Nyheder

Sikandar Siddique: Boligmarkedets skattefri millionindtægter skaber uacceptable parallelsamfund

Danmark deles i disse år op i rigmandsghettoer og nye underklasser, i parallelsamfund af murstenmillionærer på den ene side og livslange fattigrøve på den anden side. Hvis vi skal holde sammen på vores land, skal vi turde regulere et boligmarked, der for længst er kommet ud af kontrol

Af Sikandar Siddique, politisk leder for Frie Grønne, Danmarks nye venstrefløjsparti

Jeg har boet til leje hele mit liv. Selvom jeg er valgt til Folketinget, har bankerne været afvisende, når jeg har overvejet at låne penge til en ejebolig. Dermed har de magten til at definere en markant del af de økonomiske vilkår, der kommer til at gælde resten af mit liv. Bankens afvisning skyldes, at min beskæftigelse er usikker (Hvis Frie Grønne får nok vælgererklæringer, er jeg på valg hver fjerde år) og jeg har ikke rige forældre, der kan hjælpe mig ind på boligmarkedet. Det hjælper nok heller ikke, at jeg er vokset op på Blågårds Plads eller har den hudfarve, som jeg har, men det kan jeg kun gisne om.

Jeg skriver ikke det her for at beklage mig, for jeg er både langt mere privilegeret og har været langt flere muligheder, end de fleste. Men jeg skriver det for at sætte fokus på den ulighed, der er på det danske boligmarked og som i disse år kun bliver større og større.

For mig at se er det topmålet af uansvarlighed blot at lade stå til. Ligesom vi ser det med klimakrisen skubber politikerne bare problemet foran sig og håber på, at det ikke når at galt på deres vagt

Er du først inde på boligmarkedet, kan du i løbet af få år tjene millionvis af kroner skattefrit, som kan blive til endnu flere millioner kroner, hvis de geninvesteres i et boligmarked, der er så lukrativt, at det for mange er bedre betalt at være boligejer end at passe et almindeligt arbejde.

Og står du udenfor, ja, så er boligmarkedet så overophedet, at du næppe vil kunne komme ind på det – og i hvert fald ikke, hvis du gerne selv vil bestemme, hvor du vil bo – og hvis det sted er enten i omegnen af København eller Aarhus. Så er du dømt til en tilværelse som lejer uden mulighed for at tjene millioner af kroner skattefrit på bare at bo et dejligt sted.

Forleden kom det frem, at en TV-personlighed har tjent over 24 millioner kroner skattefrit på et sommerhus, som hun havde købt for lidt over en halv million i 1990erne og solgte for 25 millioner i dag – med en kvadratmeterpris på over 300.000 kroner. Det skal ikke lægge den enkelte til last, hvad man tjener på boligmarkedet, men forargelsen over systemet er på sin plads og skal for mig at se rettes mod bankerne, den finansielle sektor og den politiske elite, der i årevis har forsømt at regulere boligmarkedet – ganske givet af frygt for vælgernes reaktion.

Lige nu skaber vi farlige parallelsamfund, hvor murstensmillionærer på den ene side bliver rigere og rigere, mens lejere på den anden side fastholdes på bunden af den økonomiske rangstige

Det har i årevis stået krystalklart, at boligmarkedet er en af de mest ulighedsfremmende faktorer, der findes. Fordi man slipper billigere i skat, når man betaler renteudgifter til sit lån og ikke mindst fordi man kan tjene millioner skattefrit, når man sælger sin bolig.

Men politikerne har ikke turdet eller magtet at gøre noget grundlæggende ved det, selvom det for mange af dem er erkendt som en problematisk og foruroligende udvikling. Frygten for boligejerne har med andre ord været stor – for ville politikerne så miste magten, hvis de gør nogle boligejere sure?

For mig at se er det topmålet af uansvarlighed blot at lade stå til. Ligesom vi ser det med klimakrisen skubber politikerne bare problemet foran sig og håber på, at det ikke når at galt på deres vagt. For bliver uligheden ved med at stige, som den gør lige nu, går det ud over sammenhængskraften. Så risikerer vores land at falde fra hinanden. Så risikerer vi, at opbakningen til velfærdsstaten eroderer. Så gambler vi med alt det, der gør Danmark til et af de bedste samfund i verden.

Lige nu skaber vi farlige parallelsamfund, hvor murstensmillionærer på den ene side bliver rigere og rigere, mens lejere på den anden side fastholdes på bunden af den økonomiske rangstige. Vi skaber parallelsamfund mellem befolkningen i de store byer på den ene side, hvor millionerne bare vælter ind på kontoen og borgere på landet på den anden side, hvor husene nogle gange slet ikke kan blive solgt og hvor bankerne nægter at låne en penge. Vi skaber parallelsamfund mellem generationerne, hvor de ældre, der kom ind på boligmarkedet i tide skummer fløden og hvor de unge, der ikke kan komme ind på boligmarkedet, står efterladte på det økonomiske ræs’ perron på den anden side.

Det vil vi ikke acceptere i Frie Grønne. Derfor ønsker vi regulering af boligmarkedet. Derfor vil vi gribe fat i de løsninger, der hjælper – også selvom de er upopulære hos nogle. For jo længere tid vi venter, jo større bliver problemet bare.

Vi har derfor fremlagt tre konkrete bud på regulering af boligmarkedet med det sigte at begrænse uligheden og skabe mere lige muligheder for alle. Uanset hvor man født og hvem man er født af. Så det bliver muligt for alle at bosætte sig i vores hovedstad eller i Aarhus, hvis det er det, man ønsker.

Du kan læse mere om de tre forslag her.