I lyset af dommen mod Derek Chauvin, der myrdede George Floyd, er der også brug for, at politiet herhjemme tager dets dokumenterede problemer med racisme, diskrimination og etnisk profilering mere alvorligt – og at det får konsekvenser, når det finder sted

Af Sikandar Siddique, politisk leder for Frie Grønne, Danmarks nye venstrefløjsparti

George Floyd får ikke sit liv tilbage, fordi den nu tidligere politibetjent Derek Chauvin er blevet fundet skyldig i alle anklager om drab. Dermed er den personlige og familiære tragedie ulykkeligvis intakt. George Floyd mistede sit liv uden grund – og hans familie mistede en far, en bror, en søn, en bedstefar.

Men forhåbentlig vil den dom, som nu er faldet, betyde, at det amerikanske politi i langt højere grad bliver stillet til ansvar for dets handlinger og for den racisme, diskrimination, etnisk profilering og ja, for de drab, de er skyldige i.

Indtil videre har politiet eller enkelte politifolk kunnet slippe afsted med alt for meget – særligt hvis dem, det er gået ud over, har været sorte borgere eller andre minoriteter.

Kampen mod racisme og diskrimination skal finde sted på alle niveauer af samfundet – og derfor også i politiet

Det håber jeg ændrer sig med dommen over Derek Chauvin. Så de enkelte betjente tænker sig om en ekstra gang, inden de handler. Så politiet som sådan tager dets metoder op til revision.

Herhjemme har vi heldigvis slet ikke de samme voldsomme problemer med politiet, som de har i USA. Men der er også racisme i dansk politi. Der finder diskrimination og etnisk profilering sted igen og igen. Jeg er som Nørrebro-dreng og opvokset på Blågårds Plads selv blevet udsat for det igen og igen. Racisme og diskrimination er også blevet dokumenteret i TV-udsendelser og undersøgelser.

Et samlet overblik er der dog ikke, da justitsministeren igen og igen har afvist mit forslag om en uvildig undersøgelse af diskrimination og etnisk profilering i dansk politi.

I Frie Grønne ønsker vi en sådan undersøgelsen iværksat i en fart. Og det må også være i politiets egne interesse. Samtidig ønsker vi indførelsen af kropskameraer, så interaktionen mellem politiet og borgerne dokumenteres. På den måde får både borgere og politi en øget sikkerhed.

Og hvis det så går galt – hvis kameraerne dokumenterer etnisk profilering, diskrimination og racisme – så skal det selvfølgelig påtales over for den enkelte betjent og have konsekvenser. For borgerne skal mødes ens af politiet uanset hvilken hudfarve, etnicitet, religion eller seksualitet man har.

Kampen mod racisme og diskrimination skal finde sted på alle niveauer af samfundet – og derfor også i politiet.

Til Folketingets afslutningsdebat i fjor satte jeg fokus på kampen mod racisme. Du kan se talen herunder, hvor jeg blandt andet holdt et minuts stilhed for George Floyd og alle andre, der har mistet livet på grund af racisme, etnisk profilering eller diskrimination. I det britiske parlament og i Europa Parlamentet blev der helt officielt holdt et minuts stilhed for George Floyd, mens det ikke var tilfældet i Folketinget. Nu hvor dommen er faldet over George Floyds morder, håber jeg, at Folketinget som institution endelig vil holde et minuts stilhed for racismens ofre.

https://youtu.be/4pkgG6cdw_4