Nyheder

Politisk praktikant til Christiansborg, Frie Grønne – Danmarks nye venstrefløjsparti

Gmgy8890

Brænder du for at gøre en politisk forskel? Vil du arbejde for et klimaansvarligt og antiracistisk Danmark? Har du stærke analytiske og strategiske kompetencer? Så er du måske den praktikant, vi søger.

Som politisk praktikant vil du blive en integreret del af vores sekretariat på Christiansborg, der understøtter vores folketingspolitikeres daglige parlamentariske arbejde og partiets deltagelse i den offentlige debat.

Du vil blandt andet få ansvaret for at:

  • Understøtte folketingsgruppens parlamentariske arbejde i forbindelse med afstemninger, udarbejdelse af beslutningsforslag og politiske forhandlinger
  • Selvstændigt udarbejde baggrundsanalyser, research og artikelskrivning inden for Frie Grønnes mærkesager
  • Forberede og koordinere vores Folketingspolitikeres deltagelse i konferencer og events.

Din profil

Du er i gang med en relevant kandidatuddannelse – f.eks. inden for samfundsvidenskabelige studier. Dertil ser vi gerne, at du:

  • Har erfaring med research, strategisk kommunikation og politisk arbejde – f.eks. fra Christiansborg, NGO’er eller interessevaretagelsesorganisationer.
  • Er analytisk stærk og en god kommunikatør – både skriftligt og mundtligt
  • Formår at arbejde selvstændigt og ansvarligt
  • Samarbejder effektivt med andre og deler viden og erfaringer på tværs
  • Bevarer overblikket og kan håndtere flere bolde i luften samtidigt

Vilkår & rekrutteringsproces

Tiltrædelse tidligst muligt i efterårssemesteret afhængigt af dine muligheder. Praktikforløbet tilbydes på fuldtid, 37 timer ugentligt, men kan tilpasses efter behov og dit studie.

Ansøgningsfristen er søndag den 20. marts 2022. Samtaler forventes afholdt løbende.

Frie Grønne ønsker at fremme ligestilling og mangfoldighed. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge stillingen – uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder. Derfor vil din ansøgning blive anonymiseret – dvs. vores rekrutteringssystem sørger for, at dit navn, billede og køn ikke fremgår i det materiale som fremsendes til ansættelsespanelet.

Ansøgning sendes til job@friegronne.dk

Kontakt

For yderligere information er du velkommen til at kontakte sekretariatschef, Laust Leth Gregersen, på laust.leth.gregersen@ft.dk eller tlf. 61625667.