Mit navn er Rishigeshan Balachandran, men jeg går mest under ‘Rishi’. Fra barnsben har jeg oplevet at skulle repræsentere to forskellige kulturer.

Mine forældre, som flygtede fra Sri Lanka til Danmark i midt 80’erne, har givet en opvækst med tamilske traditioner. Samtidig fandt de det vigtigt, at jeg skulle deltage i alle arrangementer og højtider på folkeskolen, i gymnasiet og på universitetet. Jeg har haft begge min ben plantet fast i begge lejre. Jeg er et produkt af det danske velfærdssamfund, og hvad min familie har givet mig. Derfor står jeg i dag i en unik position til at kunne fortælle, at jeg repræsenterer alt det, som politikerne har efterspurgt i snart 30 år hos unge med ikke-vestlig baggrund.

What’s not to like: En veluddannet person som er i et godt job og bidrager til det danske samfund. Og jeg kan hilse og sige, at jeg er ikke den eneste. (Dette var blot et lille jab til mine kommende kollegaer på Borgen – men nok om det.)

For jeg har noget vigtigere at sige: Vi står i en samfundsmæssig krise, hvor vi ikke kan tage os af vores svageste i samfundet. Børn, unge, ældre, psykisk syge lever i en tid, hvor der ikke er de fornødne ressourcer til at tage sig af dem. Hos børn og unge forventes der så meget af dem, og de skal bare performe derud af. Vi tager ikke højde for de børn, som kommer fra udsatte familier. Mit hjerte brænder især for børn og unge, som kæmper sig igennem for at overleve, fordi de sidder inde med selvmordstanker.

Ligesom mine forældre og Danmark har givet mig alt, hvad jeg har i dag, så må vi ikke glemme, hvem der skabte de gode vilkår, vi lever af i dag. De, som har været med til at bygge velfærdssamfundet op, som vi kender det i dag, lever ikke altid under de bedste forhold, når de kommer til det sted i deres liv, hvor de ikke kan klare sig selv. Min mor er social- og sundhedshjælper. Hun fortæller mig tit om, hvordan hun og hendes kolleger skal løbe ekstra stærkt for at kunne passe flere beboere i et plejehjem, end hvad der er personale til.

Jeg vil arbejde hårdt for, at deres sag bliver taget op igen og igen, til vi har en holdbar løsning for dem alle.

Sidst men ikke mindst: Før vi alle kan have det godt, så skal miljøet bare behandles ordentligt! Vi står i en skakmat-position, hvor vi bliver nødt til stærkt at overveje, hvad vores næste træk skal være, for at vi som menneskehed kan blive ved med at eksistere på denne planet. Derfor må vi ikke glemme, at naturen er hellig, og at hvis vi behandler naturen med kærlighed, så kan vi efterlade en meget bedre verden til vores børn.

Men hvorfor Frie Grønne, tænker du sikkert? Det at kunne diskutere relevante samfundsmæssige udfordringer har altid ligget mig nær. Jeg har altid råbt højt om uretfærdigheder og mine politiske bevidsthed dukkede op, da det for alvor gik op for mig, at tamilere fra Tamil Eelam blev undertrykt af Sri Lankas regering. Da jeg har arbejdet for en frivillig organisation, begyndte jeg at møde forskellige folketingsmedlemmer og EU-parlamentarikere, og det var her jeg stødte på Frie Grønne. Jeg så Frie Grønne som det eneste parti, som turde at råbe op for minoriteterne, og som turde at foreslå ambitiøse klimaløsninger. I mit første møde med Fri Grønnes leder, Sikandar Siddique, forklarede han mig om de parlamentariske værktøjer, og hvilke muligheder man kunne gøre brug af for at kunne præge regeringen. Det inspirerede mig til at gå ind i politik. Jeg vil se det som en ære at få muligheden for at være repræsenteret i Folketinget, såfremt jeg bliver valgt ind.

 

Du kan følge Rishi her:

Facebook – twitter – instagram