GRØNN POLITIKK: Lederen af det danske partiet Frie Grønne, Sikandar Siddique, spørger NY TID: «Hvad nytter det, at der er ’en god stemning i toget’, hvis vi alle i toget har kurs mod afgrunden? Os i Nord, der «sidder på flæsket» må finde vejen ud af forbrugerhamsterhjulet.

 

Sikandar Siddique – leder af partiet Frie Grønne i Danmark – tager imod i det yderste af Christiansborg i København, hvor undertegnede er blevet ført gennem snoede gange op ad stejle trapper, langt væk fra toppolitikernes mødesteder og højt op i den store historiske bygning og helt op i Frie Grønnes ydmyge lokaler.

«Den revolutionære glød på venstrefløjen er forsvundet. Så derfor vil det være velgørende om venstrefløjen kunne udvikle og fremlægge skitser til en samlet strategi eller overvejelser om, hvordan det fremtidige samfund skal se ud. – Et afskrækkende eksempel for vore børn i daginstitutionerne er hvordan venstrefløjspartierne alene fokuseret på minimumsnormeringer for antal pædagoger i daginstitutionerne med rent kvantitative mål – uden et kvalitativt fokus på vore små medborgeres udvikling og fremtid».

Partiet Frie Grønne blev – med tre Folketingsmedlemmer – dannet efter et langstrakt brud med partiet Alternativet, som ved 2015-valget kom i Folketinget med ni mandater, men ved valget i 2019 blev reduceret til fem.

«Når den nye leder af Alternativet – Josephine Fock – ville ændre kurs og drikke kaffe med statsministeren, måtte vi stå af», udtaler Sikandar Siddique.

I dag mangler Frie Grønne kun få tusinde vælgererklæringer i at være opstillingsberettiget ved næste folketingsvalg. «I dag kører vi alle mod afgrunden. Der tages ganske vist mange beslutninger, der skal modvirke den globale opvarmning. Men valgmulighederne kan reduceres til et valg mellem en vinduesplads og en gangplads i toget mod afgrunden. Hvad der skal til, vil være at styre HELE toget i en anden retning».

«Gennem årene er udviklet en livsstil med drømme og en daglig praksis, der bygger videre på en vedvarende økonomisk vækst med alt, hvad det indebærer af ressourceforbrug, naturødelæggelse og forkrøbling af menneskelivet. Oveni kommer at reklamer og sociale medier understøtter væksten i forbrug. Fast job i et ofte trivielt arbejde bliver for det moderne menneske helt uden inspiration fra kunst og kultur med nødvendig efterfølgende refleksion. Den internationale organisering demonstrerer, hvordan vi har institutionaliseret et system, der samlet bevæger sig mod kollaps. Alt sammen fordi flertallet af politikere hylder den vedvarende økonomiske vækst som var det en slags religion».

Mod afgrunden?

I udgangspunktet forholder Frie Grønne sig derfor systemkritisk: «Når vi skal forstå, hvor verden – eller toget – bevæger sig hen. Selvfølgelig ser vi – isoleret set – mange udmærkede enkeltinitiativer over hele feltet, socialt, økonomisk, organisatorisk, kulturelt mv. Sådanne initiativer kan skabe kortsigtede løsninger i et komplekst samfund og også opmuntre til og understøtte reformprogrammer, nationalt og internationalt. Men hvad nytter det, at der er ’en god stemning i toget’, hvis vi alle i toget har kurs mod afgrunden? Der må være sammenhæng mellem dagspolitikken og den store og nødvendige transformation»

 

 

Offentligheden har haft opmærksomheden rettet mod klimaændringerne i ganske mange år: «Det lykkedes verdenssamfundet at få etableret internationale aftaler om atomvåben i 1968, om Ozon i 1987. Vi fik biodiversitet konventionen i 1992 og Kyoto-protokollen i 1997. Men hvad der ville kunne betyde noget afgørende i dag, vil være at få en opfølgning på Paris-aftalen fra 2015 i form af en Fossil Fuel Non-Proliferation Treaty. Lad nu så meget som muligt af olien forblive i jorden. I Danmark har Folketinget besluttet at fortsætte olieproduktionen i Nordsøen indtil 2050. Det er et dårligt signal vi dér sender ud i verden».

Naturen er hellig

«Med den store acceleration efter Anden Verdenskrig – og navnlig i de sidste 50 år – har menneskeheden forbrudt sig mod naturen. For menneskene har ladet sig undertvinge af et økonomisk system. Nyliberalismen fra 70’erne var ikke bare et økonomisk system – den udgjorde også en kultur som slog mange fællesskaber i stykker. Det blev et alvorligt anslag mod civilsamfundet, hvor mange medborgere blev efterladt som isolerede agenter på et marked».

Hvordan skal vi komme videre herfra? «Vi må som deltagere i civilsamfundet hanke op i os selv og droppe den blinde tiltro til det parlamentariske arbejde og dets ihærdige arbejde på at holde os fast i den vedvarende økonomiske vækst-trædemølle. Ved selvlæring må vi nå til en forståelse for, hvordan vi er havnet i dette mess, og tilkæmpe os en ny værdighed med en personlig myndighed. Vi må afklæde os elementerne af den kolonisering af vores bevidsthed, der har fundet sted. Vores individuelle drive må bygge på ønsket om en øget selvindsigt med autonomi og et selvværd. Det er herfra, at nye fællesskaber med medborgere og med naturen skal ske. Og det er også herfra, at vi vil få mulighed for at genvinde en forståelse for vores dybe afhængighed af natren. Vi siger: naturen er hellig»

Siddique fortsetter: «Det bliver nødvendigt, at vi indser, at vi – alt levende – indgår i et stort globalt økologisk netværk, hvor vi som mennesker har et helt særligt ansvar med opgaver. Det står klart, at gamle forestillinger og begreber fra den antropocene periode ikke dur længere. Vi må udvikle et forståelsesunivers med handlemuligheder, der er forankret i det øko- eller biocentriske verdensbillede. Vi må nu arbejde på en økonomisk model med fokus på solpaneler, genbrug, reparationer, et enkelt liv, økologisk mad og produktion i lokalområdet, cykler og offentlig transport mv. Frem for at lade markedskræfterne styre, må vi så lokalt og regionalt sætte os for bordenden og organisere os lokalt og række ud mod kommunerne. I en slags solidarisk anarkisme. Det vil udgøre et markant opgør med den parlamentsfiksering som venstrefløjen alt for længe har været underlagt. Men nu må civilsamfundet træde i karakter og selv begynde at organisere sig lokalt».

«For ikke mindst de europæiske lande og måske i særlig grad de nordiske lande gælder, at vi må gå forrest og vise, at det kan lade sig gøre.»

Nordisk Socialisme

Pelle Dragsted fra Enhedslisten, har fornylig udgivet bogen Nordisk Socialisme. Hvordan har Frie Grønne forholdt sig til indholdet af bogen? «Det er selvfølgelig positivt, at vi med Pelles bog får et dokument, som bidrager til en diskussion og klargøring af begreber og en verdensforståelse. – For hvad er det egentlig for en vision om et fremtidigt samfund, der skal samle os på venstrefløjen?»

«Ud over de temaer Pelle fremlægger i bogen, ønsker vi et klarere fokus på det internationale aspekt. Vi bør tydeliggøre «gensidig hjælp» i relationen Nord-Syd, hvor det er os i Nord, der «sidder på flæsket» efter kolonitiden og neokoloniseringen. Og hvad med madsuverænitet, landbrugsreformer, lokal produktion og lokale folkeforsamlinger i kommunerne – som platforme for hele omstillingen?»

 

Frie Grønne har ingen fast støtteaftale med Mette Frederiksens socialdemokratiske regering, ifølge Siddique: «Vi ser systemkritikken som vores særlige opgave – i samarbejde med civilsamfundet . Vores grundlæggende fokus ligger på den frie udvikling af det enkelte individ til at udfolde meningsfulde liv. Det skal ske omkring selvstyrende og demokratiske fællesskaber med basis i lokalmiljøet og omkring demokratiske virksomheder med økonomisk demokrati. Frie Grønne ønsker i det hele taget at slippe de offentlige virksomheder løs».

«Der ligger store potentialer i civilsamfundet til udvikling af det mangfoldige, mere lige, og bæredygtige samfund. Derfor må et fast borgerting etableres. Det er den politiske retning med den indbyggede systemkritik, som Frie Grønne orienterer sig imod. Og vi ser frem til gode, opbyggelige samtaler med ikke kun Pelle, men med hele den politiske venstrefløj».

Internasjonalt?

Det lyder som om Frie Grønne vil prioritere et samarbejde med tilsvarende bevægelser og partier i andre lande. Hvordan? «Desværre har vi set, hvordan den anti-imperialistiske bevægelse i dag i form af store NGO’ere er domineret af halvstatslige, økonomisk understøttede organisationer, der genner sine frivillige ind i fortællinger om en bistand, der mere og mere handler om dansk støtte til erhvervsinitiativer i Syd. Også her er en systemisk tilgang til kolonitiden og neokolonialismen nødvendig. Et samarbejde med det globale civilsamfund er i vores DNA højt prioriteret».

Interviewet med Sikandar Siddique er slut og undertegnede bliver fulgt hele vejen tilbage gennem Christianborgs mange trapper ad mange gange og ned på den danske jord.

 

 

Artiklen er udgivet i Ny Tid og skrevet af Niels Johan Juhl-Nielsen.

Tegn abonnement på Ny Tid her: NY TID – Internasjonal kommentaravis og bokmagasin (politikk/dokumentar)