Vi skal være uafhængige af Ruslands gas. Men den skal ikke erstattes af andre fossile energikilder, for vi kigger ind i et klimakollaps. Sådan skriver Sikandar i et indlæg i Altinget.

En reduktion af vores energiforbrug skal være det grundlæggende vilkår for vores håndtering af den nuværende krisesituation og for vores vision om at blive uafhængige af russisk energi.

Allerhøjest på prioritetslisten i hele Europa er lige nu at blive uafhængige af russisk gas. Energipolitik er med ét slag blevet sikkerhedspolitik, forsvarspolitik og udenrigspolitik. Men gas er stadigvæk fossil energi, og vi befinder os stadigvæk midt i et globalt klimakollaps.

Vi kan og skal ikke erstatte russisk gas med andre fossile brændsler. Vi kan ikke blive afhængige af nye, eller rettere sagt gamle, fossile energikilder. Den fossile æra er slut.

Mens vi skal gøre os frie af russisk gas, skal vi gøre os frie af al gas, al olie, al kul. Vi skal lukke olie- og gasfelterne i Nordsøen, begrænse produktionen og forbruget af biogas og udfase de allersidste kulkraftværker hurtigst muligt.

Smuldrende fundament

Et urealistisk projekt, kan man mene. Men det er kun urealistisk, hvis vi insisterer på at fastholde status quo. Hvis vi insisterer på at holde sammen på det smuldrende fundament i den del af industrien, der ikke hører til i en grøn, retfærdig og bæredygtig økonomi.

Det gør vi ikke i Frie Grønne. Vi er parate til at lukke gas-afhængige industrier for en periode, til de kan elektrificeres eller energieffektiviseres i det nødvendige omfang. Alt energiforbrug, der ikke er samfundskritisk, skal genovervejes.

Ser man vores planet fra månen er den omgivet af grænser. De planetære grænser. De grænser bliver vi nødt til at acceptere. For naturlovene kan vi ikke forhandle med. I virkeligheden har vi ikke mere energi end dén, vi kan producere og forbruge bæredygtigt. Det er præmissen for liv, og den er vi ganske enkelt nødt til at overholde.

El-nettet er gammelt og slidt, og for at vi kan komme i mål med elektrificeringen af vores samfund, er vi nødt til hurtigt at sætte handling bag vores visioner om et fossilfrit samfund og sikre, at det kan holde til det øgede pres.

Vi er parate til at lukke gas-afhængige industrier for en periode, til de kan elektrificeres eller energieffektiviseres i det nødvendige omfang.

Den fossile navlestreng til Lollands CO2-tunge sukkerfabrik til den nette sum af mindst 800 millioner kroner giver sig selv – som al anden ny fossil infrastruktur skal den naturligvis droppes. Opsætning af vindmøller og solceller skal selvfølgelig speedes op, og bureaukratiske regler, der står i vejen, skal blødes op.

Mange taler om, at vi skal erstatte den russiske gas med biogas. Det er Frie Grønne selvfølgelig meget, meget kritiske overfor. Af flere årsager. Vi står lige nu i en potentiel global fødevarekrise som følge af en sprængfarlig cocktail mellem klimakrise og krig i en af verdens brødkurve.

Fødevarekriser rammer de fattigste landes fattigste borgere hårdest. Derfor er det kun med store konsekvenser at begynde at dyrke mad til opvarmning i stedet for mad til mennesker.

Samtidigt vil en udbygning af vores biogaskapacitet nærmest umuliggøre den nødvendige revolution af det industrielle landbrug. Afhængigheden af russisk gas skal ikke veksles til en afhængighed af millioner af dyr i bittesmå bure og en fuldstændig afsindig anvendelse af vores jordareal.

Vi skal holde hovedet koldt og øjnene på bolden.

En fælles opgave

At skrue ned for gassen betyder, at vi skal lukke ned for noget og op for noget andet. Lige nu er der en flaskehals i mangel på hænder til udbygningen af vedvarende energi. De hænder findes blandt andet i de industrier, der er i første række for at lukke ned, når vi lukker for den fossile import.

Vi har brug for alle, og at alle tager del i den grønne omstilling væk fra fossil og krigsfinansierende energi

At miste sin indkomst fra sit arbejde i Aalborg Portland eller Nordic Sugar er ikke den enkeltes problem og må aldrig blive den enkeltes byrde. Det er en fælles opgave, vi skal løse sammen ved blandt andet at etablere en grøn jobgaranti. Vi har brug for alle, og at alle tager del i den grønne omstilling væk fra fossil og krigsfinansierende energi.

Men selv med den udvikling vil vi ikke kunne dække et stadigt voksende energiforbrug i både husstande og industrien. Derfor river alle sig i håret over at finde svaret på, hvordan man på bæredygtig vis vil kunne lave omstillingen. Sandheden er, at vi også skal reducere vores forbrug og dermed det behov, der skal dækkes. Vi skal kort sagt bruge mindre energi.

Det er ikke en sandhed, der føles helt rar at udtrykke. Men et klimakollaps er altså heller ikke rart. Det er til gengæld den virkelighed, vi kigger ind i, hvis vi ikke handler nu.

Derfor skal vi også behandle en reduktion af vores energiforbrug som et grundlæggende vilkår for at håndtere den krisesituation, der hedder de planetære grænser, og som nu er forstærket af krigen i Ukraine.

Vi skal ikke blot frigøre os fra russisk gas. Vi skal frigøre os fra al gas.