at fylde ud.

Jeg står her på grund af civilsamfundet, der lærte mig om initiativ og foretagsomhed.

Ja, jeg fik demokratiet ind med modermælken. Stolte traditioner, som lever i bedste velgående her på Folkemødet – og som vi skal give endnu bedre plads, hvilket vi i Frie Grønne også har foreslået i vores civilsamfundsudspil.

Så hvis jeg skal ønske noget her i dag, så er det, at Christiansborg lærer af det civilsamfund, som har hjulpet mig og en masse andre på rette vej i livet.

Så vi arbejder sammen i stedet for at bekrige hinanden.

Så vi søger løsningerne i fællesskab i stedet for at køre solo.

Så vi tager initiativ og forsøger selv at gøre en forskel – for os selv og vores medborgere.

Så vi tør tage chancer og tænker nyt – også selvom det ikke altid giver mening i et excelark langt fra virkeligheden.

Så vi udfordrer status quo i stedet for blot resignerende at acceptere det.

Alt sammen noget civilsamfundet har en stolt tradition for, men som vi kunne blive meget bedre til på Christiansborg.

Det er mit håb på dette folkemøde. Så vi lever frie liv. Så vi lever grønne liv. Så vi bliver frie og grønne.

Hvor ville det dog være ufatteligt forfriskende.

Hvor ville det dog – med Schlüters ord – være ufatteligt godt.

Tak for ordet.

Rigtig godt Folkemøde, venner! Vi ses derude.

Send this to a friend