Nyheder

Klimahandling eller folketingsvalg!

Caleb Cook Syuox8fipx4 Unsplash

Hvis ikke den danske regering formår at handle på IPCC’s omfattende og vigtige rapport om klimaets tilstand, må vi tage et folketingsvalg.

”Hvis ikke den danske regering får et grønt ”wake up call” med resultaterne af den nye IPCC-rapport, så må støttepartierne ganske enkelt trække støtten. Det er lige knap to år siden, at vi havde et historisk folketingsvalg, hvor vælgerne havde klimaet øverst på ønskelisten. Kan regeringen ikke levere på det, bør vælgerne få lov at vælge et nyt folketing”, siger politisk leder for Frie Grønne, Sikandar Siddique.

I Frie Grønne er vi allerede kommet med en lang række forslag til, hvordan vi kan gå ambitiøst til klimaopgaven. Men regeringen har siddet på hænderne, og støttepartierne har ladet dem gøre det

Rapporten beskriver blandt andet, at det, som vi i dag kender som 100-års hændelser, i fremtiden vil hænde hvert år, og at enhver temperaturstigning per 0,5 grad vil give store udslag i klimaet. Rapporten slår også fast, at vi ikke når i mål med Paris-aftalen. Temperaturen vil stige mere end de 1,5 grader, som ellers blev aftalt som grænsen på COP21 i Paris i 2015.

”IPCC-rapporten slår endnu en gang fast med syvtommersøm, at vi må og skal handle på et hidtil uset niveau. Temperaturstigningerne er på et alarmende niveau og sker hurtigere end først antaget. Det viser også, at den aftale, der blev lavet i Paris, og som mange efterfølgende roste, var endnu et grønt luftkastel”, siger Sikandar Siddique.

”Vi skal handle nationalt først og fremmest, men vi skal med lige så høj intensitet arbejde i EU og via vores udviklingsbistand på at begrænse temperaturstigningerne så meget som muligt. Det vil have fuldstændig uoverskuelige konsekvenser, hvis vi bare forsætter som nu og når to eller tre graders temperaturstigning. Er Danmark klar til klimaflygtninge?” spørger den politiske leder for Frie Grønne.

Frie Grønne foreslår blandt andet at indføre en CO2-afgift på varer, omstilling af landbruget fra kød til planter og en ny klimalov der også skal tage højde for forbrug og eksport.

”I Frie Grønne er vi allerede kommet med en lang række forslag til, hvordan vi kan gå ambitiøst til klimaopgaven. Men regeringen har siddet på hænderne, og støttepartierne har ladet dem gøre det. Det er slut nu. Statsministeren skal hurtigst muligt indkalde alle partiledere til krisemøde og erklære klimanødsituation. Vi skal bekæmpe temperaturstigningerne med det dobbelte af den styrke, vi brugte mod corona. Ellers må det få konsekvenser for regeringen”, siger Sikandar Siddique.

Herunder kan du se rapportens hovedkonklusioner (Kilde: DMI og IPCC-rapporten)

  • Det er utvetydigt, at menneskelig påvirkning har forårsaget opvarmning i atmosfæren, oceanerne og landjorden. Der er sket udbredte og hastige forandringer i atmosfæren, verdenshavene, kryosfæren og biosfæren.
  • Hvert af de sidste fire årtier har været tiltagende varmere end noget foregående årti siden 1850. Den globale overfladetemperatur var 1,09 °C højere i 2011-2020 end i 1850-1900
  • I 2019 var atmosfærens indhold af CO2, metan og lattergas højere end nogensinde de sidste 800.000 år, og den nuværende CO2-koncentration har ikke været oplevet i mindst 2 millioner år.
  • Den globale overfladetemperatur vil fortsætte med at stige indtil i hvert fald midten af århundredet i alle udledningsscenarierne. Den globale opvarmning vil overstige 1,5°C og 2°C i løbet af det 21. århundrede, medmindre der sker store reduktioner i CO2- og andre drivhusgasudledninger i de kommende årtier.
  • Ved enhver forøgelse af den globale opvarmning vil ændringerne i ekstremer blive fortsat større. Der vil være en øget forekomst af hidtil usete ekstreme vejrhændelser i takt med den globale opvarmning, selv hvis den begrænses til 1.5°C. De forventede ændringer i hyppighed er større for mere ekstreme vejrhændelser.
  • Mange af de forandringer, der forårsages af drivhusgasudledninger frem til i dag og i fremtiden, er irreversible i århundreder, op til årtusinder. Det gælder særligt forandringer i havene, iskapperne og det globale havniveau.
  • Hyppigheden af ekstreme vandstandshændelser vil stige i det 21. århundrede, så en stormflod, der i dag statistisk forekommer hvert 100. år, vil kunne forventes hvert år i slutningen af dette århundrede ved over halvdelen af de steder, hvor der observeres vandstand.

Læs rapporten eller uddrag af rapporten fra IPCC her.