Nyheder

Niko Grünfeld: Moskeer er en del af vores københavnske mangfoldighed

Af Niko Grünfeld, Gruppeformand, Borgerrepræsentationen.

Ombygningen af en over 20 år gammel moske på Vesterbro bliver nu gjort til en kæmpe ting af Morten Messerschmidt (DF) og andre politikere, der slår sig op på racistisk og diskriminerende politik. Det er klassisk skræmmekampagne tilsat lidt trumpsk fake news. Men København er en mangfoldig by – og det skal vi blive ved med at være.

Mangfoldighed er en styrke og derfor skal vi rumme vores mangfoldighed i stedet for at bekæmpe den. Hvad der til gengæld ikke er plads til er had, fordomme og den racistiske forskelsbehandling, som har vundet frem i de senere år. Det hører ingen steder hjemme – og slet ikke i København. Fredelig sameksistens kræver noget af os alle sammen. Så lad os starte med empati og at behandle andre, som man også gerne selv vil behandles. Uanset hvem man tro på, hvem man elsker eller hvordan man ser ud. For mig og Frie Grønne ville København ikke være København uden vores mangfoldighed. Og København ville ikke være København uden vores fælles rettigheder til at være forskellige og til at leve sammen i fred – på trods af vores forskellige måder at leve på.

Vi har religionsfrihed i Danmark og mit København har naturligvis tolerance og rummelighed over for forskellige kulturer og religioner som islam, kristendom, jødedom mm. Jeg og Frie Grønne bakker 100% op et mangfoldigt, antiracistisk og inkluderende samfund