”Jeg tror ikke, jeg forstår problemet,” sagde transportministeren på et samråd om Limfjordsforbindelsen, der med sin tredje forbindelse risikerer at forpeste området med asbest. Et samråd vores egen Susanne Zimmer havde indkaldt til torsdag den 10. juni.
Ministeren blev på samrådet bedt om at redegøre for, hvordan han ser problematikken omkring asbest i området omkring Egholm, hvor regeringen foreslår, at en Limfjordsforbindelsen skal gå. Det blev tydeligt, at ministeren ikke kunne garantere, at borgerne og miljøet ikke bliver påvirket af asbest eller tungmetaller fra etableringen af en ny motorvej. Samtidigt virker det også til, at hverken ministeren eller Vejdirektoratet ligger inde med alle fyldestgørende oplysninger omkring asbest og kviksølvforekomster i området.
Ingen garantier til borgerne i Nordjylland
På spørgsmålet om, hvordan man har tænkt sig at sikre, at der ikke frigives asbest ud i havmiljøet, når man begynder at grave den nye havtunnel, svarede ministeren, at der er styr på sagerne, og at man vil håndtere asbest i linjeføringen efter forskrifterne. Problemet er bare, at vi ikke har erfaring med at håndtere eller rense asbest, der frigives til havmiljøet. Ministeren sammenlignede de løbende undersøgelser af jorden, der skal laves, når udgravningen begynder, med arkæologiske udgravninger på en mark. Men Benny, et potentielt asbestudslip i havet med de strømninger der må være, er ikke ”ligesom at stikke en skovl i jorden” og se, hvad der gemmer sig. Det er simpelthen ikke seriøst.
I udgravningen til en ny tunnel, skal der udgraves 1 million kubikmeter havbund, som sandsynligvis indeholder asbest. Vi er nødt til at have et klart svar og en fuldstændig pålidelig metode til at indfange de bittesmå asbestfibre, inden gravearbejdet måske begynder. Ikke efter. Det er at gamble med både folkesundheden og lokalmiljøet, og det indskrænker klageadgangene og mulighederne for en demokratisk beslutning.
Mangelfuld viden om omfanget af asbest og tungmetaller
Ved afslutningen på samrådet tog sagen en lidt ny drejning idet ministeren såede tvivl om Susanne Zimmers argument om, at den anlægningen af den planlagte motorvej kommer til at berøre kendte deponipladser. Zimmers svar var: ”Tilkørslen går igennem områder, der ikke i VVM-redegørelsen er anerkendt som depoter, men det er depotområder.”
Problemet er nemlig, at tilkørslen til motorvejen faktisk løber igennem et område, der er blevet brugt som deponi for fabriksaffald, som med meget, meget stor sandsynlighed stadig ”rummer eternit-affald,” som tænketanken Geohav forklarer. Det er dog deponiområder, der mærkværdigt nok ikke er registreret i Vejdirektoratets miljøkonsekvensrapport.
De specifikke områder har ifølge Aalborg Kommune i mange år været anvendt som losseplads for fabriksaffald fra både den gamle eternitfabrik i byen og cementfabrikken, der siden hen blev overtaget af Aalborg Portland. Med andre ord er det en viden, der udover hos Aalborg Kommune også må ligge hos Rambøll, der tidligere har været rådgiver på andre byggeprojekter i samme område, hvor der blev foretaget undersøgelser af jordbunden. Hvorfor den information tilsyneladende ikke er havnet på ministerens bord, kan man kun gisne om.
Sammenlagt vidner det simpelthen om, at ministeriet enten ikke er blevet forelagt retvisende informationer og et fyldestgørende billede af asbest- og kviksølvs forureningens omfang omkring Limfjorden. Det bør få alle alarmklokker til at ringe.
Hvis ikke ministeren vil stoppe det hele, bør der er i det mindste foretages tilbundsgående og troværdige undersøgelser af asbest og kviksølv i hele området med en klar redegørelse om, hvilke konsekvenser det vil have for miljøet og borgerne omkring Limfjorden. Det er ikke kompliceret og tager ikke mange øjeblikke i det store billede. I Frie Grønne følger vi selvfølgelig stadig sagen tæt, og som Susanne afslutningsvist sagde: ”Jeg synes det er et stort ansvar, ministeren påtager sig, da der er risiko for, at der vil udspille sig en generationsforurening, langt større en Høfde 42.”