Posts

Sikandar Siddique i Altinget: Særloven for ukrainere udstiller støttepartiernes magtsyge

Hvis støttepartierne stemmer for særloven for ukrainske flygtninge onsdag, har de ikke kun accepteret statsracistisk lovgivning, de er også selv med til at lave den, skriver Sikandar Siddique.

Hykleriet driver ned af væggene på Christiansborg – endnu mere end det plejer disse dage. Og ingen steder er det mere udpræget end på støttepartiernes partikontorer.

Alle regeringens støttepartier kalder særloven for ukrainske flygtninge for diskrimination og forskelsbehandling, men alligevel stemmer de altså for loven.

Opdeling i A-hold og B-hold

Det er et endegyldigt bevis på, at magten og det gode forhold til regeringen vejer tungere end de principper, de er valgt på. Hvis ikke venstrefløjen kan finde ud af at stå op for de mest udsatte i samfundet, hvem i alverden skal vi så forvente vil gøre det?

Det er et endegyldigt bevis på, at magten og det gode forhold til regeringen vejer tungere end de principper, de er valgt på

 

Med særloven deler Danmark nu flygtninge op i et A- og et B-hold. Flygtninge fra Syrien, Afghanistan, Somalia, Mali eller alle andre lande, hvor befolkningen ikke er overvejende hvid, skal trækkes igennem det danske asylhelvede, hvor børn får PTSD og ikke har den fjerneste idé om, hvornår de må få lov at leve et værdigt liv.

Det asylhelvede som bliver beskrevet med gru og uforståenhed i internationale medier. Det asylhelvede, der tager flygtninges smykker fra dem. Mens ukrainske flygtninge får ophold med det samme, de må arbejde, deres børn kommer i skole, og de må bo, hvor de vil. Og de må beholde deres smykker.

I Frie Grønne synes vi, at det er helt fantastisk, at Folketinget nu viser, at de faktisk godt kan finde ud af at behandle flygtninge på en ordentlig måde. Faktisk har vi i vores eget flygtningeudspil foreslået netop disse vilkår for flygtninge.

Forskellen er bare, at vi – som Flygtningekonventionen foreskriver – vil have det til at gælde for alle flygtninge. Det er beskæmmende og skammeligt, at et bredt Folketing med mandater fra både højre- og venstrefløjen nu lægger op til at stemme for sanktioneret statsracisme, mens de beskylder os andre for ikke at ville hjælpe ukrainske flygtninge. Det er ganske enkelt ikke rigtigt.

Gør ondt at se 

Vi sagde det før krigen i Ukraine, vi siger det nu, og jeg kan garantere for, at vi også efter krigen i Ukraine kommer til at sige, at alle flygtninge skal hjælpes. Tværtimod er det den brogede flok af hjerteløse partier bag særloven, der ikke vil hjælpe flygtninge – kun hvis de kommer fra Ukraine.

Hvis støttepartierne stemmer for særloven på onsdag, har de ikke kun accepteret statsracistisk lovgivning, nu er de selv med til at lave statsracistisk lovgivning

At højrefløjen springer på enhver mulighed for at indføre mere opdeling af mennesker overrasker mig ikke. Men at venstrefløjen nu også er klar til at smide Flygtningekonventionen i skraldespanden og takke ja til, at Danmark deler folk op og giver forskellige rettigheder alt efter, hvor man kommer fra, gør oprigtigt ondt at se.

I tre år har flere af støttepartierne forsøgt at fremstille sig selv som opposition, mens Mette Frederiksens regering, som alene sidder på deres mandater, har videreført Pia Kjærsgaards og Inger Støjbergs umenneskelige politik.

Nu kan støttepartierne ikke gemme sig længere. Denne gang kan de ikke løbe fra ansvaret.

For hvis støttepartierne stemmer for særloven på onsdag, har de ikke kun accepteret statsracistisk lovgivning, som de har gjort de seneste tre år. Nej, nu er de selv med til at lave statsracistisk lovgivning. Indtil nu har de været medskyldige, men på onsdag gør de sig selv skyldige med forsæt.

Et spinkelt håb

Jeg håber inderligt, at fornuften kommer tilbage på venstrefløjen i løbet af den næste uge, så vi som samlet venstrefløj kan slå ring om retsstaten og konventionerne og sige klart nej til statssanktioneret racisme. Men håbet er mindre end spinkelt, for de seneste uger har i virkeligheden slået en tyk streg under, at magtsyge har overtaget for principperne i støttepartierne.

Statsministeren har nu flere gange sagt, at der var en verden før Ruslands invasion 24. februar, og en verden efter den 24. februar. Måske. Men én ting står i hvert fald helt klart: Hvis støttepartierne stemmer for den her statsracistiske lovgivning, vil der være et Danmark før 16. marts og et Danmark efter 16. marts.