KANDIDAT I KØBENHAVN:
Jeg stiller op til kommunalvalget, fordi jeg drømmer om en by, hvor alle kan trives – uanset baggrund
Men virkeligheden er, at muslimsk racisme alt for ofte bliver normen, og at forskelsbehandling og hadefuld retorik normaliseres ledt an af magtsyge politikere, der er ligeglade med international lov.
Vi ser mennesker, der bliver mødt med racisme og diskrimination. Vi ser enlige mødre, folk på kontanthjælp, og fattige pensionister, der kæmper for at få hverdagen til at hænge sammen. Vi ser børn og unge med særlige behov, der svigtes. Og vi ser et klima, der nedprioriteres, selvom vi alle ved, at handling haster.
Jeg ved, at I har mærket det. Mange politikere – både på Rådhuset og på Borgen – har glemt, hvad det handler om: medmenneskelighed, solidaritet og klimahandling. De er blevet for optaget af spil og taktik, løsrevet fra almindelige menneskers virkelighed og værdier.
Sådan vil jeg ikke være. Jeg vil kæmpe for en kommune med fællesskab, lighed og grøn handling – med flere ressourcer til børn og unge, mere støtte til dem, der har mindst, og en grøn byudvikling, vi kan være stolte af.
Og jeg vil stå fast på, at vi ikke accepterer diskrimination nogen steder – hverken her i København eller ude i verden. Menneskerettigheder gælder alle, fra vores egen by til Palæstina.

