Elise Bjerkrheim vil være kendt for mange af de, der deltager i offentlige debatter om flygtninge, integration og social retfærdighed. Hun har en lang karriere bag sig som udsendt for en række NGOer til verdens brændpunkter, og kæmper for et mere humanistisk, feministisk, mangfoldigt Danmark. 

Mit navn er Elise Bjerkrheim.

Jeg er Cand. Mag i Fransk og Kunsthistorie fra Københavns Universitet og Universitetet i Toulouse i 2004. Jeg har arbejdet 13 år i Røde Kors, hvor jeg bl.a. har været ansvarlig for nødhjælpsprogrammer, tilset krigsfanger i fængsler i Afrika og har undervist i Genevekonventionen (krigens regler) samt menneskerettigheder. Siden 2018 har jeg arbejdet i Red Barnet, hvor jeg er ansvarlig for Red Barnets projekter i Vestafrika. Jeg bor på Østerbro sammen med min dreng på 11 år.

Når jeg melder mig på den politiske bane nu, er det på grund af, at Danmark ikke længere respekterer internationale konventioner samt principperne for en retsstat, når det gælder mennesker med den ”forkerte” etnicitet, religion eller oprindelsesland. Dét der gjorde udslaget, var udvisning af de syriske flygtninge og andre flygtninge til lande, hvor mennesker risiker forfølgelse, tortur, mishandling eller andre alvorlige menneskerettighedskrænkelser ved hjemkomsten. Særloven, der har lovliggjort forskelsbehandling af flygtninge baseret på oprindelsesland. Udlicitering af asylsystemet til Rwanda, der er kendt for menneskerettighedskrænkelser. Udrejsecentrene, hvor mennesker bliver psykisk og fysisk brudt ned. Ghettoloven, hvor mennesker med den ”forkerte” hudfarve, religion og oprindelsesland skal tvangsflyttes. Den svære vej til statsborgerskab for børn, hvis forældre kommer fra MENAPT-landene. Den åbenlyse diskrimination og racisme, ført an af regeringen og førende politikere.

Alt dette er ikke værdigt for et land, der bryster sig af at være bannerfører for demokrati, menneskerettigheder og retsstatens principper samt respekt for internationale konventioner. Vores fornemste opgave burde være at behandle ALLE borgere i Danmark lige og beskytte minoriteter samt sårbare grupper.

Jeg vil kæmpe for en human asyl- og udlændingepolitik samt et samfund, hvor alle mennesker bliver betragtet som en ressource, er lige gode, og har lige adgang til menneskerettigheder og juridiske rettigheder, retsstaten og demokratiet. Jeg vil kæmpe imod dehumanisering af mennesker, bare fordi de har den ”forkerte” etnicitet, religion og oprindelse.

Jeg vil også kæmpe imod dehumanisering af andre sårbare mennesker, der ikke har optimal ”arbejdsevne” og ”nytteværdi” eller ”passer ind”. Mennesker, som er ofre for systemets svigt og hetz i sundhedsvæsenet, psykiatrien, uddannelsessystemet, på handicapområdet, jobcentrene og på arbejdsmarkedet. Mennesker med kroniske smerter, psykiske lidelser, handicap, enlige forsørgere, hjemløse, misbrugere, ensomme unge og gamle.

Jeg vil kæmpe for et inkluderende, mangfoldigt, retfærdigt, feministisk og bæredygtig samfund. Et samfund, hvor vi hjælper mennesker ud af fattigdom, ensomhed, eksklusion og stigmatisering ind i nærende fællesskaber uden nogen former for diskrimination på grund af oprindelse, religion, hudfarve, køn, politisk anskuelse, seksuel orientering, alder, handicap eller national, social eller etnisk oprindelse.