SPIDSKANDIDAT I AARHUS: Karina Dammand er dedikeret miljø- og rettighedsforkæmper. Hun har arbejdet med socialt udsatte i mere end et årti og har førstehåndserfaring med de komplekse udfordringer, Danmark og verden står over for.
Jeg stiller op for Frie Grønne til KV’25 i Aarhus 💚
Det gør jeg fordi Aarhus i 2008 satte et mål om at være CO2 neutral i 2030 og siden er det kun gået den forkerte vej med gigantiske udledninger gennem store nye byggeprojekter, øget trafik overalt i byen og greenwashing af målingerne ved bl.a at udelade regnskab på biomasse, import af varer, skibstransport i internationalt farvand og ved at prioriteringerne i retningen af vedvarende energi og nedbringelse af vores forbrug ikke er sket.
Hertil er antallet af børn og unge der mistrives eskaleret i et omfang, som burde få enhver voksen, enhver forælder, enhver person med ønsket om at give ungdommen en følelse af at være bekymringsfrie og håbefulde for fremtiden, til at gøre alt i sin magt for at tage ansvaret fra de unges skuldre og sikre deres medinddragelse i beslutninger, der vedrører deres fremtid i sikker omfavnelse af ansvarlige voksne, der lytter, der tager de unge seriøst, og støtter i retningen af en fremtid, hvor vores børn og unge kan føle sig som en del af fællesskabet og leve i vished om at planetens ressourcer også hænger sammen med deres mulighed for en fremtid.
For mig er der kun et parti, som oprigtigt er kompromisløst ift. at prioritere vores planets overlevelse og jeg ved vægter levende væseners trivsel, medmenneskelighed, fællesskab, lighed, omsorg og solidaritet højere end profit på bundlinjen og magt.
Det er derfor jeg vil gøre mit for at sikre:
At vi sætter nye mål, hvor menneskers trivsel og planetens overlevelse vægtes højere end vækst og BNP
At alle i civilsamfundet har lige ret til indflydelse via reel borgerinddragelse i alle beslutninger der træffes lokalt.
At fordeling af ressourcer sker ligeligt på tværs af samfundet, da intet samfund kan drage langsigtet fordel af ulighed og nedprioritering af en befolkningsgruppe til fordel for en anden.
At vedvarende energi er det der skal satses på NU frem for håbløse, usikre og ekstremt dyre planer langt ude i fremtiden, som ikke skaber nogen forandring nu og her.
Jeg tror Aarhus kan skabe vejen for en helt ny måde at tænke økonomi, fællesskab og borgerinddragelse og glæder mig til at være en del af forandringen sammen med jer 💚
Kontaktoplysninger
Karina Dammand
Dammand_karina at hotmail.com

