Folketingskandidater

Laura Hjarvard Raaschou

KANDIDAT I KØBENHAVN:

Jeg stiller op for Frie Grønne til KV´25 i København 💚 og jeg stiller op for børnene!

Vores børn bruger en stor del af barndommen i daginstitution og skole, men alt for ofte skal børnene kigge alt for langt efter en voksen. Børn fortjener en barndom med nærværende voksne – både i daginstitution og skole. Jeg er selv mor til to og pædagogstuderende – så jeg har set med egne øjne, og mærket det i egen krop, hvordan faglighed må vige for brandslukning – simpelthen fordi normeringerne er for dårlige.
Derfor vil jeg kæmpe for flere ressourcer til vores daginstitutioner og skoler. Pædagoger og lærere i København skal have flere kolleger, så de har mulighed for at være de voksne, som børnene har brug for. Og det haster 🔥

Borgerrepræsentation har besluttet at flere børn med særlige behov skal inkluderes i både daginstitution og skole. De nødvendige ressourcer skal følge med, så børn med særlige behov får mulighed for at være en del af fællesskabet, på deres egne præmisser. Ingen skal stå udenfor fællesskabet.

Jeg vil kæmpe for en byudvikling, der sætter klima, folkesundhed og social retfærdighed først. København er blevet en by for de rige, mens bilerne tager alt for meget plads og luften er forurenet.
Jeg vil kæmpe for billigere boliger, mere bynær natur og grønne områder, hvor børn kan lege frit og naboer kan mødes. Den offentlige trafik skal gøres gratis, så det bliver billigere at bo i byen og flere fravælger bilen. På sigt skal vi have bilerne ud af byen!

Stem på mig den 18. november for et omsorgsfuldt, grønt og retfærdigt København 💚