Denne kommentar er bragt på raeson.dk d. 27/09/2022

Elise Bjerkrheim, folketingskandidat for Frie Grønne

Mere end 100 millioner mennesker er lige nu på flugt verden over. Hvis Danmark eksternaliserer asylsystemet til et land uden for Europa, fralægger Danmark sig et globalt ansvar for de mennesker, der flygter fra krig, undertrykkelse, fattigdom og klimaforandringer, som Vesten i høj grad har været med til at skabe. Det er simpelthen ikke i orden.

Dét regeringen glemmer at fortælle er, at hvis Rwanda-aftalen bliver en realitet, så kan mennesker på flugt ikke længere opnå asyl i Danmark. De kan kun opnå asyl i Rwanda, hvis de altså er berettigede dertil. Dette vil betyde et brud med FN’s Flygtningekonvention, som Danmark har forpligtiget sig til at overholde.

Argumentet lyder, ifølge Udlændinge- og Integrationsministeriet, at man vil skabe et ”mere retfærdigt og humant asylsystem” og derfor ”fjerne incitamenterne til at begive sig ud på den farlige rejse ved at flytte asylsagsbehandlingen af spontane asylansøgere til et partnerland uden for Europas grænser”.

Der står desuden i regeringens ”forslag til et mere retfærdigt og humant system” fra januar 2022, at vi ikke kan ”blive ved med at acceptere et forældet asylsystem, der styres af menneskesmuglerne, at ”den irregulære migration skaber samtidig enorme økonomiske, sociale og kulturelle udfordringer for de europæiske samfund”, og at ”flygtninge, der kommer hertil, skal i stedet komme kontrolleret gennem FN’s kvoteflygtningesystem og i et omfang, hvor integrationen kan følge med.”

Det kan umiddelbart lyde som en god og human idé at gøre op med ”den irregulære migration, der styres af menneskesmuglerne”. Men alt dette beror desværre på myter.

Men vigtigst af alt: Dét regeringen glemmer at fortælle er, at hvis Rwanda-aftalen bliver en realitet, så kan mennesker på flugt ikke længere opnå asyl i Danmark

Regeringen ”glemmer” nemlig at fortælle, at der ikke findes en legal vej til Europa og at ”incitamentet” til at begive sig ud på den farlige rejse er dét, de flygter fra. ”Incitamentet” bliver ikke mindre af, at vi rykker målstolperne for rejsen. Derfor vil et menneske på flugt stadig benytte sig af menneskesmuglere og tage over Middelhavet for i det hele taget at kunne søge om asyl i Danmark eller i Europa.

Regeringen ”glemmer” også at fortælle, at et menneske på flugt stadig skal søge om asyl ved den danske grænse, da man nemlig ikke kan søge om asyl direkte i Rwanda eller på et dansk konsulat eller ambassade i udlandet. Derfor bliver et menneske på flugt nødt til at begive sig ud på den farlige rute for i det hele taget at være i stand til at søge om asyl i Danmark eller i Europa.

MEN VIGTIGST AF ALT, dét regeringen glemmer at fortælle er, at hvis Rwanda-aftalen bliver en realitet, så kan mennesker på flugt ikke længere opnå asyl i Danmark. En flygtning kan kun opnå asyl i Rwanda. Denne aftale er ekstremt bekymrende, fordi den i så fald vil betyde, at Danmark bryder med FN’s Flygtningekonvention, der netop tillader alle mennesker på flugt at søge om asyl og beskyttelse i alle lande i hele verden. Retten til at søge asyl og opnå beskyttelse er en meget vigtig og fundamental ret, som vi ikke bør og skal pille ved. OG Danmark har jo netop forpligtiget sig til at overholde FN’s Flygtningekonvention og bør derfor tildele asyl til de mennesker, der får godkendt deres asylansøgning, og give dem opholdstilladelse i Danmark.  får de vel asyl i Danmark? Nej, det gør de desværre ikke (se fodnoter nederst).

Hvis Rwanda-aftalen går igennem, kan man med god grund også være bekymret for at næste skridt ville være at sende mennesker, der sidder på udrejsecentre, til Rwanda, hvor de vil være ”ude af øje og ude af sind”. Det kan være afviste asylansøgere, statsløse, mennesker der har børn og familie i Danmark, men ikke længere opfylder de strenge krav til et ophold såsom de syriske flygtninge og andre flygtninge.

Mere end 100 millioner mennesker er lige nu på flugt verden over. Hvis Danmark eksternaliserer asylsystemet til et land uden for Europa, fralægger Danmark sig også et globalt og moralsk ansvar for de mennesker, der flygter fra krig, undertrykkelse, fattigdom og klimaforandringer, som Vesten i høj grad har været med til at skabe. Tag fx koloniseringen, slavehandlen og udnyttelsen af Afrikas ressourcer gennem 300 år, som er fundamentet for Vestens velstand. Et udnyttelsessystem som på mange måder fortsætter fra de tidligere kolonimagter overfor deres gamle kolonier, som vi fx ser det mellem Frankrig og Vest- og Centralafrika. Eller bare tag de geopolitiske og/eller proxy-krige, som Vesten har været en del af i fx Mellemøsten i lande som Afghanistan, Irak, Syrien og Yemen, der har skabt millioner af flygtninge. Ikke at forglemme, at Vesten står for den største CO2-udledning, der skaber klimaforandringer, der går hårdest ud over ulandene, der står for en meget lav CO2-udledning. Disse klimaforandringer skaber tørke og oversvømmelser, der medfører hungersnød og konflikter omkring adgang til naturlige ressourcer, der i sidste ende skaber flygtninge.

En eksternalisering af asylsystemet er at fralægge sig enhver form for internationalt ansvar. Et ansvar, som Danmark har forpligtiget sig til at respektere, da Danmark skrev under på FN’s Flygtningekonvention – endda som det første land i verden

Man burde i stedet for at udlicitere asylsystemet til et tredjeland, arbejde for, at der kommer legale veje ind i Europa og/eller at man kan søge asyl i nærområdet. Vi skal tage ansvaret på os, og sammen med resten af EU, håndtere Europas andel af de mennesker, der er på flugt og har brug for hjælp. Samtidig, skal vi arbejde for, at det globale Nord stopper med at udnytte det globale Syd via franske, norske, amerikanske, europæiske og multilaterale selskaber, der udnytter det globale syds naturalier såsom kaffe, kakao, bomuld, guld, diamanter, bauxit, olie, gas gennem favorable aftaler, hvor det globale syd ikke for det udbytte, der skal have i form af indtægt på salg og skatteudbytte.

Vi skal i stedet skabe ”fair handel” mellem det globale syd og de globale nord og gøre op med landbrugsstøtten i EU, som giver det europæiske landbrug enorme konkurrencefordele og undergraver mindre udviklede markeder. Vi skal investere massivt i Afrika og Mellemøsten, skære ned på Vestens CO2 udledninger, give en reel håndsrækning med bekæmpelse af klimaforandringer, som i høj grad skaber konflikter, der handler om adgang til ressourcer såsom vand, landbrugsjord og græsningsarealer.