Mange siger, at statsracisme ikke findes i Danmark. I dette debatindlæg viser Frie Grønnes folketingskandidat, Elise Bjerkrheim, konkrete eksempler på statsracisme, så ingen længere kan være i tvivl.
Inden jeg kigger nærmere på Ali Aminalis kritikpunkter, er det vigtigt, at vi også har en smule varedeklaration på kritikkens afsender.
Aminali har tidligere været opstillet for Konservative og var meget hurtigt ude at forsvare ghettoloven, da den blev præsenteret i 2018. Sidenhen har vi set FN dumpe ghettopakken og kalde den diskriminerende, mens organisationen sammen med Institut for Menneskerettigheder er blevet en del af 11 beboeres retssag mod staten. Det var det første eksempel på strukturel racisme – også kaldet statsracisme.
Etnisk profilering
Hvad der egentlig er mere hovedrystende, må siges at være hans forestilling om, at min konstatering er til diskussion.
Hører man til i den gruppe, der hedder “mennesker på flugt”, så står man stærkere, hvis man ikke er fra Mellemøsten eller Nordafrika
Elise Bjerkrheim, folketingskandidat, Frie Grønne
Det er ikke mere end et par måneder siden, at en gennemgribende rapport gjorde det klart, at etniske minoriteter bliver diskrimineret af politiet, og selvsamme dag, 16. juni, som debatindlægget fra Ali Aminali blev bragt i Altinget, var vi vidne til et meget chokerende eksempel på etnisk profilering på Folkemødet på Bornholm.
Min partileder i Frie Grønne, Sikandar Siddique, blev stoppet af politiet lige efter en partilederdebat, hvor han skulle vise ID med navn og cpr-nummer. Kunne man forestille sig, at Morten Dahlin, Rasmus Stoklund eller Alex Vanopslagh blive standset af politiet ved en lignende begivenhed? Der er blevet afholdt Folkemøde på Bornholm siden 2011, og mig bekendt er ingen politikere blevet standset før nu.
Lige siden har prominente politikere fra Socialdemokratiet og blå blok samt diverse journalister haft travlt med at så tvivl om, hvorvidt episoden var etnisk profilering eller bare godt politiarbejde. Dét på trods af, at episoden blev filmet, og der er et uafhængigt vidne til at underbygge Sikandars version til fulde.
I min optik er det et eksempel på etnisk profilering og racisme af rang, for selvom man som brun minoritetsborger tager en videregående uddannelse, får adgang til et så prestigefyldt hverv som folketingsmedlem og endda at blive politisk leder af et parti, så bliver man stadig set på som en “brun andengenerationsindvandrer” med alt, hvad det indebærer af fordomme, stigma og negative konsekvenser. Det var eksempel nummer to.
Forskelsbehandling af flygtninge
“Lige så hårde og afvisende, som vi ønsker at være over for migranter fra Afrika, lige så åbne skal vores arme være overfor ukrainere,” sagde Marcus Knuth i Jyllands-Posten 25. februar 2022, og det er ikke en af de bemærkninger, som gik ubemærket hen.
Blandt andet skrev Politiken en leder med en overskrift, hvor ordene “rendyrket racisme” indgik, hvilket er forståeligt, da Knuth og De Konservative jo ikke engang dækker over den tydelige trang til at diskriminere. Mon Ali Aminali også ryster på hovedet ad Politiken?
Når Folketinget vedtager en lov, der giver de hvide kristne flygtninge langt bedre rettigheder end de brune muslimske flygtninge, så er der tale om statsracisme og ’white supremacy’. Hører man til i den gruppe, der hedder “mennesker på flugt”, så står man stærkere, hvis man ikke er fra Mellemøsten eller Nordafrika.
For et flertal af Folketinget, heriblandt Ali Aminalis gamle parti (K), har nemlig vedtaget at lave to forskellige regelsæt baseret på flygtninges oprindelse.
Den ene gruppe, de hvide kristne flygtninge, får langt bedre rettigheder end de brune muslimske flygtninge, den anden gruppe. Dette til trods for, at FN’s Flygtningekonvention pålægger alle de kontraherende stater at give samme rettigheder til alle flygtninge uden nogen former for diskrimination. Det var tredje eksempel.
Forskel på Rwanda og Østrig
Når Danmark vil udlicitere asylsystemet og eksportere mennesker med den “forkerte” hudfarve, religion og oprindelse til et tredjeland i Afrika, så er det også et udtryk for den hvide mands overherrementalitet. Kunne man forestille sig, at de hvide, kristne ukrainske flygtninge blive sendt til Rwanda, mens deres asylbehandling pågår?
Eksport af mennesker trækker tråde helt tilbage til kolonitiden og “white supremacy”, hvilket bygger på, at mennesker, der ikke er kaukasiske (læs: sorte) er mindre værd og fortjener en dårligere behandling end hvide mennesker. De hvide er ’berettigede’ til en bedre behandling alene på grund af deres race, alt imens at sorte og brune mennesker er underlegne.
Ville vi nogensinde stå og tale om politiske byggeprojekter, der skulle foregå i Østrig uden at have talt med Østrig først? Nej, for vi tænker højere om østrigerne, end vi gør om afrikanerne
Elise Bjerkrheim, folketingskandidat, Frie Grønne
Da regeringen indledningsvist luftede tankerne om et flygtningecenter i Afrika, havde man ikke en gang forhørt sig på forhånd – man antog bare, at det er noget, man kan, og det må i den grad ses som et udtryk for den hvide mands overherrementalitet.
Ville vi nogensinde stå og tale om politiske byggeprojekter, der skulle foregå i Østrig uden at have talt med Østrig først? Nej, for vi tænker højere om østrigerne, end vi gør om afrikanerne.
Hvad ville vi i øvrigt tænke om for eksempel et land som Mali, eller andre afrikanske lande, hvis deres politikere talte om at eksportere deres “problematiske borgere” til Danmark, og at de i den forbindelse ville bygge et center til at huse disse – uden at have forhørt sig hos regeringen, vel at mærke? Det lyder skørt og arrogant, fordi det ér skørt og arrogant. Det var fjerde eksempel.
Jeg kunne blive ved
I en ny racisme-rapport om Danmark fra 9. juni 2022 advarer Europarådets racismekommission om stigende diskrimination og hadefulde ytringer rettet mod muslimer i Danmark.
“Angående hadefulde ytringer bemærker kommissionen med beklagelse, at muslimer i Danmark, herunder gæstearbejdere og personer, der har fået asyl, i stigende grad, herunder af politikere fra forskellige politiske partier, fremstilles som en trussel mod danske værdier og kultur,” hedder det blandt andet.
Konklusionen er altså klokkeklar: Politikere fra forskellige politiske partier i Danmark fremstiller i stigende grad muslimer som en trussel mod danske værdier og kultur, og der gøres ikke nok for at bremse denne tendens fra de danske myndigheders side. Eksempel nummer fem.
Jeg kunne faktisk blive ved med eksempler, der underbygger mine påstande og konstateringer, men forhåbentlig vil Ali Aminali og andre kunne forstå med de nævnte, hvorfor jeg og Frie Grønne “slipper så let”.
Det gør vi, fordi vi kommer med udtalelser, der tager udgangspunkt i virkeligheden, og som bekræftes med solid dokumentation fra internationale anerkendte institutioner.
Det er på tide at vågne op af tornerosesøvnen. Danmark er blevet til et land, hvor der føres racistisk politik. Det er ikke et synspunkt. Det er et ubestrideligt faktum.
Dertil kommer, at en stor del af denne racisme og islamofobi bliver ledt an af politikerne fra regeringspartiet og blå blok. Det er også et faktum. Det, synes jeg, er ekstremt skæmmende for et demokrati og retsstat som Danmark. Tiden er inde til at sige fra. Det gør vi i Frie Grønne. Forhåbentligt er der andre, der gerne vil være med.