Sikandar Siddique: Hvorfor er Pia K’s forskelsbehandling ok?

Det er skuffende og mildt sagt problematisk, at Pia Kjærsgaard frifindes af Folketingets præsidie, når hun åbenlyst forskelsbehandler medlemmer af Folketinget.

Af Sikandar Siddique, politisk leder for Frie Grønne, Danmarks nye venstrefløjsparti.

For snart to måneder siden var jeg i debat i Folketinget om rigsretssagen mod Inger Støjberg. Det var dog ikke kun det, fire af Dansk Folkepartis folketingsmedlemmer ville debattere med mig. I stedet brugte de også deres taletid på at svine mig til og frembringe dokumenterede usandheder om mig i Folketingssalen (Se video længere nede).

Det er jeg sådan set vant til.

Det usædvanlige var, at Pia Kjærsgaard den dag – fra Folketingets formandsstol, hvor hun havde til at opgave at være upartisk og styre debatten fair og ordentligt – valgte at afbryde mig flere gange, da jeg forsøgte at svare igen på anklagerne.

Det ikke er nok at sige, at man er imod racisme. Man skal bekæmpe racisme aktivt

Jeg måtte ikke sige noget om hendes egne partikammerater i Dansk Folkeparti, mens de af Pia Kjærsgaard fik mulighed for at svine mig til uhindret. Igen og igen.

Det betød, at jeg efterfølgende klagede til Folketingets øverste ledelse – præsidiet (hvor Pia Kjærsgaard selv er medlem) – over forskelsbehandling, fordi det langt fra er første og eneste gang, at Pia Kjærsgaard har optrådt mærkværdigt over for mig, når hun har siddet i formandsstolen i Folketinget.

I dag har jeg så – næsten to måneder efter – fået svar. Præsidiet frifinder Pia Kjærsgaard, der åbenbart må optræde som hun vil, når hun sidder i Folketingets talerstol. Præsidiet slår ring om sig selv i stedet for at forholde sig konkret til hændelsen. Det er jeg ked af og skuffet over.

Socialdemokratiet, Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og SF sender et signal til omverdenen om, at forskelsbehandling er ok

Ikke så meget på egne vegne, men på vores demokratis vegne og fordi præsidiet og dets medlemmer – der tæller folketingsmedlemmer fra Socialdemokratiet, Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og SF – dermed sender et signal til omverdenen om, at forskelsbehandling er ok.

Det, synes jeg, er virkelig trist.

Folketingets øverste ledelse burde tage klart og umisforståeligt afstand fra forskelsbehandling.

Jeg har indsat min klage, præsidiets svar og mit svar på deres svar herunder.

Og lad os så huske på, at det ikke er nok at sige, at man er imod racisme. Man skal bekæmpe racisme aktivt. Det er derfor, vi har skabt Frie Grønne som Danmarks klimaansvarlige og reelt antiracistiske parti.

Min klage:

Kære præsidie

Jeg vil gerne klage over Pia Kjærsgaard ageren i Folketingssalen i dag, da hun sad i formandsstolen under mit indlæg om rigsret.

Pia Kjærsgaard vælger nemlig at irettesætte mig, efter fire af hendes partimedlemmer – nemlig Hans Kristian Skibby, Peter Skaarup, Alex Ahrendtsen og Morten Messerschmidt – i varierende grad har spredt løgne, er kommet med grove og krænkende insinueringer og har talt grimt om mig i deres indlæg indtil da – uden nogen form for irettesættelse.

Peter Skaarup siger, at han har den opfattelse, at jeg går ind for tvangsægteskaber, Alex Ahrendtsen bliver urolig over mig (givetvis fordi han mener, jeg er islamist eller lignende (”Hvad hjertet er fuldt af, flyder munden over med” siger han blandt andet)), Hans Kristian Skibby kalder mig blandt meget andet vanvittig og besynderlig og Morten Messerschmidt insinuerer, at jeg sætter islamisk ret over dansk ret og påstår blandt andet flere gange, at jeg skulle have bekræftet, at jeg har talt ved flere Hizb-ut-Tahrir-møder.

Jeg har ikke noget imod, at de taler grimt om mig. Det er jeg vant til. Jeg er blevet talt grimt til af dem hele mit voksne liv. Efter jeg er blevet valgt til Folketinget, er det bare face-to-face. Men jeg har aldrig talt ved et Hizb-ut-Tahrir-arrangement og da slet ikke flere og jeg er selvfølgelig klart og umisforståeligt imod tvangsægteskaber.

Hvad der i stedet får mig til at reagere er, at første gang jeg går ned på deres niveau (jeg henviser til at lokalforeningsformænd i DF engang har sagt, at de ikke har noget imod at lukke nazister ind i DF https://www.dr.dk/nyheder/politik/dfs-lokalformaend-velkommen-til-nazister) – efter fire skingre og respektløse indlæg fra Pia Kjærsgaards egne partikolleger – så bliver jeg irettesat af formanden. ”Det bliver jeg nødt til at skride ind overfor. Det kan ikke accepteres,” lød det fra Pia Kjærsgaard.

Da jeg taler videre om Morten Messerschmidts påståede heiling i Tivoli, afbryder Pia Kjærsgaard igen ”Jeg vil lige sige, vi behandler hinanden ordentligt herinde. Vi skal tænke på lytterne. Vi skal tænke på os selv. Vi skal bevare respekten og værdigheden og det vil jeg bede hr. Sikandar Siddique om”.

Gælder det ikke for mig? Skal jeg ikke behandles ordentligt? Skal jeg ikke behandles respektfuldt? Skal jeg bare finde mig i at blive sat i bås med Hizb-ut-Tahrir, hadprædikanter og hvad ved jeg?

Herefter nævner jeg selv for Pia Kjærsgaard, at jeg selvfølgelig nok skal følge hendes anvisning, men at jeg også havde håbet på en irettesættelse for de anklager, der netop havde lydt fra hendes egne mod mig. Herefter får Messerschmidt lov til at gentage sit indlæg uden afbrydelser fra Kjærsgaard.

Det ender med, at Pia Kjærsgaard appellerer til at ”vi kommer tilbage til sagen” og at det ”gælder hele vejen rundt”. Det er selvfølgelig dejligt, at der til sidst er en indirekte og i hvert fald noget nølende form for anerkendelse af, at DFerne muligvis også var på vildspor, men deres indlæg blev ikke stoppet en eneste gang undervejs, selvom deres indlæg var grove og/eller beviselige løgne.

Det er desværre ikke første gang, at Pia Kjærsgaard har udvist denne form for adfærd, når jeg er på talerstolen. Derfor reagerer jeg nu, da det står klart, at det ikke bare er en svipser og jeg vil derfor gerne bede om, at Pia Kjærsgaard får indskærpet, at hun skal behandle alle ens og ikke optræde partisk. Hvis hun mener, at hun allerede gør det, vil jeg høre om det også er præsidiets vurdering og hvad man i så fald har af bevis for det.

Jeg er af den opfattelse, at det er stærkt uheldigt og ødelæggende for Folketingets renommé, at en af Folketingets mest garvede politikere og tidligere formænd forskelsbehandler medlemmer af Folketinget, når hun sidder i Folketingets formandsstol.

For at sige det kort, er mit problem altså ikke, at der tales grimt eller insinuerende eller løgnagtigt om mig i Folketinget, for jeg ved, at jeg også selv kan være en skarp debattør, men at der forskelsbehandling i denne måde, Pia Kjærsgaard modererer debatten på. Det håber jeg, I vil tage alvorligt.

Ser frem til at høre fra jer.

Præsidiets svar:

Tak for din henvendelse til Præsidiet, hvor du klager over mødeledelsen i Folketingssalen den 28. januar 2021 under 1. behandlingen af beslutningsforslaget vedrørende tiltalerejsning ved Rigsretten. Din klage drejer sig om, at formanden alene gav dig en påtale, mens du var på talerstolen som privatist, men ikke gav en påtale til nogle spørgere fra samme parti som den siddende formand.

Som bekendt fremgår det af forretningsordenen for Folketinget, § 4, stk. 2, at: ”Formanden leder forhandlingerne i Tinget og sørger for opretholdelse af god orden og en værdig forhandlingsform”. Det fremgår ligeledes, at ”ethvert medlem er pligtig at underkaste sig formandens afgørelse angående ordenens opretholdelse”. I forretningsordenens § 29, stk. 2, står der også, at formanden kan kalde et medlem til orden, hvis vedkommende bruger utilbørlige ytringer – det vil sige ytringer, der strider mod god og gængs moral.

Præsidiet har indgående drøftet din klage og forløbet i salen og er enige om, at der i svaret til dig må henvises til, at det er den til enhver tid siddende formand under møderne i salen, der må foretage et konkret skøn for at vurdere, om det, der i den givne situation siges fra Folketingets talerstol eller fra medlemmernes pladser, bør afstedkomme en påtale fra formanden. Dette skøn må i sagens natur anlægges meget hurtigt og på grundlag af de nærmere omstændigheder i debatten, og det er derfor Præsidiets opfattelse, at der generelt tilkommer den siddende formand et ret vidt skøn over, om der i det enkelte tilfælde skal skrides ind eller ej.

Spørgsmål om mødeledelsen i salen er i øvrigt et emne, der løbende drøftes i Præsidiet med henblik på – så vidt det nu er muligt – at sikre en ensartet praksis for mødeledelsen.

Lad mig afslutningsvis tilføje, at du (jo) under debatten fik ordet igen og dermed havde mulighed for at give udtryk for dine holdninger til beslutningsforslaget samt at den siddende formand også lavede en generel irettesættelse af medlemmerne, der deltog i debatten.

Mit svar til præsidiet:

Kære præsidie

Tak for jeres svar, som jeg dog ikke finder særlig brugbart. Jeg kender udmærket forretningsordnen. Det er – i min overbevisning – jo netop et svigt at denne forretningsorden, der finder sted, når Pia Kjærsgaard agerer, som hun gør. Det er for mig at se ikke en værdig forhandlingsform så åbenlyst at forskelsbehandle tingets medlemmer.

Jeg konstaterer med utilfredshed, at præsidiet slår ring om sig selv i stedet for at forholde sig direkte til, at en af dets siddende formænd ikke formår at leve op til forretningsordnen. Det er skuffende og mildt sagt problematisk.

Jeg kan ikke læse præsidiets afvisning af min klage på anden måde end, at den siddende formand må agere eksempelvis præcis så racistisk, diskriminerende eller for den sags skyld sexistisk som denne måtte ønske, så længe denne sidder i formandsstolen. Det undrer mig.

Og så må jeg konstatere, at det i min opfattelse ikke er lykkedes præsidiet at sikre en ensartet mødeledelse.

Send this to a friend