Planeten og vores liv på den står og vipper. Skrøbeligt og umådeligt sårbart. Fordi vi som menneskehed med åbne øjne er i gang med at overskride de planetariske grænser. Vi lever, som om vi har en Planet B, som vi bare kan overtage, når vi har gjort kloden ubeboelig for det meste af det liv, vi kender og elsker. Os selv inklusive. Men det har vi selvfølgelig ikke.
Vi har etableret et samfund, der med et ødselt overforbrug, en ødelæggende rovdrift på naturens ressourcer og en indbildt afhængighed af økonomisk vækst og fossile energikilder er i gang med at smadre det eneste hjem, vi har. Samtidig har det dominerende økonomiske system skabt en ekstremt ulige og forgældet verden, der stadig mere aggressivt forstærker de kriser, vi og vores planet står i.
Derfor er vi i disse dage, måneder og år med til at skrive et afgørende kapitel i vor fælles civilisations historie. Det kan blive en sammenbrudsfortælling, der markerer afslutningen på civilisationen, som vi kender den – eller det modsatte – fortællingen om, hvordan verdens befolkning endelig gik sammen for at redde livet på Jorden. Fordi vi udviklede en ny økonomisk tænkning, der byggede på princippet om at tage mindre og give mere, og som er drevet af en interesse for det fælles bedste, også for de endnu ufødte og for naturen og for alt det andet liv, som vi deler planeten med.
Frie Grønne er ikke i tvivl om, at den vej, der leder os væk fra katastrofen, kræver et helt fundamentalt og konsekvent opgør med den usunde og selvdestruktive vækstøkonomi, som verden har været styret af siden den industrielle revolution og især i de sidste årtier. En fossil kræftøkonomi, der spreder sig og fortærer alt levende på sin vej.
Det opgør med den dominerende økonomiske tænkning, som Frie Grønne står for, gentænker dermed værdiskabelse og giver plads til nye menneskelige og samfundsmæssige relationer. Den neoliberale økonomiske tænkning gør ikke bare planeten gold, men udtørrer også det enkelte menneskes følelsesliv, vores ret til selvbestemmelse og til frie og lige udfoldelsesmuligheder.
Sandheden er, at vi har brændt os vej til rigdom. Forbrugt uden at ville se konsekvenserne. Ignoreret hensynet til planetens fremtid og de generationer, der kommer efter os. Vi har været blinde for eller har lukket øjnene for, hvad den neoliberale økonomiske model har gjort ved os som mennesker og de fællesskaber, vi lever i. Vi er som mennesker og samfund blevet gjort til slaver af økonomiens behov for vækst – i stedet for at bruge økonomien til at opfylde vores og naturens behov. I dag har vi en vækstøkonomi, der ikke bare udtørrer planeten for liv, men også udtørrer vores indre liv, hvor vi alle drømmer den samme drøm om forbrug, rigdom, magt og skønhed. Vel at mærke ydre forbrug, ydre rigdom, ydre magt og ydre skønhed.
Det opgør med den dominerende økonomiske tænkning, som Frie Grønne står for, gentænker dermed værdiskabelse og giver plads til nye menneskelige og samfundsmæssige relationer. Den neoliberale økonomiske tænkning gør ikke bare planeten gold, men udtørrer også det enkelte menneskes følelsesliv, vores ret til selvbestemmelse og til frie og lige udfoldelsesmuligheder.
Med stor hast bevæger vi os mod et punkt, hvor eliten – en ny adel – bestående af globale multimilliardærer ejer en mindst lige så stor en andel af verdens rigdom, som konger og fyrster gjorde under enevælden for næsten to hundrede år siden. Vi er på dybt foruroligende vis på vej tilbage til den ulige og uholdbare situation, som indførelsen af demokrati og formuleringen af de moderne frihedsidealer var et nødvendigt oprør imod.
Tandhjulene i den finansielle økonomi roterer samtidig så hurtigt, at den samlede maskine konstant er på randen til at spinne ud af kontrol. Når det overophedede apparat brænder sammen, kommer kriserne, og væksten bremser op. Så kollapser systemet og kan kun fortsætte, hvis det genstartes gennem enorme hjælpepakker finansieret af fællesskabet.
Den nye elites opståen er en konsekvens af globaliseringens og neoliberalismens accelererende finansialisering af økonomien, hvor en stadig større andel af den velstand, der produceres, sker inden for finanssektoren og koncentrerer verdens rigdom og magt på stadig færre hænder. Hos den rigeste ene procent. Eller som ”Oxfam” så malende konkret har beskrevet det: ”Hvis alle fik deres rigdom udbetalt i 100-dollar-sedler og satte sig på dem, ville det meste af menneskeheden sidde på gulvet”. Den gennemsnitlige middelklassedansker vil sidde i stolehøjde. Mens verdens to rigeste mænd, Bill Gates og Jeff Bezos, ville sidde i det ydre rum”.
Tandhjulene i den finansielle økonomi roterer samtidig så hurtigt, at den samlede maskine konstant er på randen til at spinne ud af kontrol. Når det overophedede apparat brænder sammen, kommer kriserne, og væksten bremser op. Så kollapser systemet og kan kun fortsætte, hvis det genstartes gennem enorme hjælpepakker finansieret af fællesskabet. Det helt store paradoks er, at vi er nået et punkt, hvor det står helt klart, at kapitalismen og det frie marked kun kan opretholde sig selv gennem gentagne statsinterventioner, som bliver finansieret af de selvsamme mennesker, som systemet udnytter og gør til ofre for vækstpresset. Staterne står paralyserede og tilsyneladende magtesløse over for en svimlende rig elite, der direkte eller indirekte truer sig til gentagen udnyttelse af netop det fællesskab og de enkelte borgere, som staterne burde beskytte.
Vi så det med finanskrisen fra 2008 og frem, og vi ser det nu igen med udbruddet af coronavirus, hvor virksomheder, der, kort tid før epidemien brød ud, udbetalte milliardudbytter til deres aktionærer, skal have hjælp af langt mindre velbemidlede skatteydere for at overleve. For at genstarte økonomien og få gang i væksten skal der først og fremmest igen sættes gang i forbruget, lyder det. Stik imod alt det, klimavidenskaben fortæller os, at planeten har brug for, styrker vi det ødelæggende system, der smadrer vores livsgrundlag. Senest med udbetaling af de indefrosne feriepenge. Vi stifter økologisk og økonomisk gæld med uset hastighed og efterlader regningen hos dem uden magt, dem, der ikke har en stemme – eller dem, der endnu ikke er født. Hvad vi ser lige nu, er reel klima-apartheid, hvor de, der har færrest aktier i klimakrisen, er dem, der først oplever konsekvenserne af den: de fattige befolkninger i det globale syd.
Frie Grønne vil arbejde for at skabe en ny klimaansvarlig, demokratisk og økonomisk tankerevolution. En revolution, hvor vi nedbryder og gentænker neoliberalismens menneskesyn og indretningen af de samfundsinstitutioner, som følger dens diktat.
Første skridt er et åbent opgør med det neoliberale system, hvis magt i høj grad bygger på, at det med tiden har gjort sig selv nærmest usynligt og navnløst. Neoliberalismen er blevet så indlejret i flertallets økonomiske virkelighedsopfattelse, at vi ikke længere kan se, hvor gennemgribende dens indflydelse er for præmisserne for den offentlige debat – og de politiske beslutningsstrukturer, som vores demokrati fungerer med. Vi bilder os ind, at vi ikke kan lave systemet om – men selvfølgelig kan vi det. Systemet fungerer jo kun, fordi vi holder det i live.
Den nye økonomi og det nye pengesystem, som Frie Grønne arbejder for, bygger på et andet menneskesyn og et nyt værdi- og arbejdsbegreb inspireret af feminismen, og som skaber samfund med livskraft og livskvalitet i centrum.
Sandheden er, at der er skabt en dybt foruroligende afstand mellem den verden, vi har og holder fast i – og den verden, mange af os ønsker, og som klimavidenskaben fortæller, vi skal skabe for at overleve. Det skal stoppe.
Kritikken af neoliberalismen er heldigvis ikke ny. I de seneste år er der gjort interessante forsøg på f.eks. at udfordre Finansministeriets regnemodeller, ligesom det er blevet mere almindeligt for politikere at tale om, at kapitalismen er blevet syg, at konkurrencestaten er problematisk. Det er ikke længere moralsk acceptabelt, at eliten gemmer deres formuer væk i skattely og ikke bidrager til de fællesskaber, der er selve grundlaget for deres rigdom.
Sammenlignet med de fleste lande i verden er den danske samfundsmodel med et reguleret arbejdsmarked, hvor arbejdstagere og arbejdsgivere anerkender hinandens rettigheder, vores progressive beskatningssystem og gratis sundhed og uddannelse til de fleste, måske blandt de bedste bud på, hvordan den neoliberale markedsøkonomi kan inddæmmes. Men selv vores velfærdssamfund eroderer i dag på grund af neoliberalismens gentagne angreb og elitens manglende lyst til at bidrage til fællesskabet, f.eks. er selskabsskatten halveret siden 80’erne, og uligheden i formuer er steget voldsomt, mens det offentlige skærer ned og ned.
Den nye økonomi og det nye pengesystem, som Frie Grønne arbejder for, bygger på et andet menneskesyn og et nyt værdi- og arbejdsbegreb inspireret af feminismen, og som skaber samfund med livskraft og livskvalitet i centrum. I dag bygger vores neoliberale værdibegreb på den forudsætning, at kun pengetransaktioner skaber økonomisk værdi. I de seneste år har den feministiske forskning beskæftiget sig indgående med den ringeagtelse, som neoliberalismen og vores økonomiske styringsinstrumenter, f.eks. opgørelsen af bruttonationalproduktet, udviser over for traditionelt ”kvindearbejde” som børnepasning, omsorg for familien, madlavning osv. Oxfam har sat tal på kvinders omfattende ulønnede omsorgsarbejde og er kommet frem til, at hvis dette arbejde blev aflønnet med en meget lav mindsteløn, ville det beløbe sig ”til mindst tre gange så meget, som der omsættes for i hele den globale tech- og it-industri. Hvis kvinderne fik løn for arbejdet, ville de tjene mere end 10,8 tusind milliarder dollars om året”.
Denne tænkning kan overføres til mange andre samfundsområder, hvor borgernes ulønnede aktiviteter skaber en værdi, som burde anerkendes som værdiskabelse. Tag f.eks. den bæredygtighedsværdi, der skabes, når borgere bruger tid på at skabe mere biodiversitet i deres haver. Tænk, hvor meget rum, der kunne skabes i integrationsbudgetterne i landets kommuner, hvis vi fik tid og overskud til at engagere os langt mere i vores nye medborgere fra andre kulturer. Og tænk, hvis vi havde en statsadministration og offentlige institutioner, der i langt højere grad havde til opgave at understøtte vores engagement i denne slags arbejde.
Vi mennesker har i løbet af lidt mere end 200 år skabt et økonomisk system, der nu truer med at ødelægge hele planetens livsgrundlag. Alene de sidste 30 år har vi udledt mere CO2 ved afbrændingen af fossile brændsler, end vi har gjort i hele menneskehedens historie op til nu.
Vi ved, at vores vision vil have vidtrækkende konsekvenser for de økonomiske institutioner og for den elite, som har magten i Danmark og i resten af verden. Det er meningen. Men det betyder ikke, at Frie Grønne på nuværende tidspunkt har alle svar, eller at vi kan fremlægge en ny stor regnemaskine, der kan erstatte vores nuværende regnemodeller. Men vi ved, at de nye regnemodeller skal bygge på den feministiske økonomiske tænknings værdier og begreber og på de samme livsprincipper, som vi kender fra naturen. Det gælder ikke mindst evnen til at stoppe sin vækst i tide.
Modbilledet til neoliberalismens endeløse vækstideal er et træ. Det naturlige vækstmønster er, at det vokser hurtigt i begyndelsen af sit liv. For at overleve og finde en plads. Når det når en naturlig størrelse, stopper væksten, mens dets livsudfoldelse og trivsel fortsætter. Det er ikke overmåde grådigt og kender sine begrænsninger. Det samme burde gælde for vores økonomi.
Vi mennesker har i løbet af lidt mere end 200 år skabt et økonomisk system, der nu truer med at ødelægge hele planetens livsgrundlag. Alene de sidste 30 år har vi udledt mere CO2 ved afbrændingen af fossile brændsler, end vi har gjort i hele menneskehedens historie op til nu. Hvis en organisme ikke stopper sin egen vækst, men blot bliver ved med at vokse og vokse, kalder vi det kræft. Derfor er den mest præcise beskrivelse af vores nuværende vækstøkonomi, at det er en kræftøkonomi. Frie Grønne vil gøre alt for at bekæmpe denne kræftøkonomi, fordi den er i gang med at dræbe muligheden for liv, som vi kender det på planeten. Tiden er kommet til at stoppe denne katastrofale kurs.
LÆS FRIE GRØNNES UDSPIL”ET GRØNT, DEMOKRATISK OG POSTKAPITALISTISK DANMARK” HER.