Frie Grønnes medlem af Borgerrepræsentation Niko Grünfeld foreslår, at man finder et nyt byrum i København, som skal hedde Palæstinas Plads eller at halvdelen af den nuværende Israels Plads navngives Palæstinas Plads.
Det er vigtigt, at København går forrest med et sameksistenssymbol og anerkender Palæstina som stat. En deling af Israels Plads eller et helt nyt byrum med navnet Palæstinas Plads vil være et meget vigtigt signal om, at København er en mangfoldig by med plads til alle, og at København står op om menneskerettighederne og palæstinensernes ret til selvbestemmelse.
Dele af den eksisterende københavnske plads, der siden 1968 er navngivet Israels Plads, kunne med fordel omdøbes. Israels Plads i København fik sit navn som en gestus over for staten Israel i 1968. Ved fx at omdøbe den ene halvdel af Israels Plads til Palæstinas Plads kan vi skabe et berettiget sameksistenssymbol for alle københavnere, herboende palæstinensere og for det internationale samfund.
København bør gå forrest med dette symbolske sameksistensinitiativ og vise omverden, at Israel og Palæstina bør være to ligeværdige stater.
Det er nu op til Borgerrepræsentationens partier at beslutte i slutningen af juni måned.
Læs mere om Frie Grønnes politik på området her