Der er ikke langt fra klimakamp til klimaangst. Det kender vi selv fra egen krop. 

Skove der brænder. Isen der smelter. Mennesker der flygter. Hvor går man hen med alt den klimaangst? Vi har et forslag. 

Vi bruger klimaangsten som brændstof til at bryde fri. Brændstof til at forestille os en anden virkelighed. Og til at kæmpe for den virkelighed. For vi skal op af stolen. Fremad. Udad. Plante et træ. Eller kræve at magten gør det. Så det nye kan vokse frem.

For vi vil have jord under neglene. Bade i biodiversitet. Danse dyrenes dans. Tage en klimaven i hånden. Og tage magten fra dem, der står i vejen for reel grøn handling. 

Råbe med skældudstemme foran Christiansborg. Så vi kan blive frie og grønne. 

For hør nu her. Det er strengt nødvendigt, at vi bryder fri. For lige nu, er der strukturer, som holder os fast. Faktisk, er det slet ikke kun så abstrakt som strukturer. Nej, det er mennesker. Og de sidder på Christiansborg. De sidder i store, sorte virksomheder. De sidder i magteliten. Og i de mere end 30 år FN har advaret om, at deres kurs for verdenssamfundet fører os alle ud i ukendt og farligt territorium, har magten altid bare sagt “engang i fremtiden” og “snart”. Men de har ikke gjort noget nu. Som i lige nu.

Det er på tide, at vi rejser os i modstand. Det er strengt nødvendigt, så vi ikke falder hen. Snorkbobler. Lader magten made os med stilstand. 

Det er her I skal bruge os. Frie Grønne. Som en rød klud, som et brækjern ind til magteliten. Som et opråb om, at de, der modarbejder det fælles bedste, reel grøn handling, må flytte sig for os. For vi insisterer på kompromisløs klimahandling. Og vi har idéer, som er store og modige. Vilde. Store ideer, som vores mål om at sætte et fuldt stop for Danmarks krigsførsel mod naturen i 2030. Modige ideer, som vores mål om at gøre op med “business-as-usual”, som ødelægger vores klima, og smadrer vores økosystemer. Vilde ideer, som vores ambition om at sænke Danmarks forbrug af ressourcer til et niveau, hvor vores klode kan følge med.

Ideer som i virkeligheden hverken er store, modige eller eilde. De er nødvendige, hvis vi vil være frie til at passe på hinanden, og på den klode som alt liv er afhængig af.

Gode idéer er, hvad vi har brug for. Og så håb. 

Håb som kan blomstre, når vi bryder fri af magtelitens Store Klimaløgn. Når vi bryder fri af magtelitens klæbrige status quo. 

Bryd fri.

Med venlig hilsen

Frie Grønne